6 propaganda grundprincipper

propaganda grundprincipper

Propaganda hører absolut ikke fortiden til, for i dag findes den nok mere end nogensinde. Men hvad skaber propaganda? Se og forstå her 6 propaganda grundprincipper, der benyttes til at agitere, manipulere og vildlede med.

Her har jeg udarbejdet en række forslag til nogle af de grundprincipper, der benyttes i propagandaen. Jeg er ikke ekspert på området og ved ikke mere om, det end du gør, men jeg vil undersøge området, og forsøge at blive bedre til at afkode manipulerende udsagn i hverdagen. Min egen teori er, at vi intuitivt forstår, når der bliver manipuleret med os, men at vi ikke altid vælger at stole på vores intuition. Eller at vi slår det hen som uvæsentligt, hvilket noget af det også er. Men samtidig frygter jeg, at medierne – politiske, nyhedsmedier og sociale medier – er med til at forvirre og sløre vores evne til at spotte propagandaen.

Under min undersøgelse ser jeg ikke kun propaganda som et middel brugt i krigstider eller fra lande, der typisk undertrykker menneskers frihed til at tænke og føle. Jeg ser det som et absolut aktuelt og ofte anvendt middel til at sælge et budskab, en ansporet adfærd eller en opdyrket følelse. Da jeg har en grafisk/fotografisk baggrund, vil det visuelle udtryk også blive inddraget i måden jeg undersøger emnet på.

6 propaganda grundprincipper

Her har jeg sammensat 6 grundprincipper for propaganda ud fra en blanding af egne og Encyklopædiens principper. Der er ikke nogen bestemt rækkefølge i grundprincipperne, ligesom der ikke er krav om at samtlige grundprincipper skal være brugt, for at kunne betegnes som propaganda.

visuelt udtryk og propaganda

Et visuelt udtryk

I princippet kan en propaganda kampagne sagtens fungere uden et visuelt udtryk, men jeg tager det med her, fordi det er et kommunikationsmiddel, der kan fremhæve og forstørre både budskab, følelser og ansporing, som er nogle af de øvrige grundprincipper. Det visuelle udtryk kan være med til at skabe ro, skabe frygt, forstørre forskelle og had, formindske samme og samtidig skabe et forenklet billede af den påstand eller det budskab, propagandaen forsøger at sprede. Det visuelle udtryk kan understøtte en bevægelse og en meningsdannelse, ved at bruge visuelle midler som farver, lys/mørke, form og stil. Ligesom det kan sætte streg under det ofte stærkeste element i propagandaen: det retoriske budskab.

påstand og slogan i propaganda

En påstand eller et slogan

Det retoriske budskab i propagandaen bygger på en påstand eller et slogan som vi kalder det i reklamevenlige termer. Selvom vi måske nok har tendens til at sidestille propaganda med et middel, der bruges i krigstider til at manipulere og hjernevaske os, så er propaganda et væsentligt mere udbredt kommunikationsmiddel, der også kan sælge en sandhed ind til os som forbrugere og borgere. Den påstand eller det slogan kampagnen er bygget op omkring, skal helst være enkelt og let at huske, bruge og gengive. Jo mere enkelt budskabet er, jo bedre for udbredelsen af budskabet. Hvis ikke vi kan gengive budskabet, og hvis ikke afsenderen i det mindste kan gengive budskabet, så fungerer kampagnen ikke som propaganda. Netop gengivelse er vigtig for propaganda budskabets udbredelse.

propaganda og gentagelse

Den konstante gentagelse

En propaganda kampagne kan ikke eksistere uden en konstant gentagelse og uden at blive delt online såvel som offline. Netop gentagelsen er med til at understøtte og indoktrinere os til at tro på budskabet. Og dog ser vi kampagner, der ikke helt fungerer trods konstant gentagelse. Hvis vi som brugere skal hjælpe propagandaen med at blive gentaget og spredt, så er der krav til budskabet og/eller det visuelle udtryk. Samtidig har vi en mæthedsgrænse for, hvor meget det må blive gentaget eller gengivet. Vi kender indoktrineringen og det at oversælge sit budskab og det falder vi sjældent for. For deling og gentagelse fra andre end afsenderen, er budskab og/eller det visuelle udtryk nødt til at vække noget i os. Det skal tale til vores følelser i en eller anden grad.

følelser og propaganda

Følelser som argument

Vi har hele tiden en eller flere følelser. Ofte registrerer vi ikke vores følelser, men handler ud fra dem uden at være bevidste om det. Vi er bevidste om behov som sult, tørst og træthed, men hvor tit er vi bevidste om vores følelser og hvad de gør ved os? Netop følelsesargumentation er en effektiv måde at opstille et sort/hvidt billede af vores verdensopfattelse. Følelsesargumentationen i propaganda bygger ofte på en arketypisk opfattelse af livet, der består af det mørke og det lyse / det gode og det onde. Det er en ret simplificeret indstilling til livet, men ikke desto mindre en opfattelse vi virkelig kan forholde os til. Måske fordi vi ikke helt forstår vores følelser fuldt ud? Vores følelser er dog ofte årsagen til, at vi ændrer adfærd eller handler på noget.

ansporing til adfærd og propaganda

Ansporing til handling

Propagandaen forsøger at overbevise eller rykke os i en ønsket retning og indeholder derfor en høj grad af ansporing til adfærd. Det kan være noget vi skal holde op med, noget vi skal gøre eller føle og vil ofte være en form for agitation, der enten forstærker, opretholder eller eliminerer vores adfærd. Adfærden kan blandt andet anspores via agitation, nudging, belønning, fornuft, penge eller i en meget nutidig form hvor det at give eller få et like i social sammenhæng næsten er blevet en valuta i sig selv. Adfærd eller handling behøver ikke være en aktivitet, men kan også være at forholde sig i ro og slappe af. Et væsentligt argument for at påbegynde, ændre eller afslutte en adfærd, er når eksperter eller autoriteter udtaler sig.

autoritetsudsagn og propaganda

Udsagn fra autoriteter

Til at give propagandaens budskab et ekstra boost, kan der benyttes ekspert- eller autoritetsudsagn. Det er her, hvor propagandaen for alvor bliver valideret, og det giver sig selv, at jo større magt eller viden autoriteten udsender, jo mere sand kommer propagandaen til at virke. Der findes uden tvivl også flere bud på, hvordan et autoritetsudsagn bør bygges op retorisk for at have størst effekt. Og ofte vil flere af de andre grundprincipper indgå – det er f.eks. gentagelse. Jo oftere budskabet kan gentages af autoriteten, jo større effekt.

 

De 6 grundprincipper for propaganda i denne artikel er samlet ud fra 2 lister:

Mine propaganda grundprincipper
– et visuelt, genkendeligt udtryk
– spiller på følelser (det onde / det gode)
– forenklet påstand / slogan
– ansporing til adfærd
– vedholdende brug / gentagelse

Encyklopædiens grundprincipper
I Den Danske Encyclopædi, Bind 15, side 484, beskrives en liste lavet af det amerikanske institut for propaganda, der i forbindelse med 2. Verdenskrig opstillede en række grundprincipper:
– følelsesargumentation
– gentagelse
– påstand
– generalisering
– autoritetsudsagn
– frontdannelse

En del af dem går igen i min liste i en lidt anden ordlyd, men deres liste indeholder ét element, jeg især mangler på min liste; Autoritetsudsagn. Til gengæld mangler encyklopædiens at inddrage det visuelle udtryk som en vigtig medspiller for propagandaens succes.