06
okt

Tine Hind udstiller i Pakhus 64

Tine Hind udstiller i Pakhus 64

Da jeg gik fra kærlighedsudstillingen Love Conquers All på aros, smuttede jeg også lige forbi Pakhus 64, hvor Tine Hind udstiller under titlen Navnløs Frygt. De to udstillinger står i dyb kontrast til hinanden og alligevel finder de sammen.

Efter at have tilbragt tid i selskab med de tre islandske kærlighedskunstnere fra The Icelandic Love Corporation, insisterede jeg på, at bringe kærlighed ind i alt. Også da jeg gik ind til udstillingen af Tine Hind i Pakhus 64. Og det var måske fint i tråd med hele tanken bag Tine Hinds arbejde. Når hun undersøger frygten som tema, er det ikke kun en henvisning til de frygtelige ting, der sker omkring os, men også en henvisning til den frygt vi hver især bærer som en indre vibration eller tone.

Med den tanke nåede jeg frem til, at kærlighed måske alligevel ikke kan overvinde alt. For nogle elsker kærlighed, men andre frygter den. Måske rummer vi alle et element af frygt, når det kommer til kærlighed, for kærligheden kræver, at vi er sårbare og tør føle den frygt, der følger med den. Frygten for at miste, frygten for at den ikke bliver gengældt og frygten for at den ikke slår til – at den ikke overvinder alt. Og måske også frygten for at blive vanvittige af netop kærligheden.

Fra udstillingen Navnløs Frygt

Navnløs Frygt, hedder udstillingen af Tine Hind i Pakhus 64. Udstillingen viser nogle af Tine Hinds akvareller, men også flere træsnit, hvor hun har eksperimenteret med spit bite teknikker. En teknik, hvor kunstneren påfører syre til kobberpladen undervejs i processen. En metode kan være at male med syre, men den kan også dryppes eller duppes på.

Udstillingen er inspireret af de kvindelige soldaters liv ved fronten under 2. verdenskrig i Rusland. Inspirationen kommer blandt andet fra Svetlana Aleksijevitjs bog ‘Krigen har ikke et kvindeligt ansigt’. Tine Hind kommenterer med sin udstilling på, at mennesket ikke er i centrum og foreslår at vores fremtid måske formes af andet end vores drømme.

Et Tine Hind spit-byte værk

Pakhus 64

Det lille kældergalleri på Frederiks Allé (Aarhus) udgør ret lækre rammer for Tine Hinds udstilling. Der er lavt til loftet, masser af rør, murene er krakkelerede og måske fyldt med skimmel, spindelvævet ville overtage rummet hvis ikke det blev holdt nede, de indviklede rørinstallationer fylder rummene og lugten er sådan lidt hengemt. På en regnvåd efterårsdag kan rummet og den sanselige oplevelse sagtens bruges til at understrege et element af frygt. Uden at man helt kan sætte navn på, hvor den kommer fra, men måske er det en kombination af lugten, det visuelle, det mørke og det gamle, klamme. Og alligevel har jeg lyst til at gå tilbage, for at få lugten med igen. Måske minder det mig om min barndom på en bindingsværksgård i 4 længer med stråtag og fugt. Det er en lugt af våd kalk, mug og edderkopper.

Tine Hind udstilling af akvareller

I galleriet får de mange indtryk alligevel sanserne til at fokusere på kunsten. Det er som om sanserne bliver vakt til en mere vågen tilstand, hvor de suger farve, indtryk og motiver til sig på en mere intens måde. Det ville være en anden oplevelse på et galleri med store, hvide vægge og højt til loftet. Ikke nødvendigvis en mindre intens oplevelse – det ville blot være en anden måde at præsentere kunsten på. Måske får lokalerne alligevel udstillingen til at virke mere jordnær og tilgængelig. Det bliver til et emne, der også er aktuelt for betragteren, der kan identificere sig med kunst og emne.

Udstillingen Navnløs Frygt kan opleves i Pakhus 64 på udvalgte dage frem til 15. oktober.
Torsdag-fredag kl 13-17 og lørdag kl. 11-16.

30
sep

måske overvinder kærligheden alt

Love Conquers All detalje fra aros

Kærligheden overvinder alt – eller Love Conquers All, hedder aros udstillingen af tre islandske kunstnere, der viser både farver, optimisme og humor nok til at selv den største kyniker må lade sig varme af kærligheden for en stund.

At kærligheden overvinder alt, er en besnærende tanke. Og mon ikke der er mange meninger om netop den tanke? Den kyniske afviser køligt påstanden, den evige optimist bekræftes i sin tillidsfulde tilgang og den jordbundne tænker; “Var det da bare så vel!” Uanset giver tanken, hvis vi lader den, en gnist af glæde og et øjebliks håb.

For de tre kunstnere i The Icelandic Love Corporation  [ILC] er holdningen klar: “We need to love more”, siger de. De mener, vi distancerer os selv fra kærligheden, hvor vi i stedet burde sprede kærlighedsbudskabet.

New Nordic

Udstillingen er den tredje i New Nordic serien på aros, og denne har fokus på kærlighed, og på at involvere dig i den. Men der er også andre temaer som frygt og humor i udstillingen, der i flere værker inviterer dig med til leg og samspil. Med 3 nye værker samt et par tidligere værk, inviteres du til at  bruge dig selv aktivt og fysisk. De nye værker, der er lavet til denne kærlighedsudstilling er Desire,  Onophone og Treasure.

De tre islandske kunstnere: Eirún Sigurðardottir, Jóni Jónsdóttir og Sigrún Hrólfsdottir udgør sammen kunstner- og performancegruppen The Icelandic Love Corporation. For gruppen er det ikke vigtigt, hvem der bidrager med hvad eller hvor meget. Kunsten og værkerne er det vigtige i samarbejdet. Nedenfor ses de 3 kvinder fra ILC i værket Web, der også indeholder værket Onophone.

Kærligheden overvinder alt - Icelandic Love Corporation

It’s about taking the first step

Udstillingens første værk Desire inviterer dig til at tage skoene af og finde et par stepsko på væggen. På en tilhørende scene kan du steppe løs som en anden Fred Astaire eller Ginger Rodgers og samtidig få lidt inspiration til trin, fra en video, der kører på skærmen bag scenen. Her leges der med tyngdekraft og magnetisme, for skoene vil ikke føles helt almindelige, når først du er trådt op på scenen. Om det bliver lettere eller sværere at steppe vil måske afhænge af personen.

Stepdans på kærlighedsudstillingen på aros

Onophone

De tre kunstnere er her inspireret af bla Batman og the Batphone, der bruges til at ringe til Bruce Wayne aka helten Batman, der skal komme Gotham City borgerne til undsætning. Men værket har også følelsesmæssige referencer til fortiden, hvor kunstner trioen husker de ubehagelige følelser, frygten for den kolde krig spredte hos både børn, unge og voksne.

Onophone på Love Conquers All udstilling

Der var en fælles frygt for, at 3. Verdenskrig kunne bryde ud, når som helst. Præsidenten i både USA og USSR havde en telefonlinie – kendt som The Red Phone – til rådighed kun for det ene opkald, der ville meddele, at krigen var brudt ud. Det ville samtidig være anledning til en ordre om at trykke på knappen, der ville sende en atombombe afsted mod modstanderen. Krigstelefonen i USSR og telefonen i USA ville ringe omtrent på samme tid. Hvis den situation opstod, ville det blive alt ødelæggende. Naturligt nok skabte den viden og tanke enorm frygt og det er en del af de følelser, de tre kunstnere leger med i værket her. Samtidig er det inspireret af et værk af Yoko Ono og bruger samme tanker som hendes værk. Hun ringede til telefonen flere gange under udstillingen for at tale med gæsterne om vigtige emner. Her bruges Onophone til samme formål, men også til at skabe kontakt og få en lille hyggesnak.

Tager du telefonen, når den ringer?
De tre kunstnere vil i løbet af udstillingen ringe til den røde retro telefon, for at tale med udstillingens gæster.

Web og Treasure

Det røde Web, der lokker til fotografier og et nærmere studie, bruges til at skabe en korridor af et kæmpe spindelvæv igennem udstillingen. Web er lavet af røde og sorte nylonstrømper og skaber et spændende net af skygger, former og vinkler.

Bagerst på fotografiet nedenfor skimtes værket Treasure tæt på endevæggen i rummet. Her inviteres du op i en trampolin, så du kan hoppe op for at se værket der lokker med lys og lyd bag en væg af spejle. Værket taler til vores nysgerrighed og skal vække vores lyst til at se, hvad der gemmer sig bag muren af spejle.

Onophone på Love Conquers All udstillingen

Love Conquers All af ILC kan ses på aros frem til d. 22. januar 2017

 

25
sep

videokunst på Copenhagen Contemporary

Copenhagen Contemporary installationskunst

Copenhagen Contemporary er åbnet på Papirsøen med en samling af installations- og videokunst og med entré priser, hvor alle kan være med. Den nye Inderhavnsbro, gør stedet let tilgængeligt for de klimavenlige gæster.

Der er flere måder at ankomme til Papirsøen og Copenhagen Contemporary, nu hvor der er kommet et par nye broer, der gør tingene lidt lettere for de gående og cyklende. Vil du have frisk luft og god komfort uden selv at skulle arbejde for det, kan du også tage til Nyhavn og leje en cykeltaxi.

Jeg tog turen fra Hovedbanegården til fods over Langebro, fordi udsigten er god fra broen og den gav mig adgang til at vandre henover Olafur Eliassons Cirkelbroen på vej mod Knippelsbro og Inderhavnsbroen. De nye broer er fascinerende, men Knippelsbro kan også noget med sin kompakte og sikre stil. Cirkelbroen er både innovativ og på samme tid arkitektonisk smuk. At kalde Inderhavnsbroen smuk, er nok så meget sagt, for den er sådan set meget interessant på afstand, men lidt klodset, når man kommer tæt på. Den er ihvertfald anderledes og tjener sit formål – at lede gående og cyklister over kanalen. Den starter for enden af Nyhavn og munder ud på den anden side af kanalen ved noma. Da jeg allerede befandt mig på noma siden, gik jeg selvsagt først over Inderhavnsbroen efter mit besøg ved Copenhagen Contemporary.

Yoko Ono udstilling på Copenhagen Contemporary

Yoko Ono

Blandt udstillingerne på Papirsøen, er Yoko Ono med Wish Tree Garden i en udendørs installation, hvor du kan skrive dit højeste ønske på en lap papir og dernæst binde det fast på et af de opstillede træer.

Sæt dit ønske på et træ i Wish Tree Garden

Træerne er som en del af Yoko Onos koncept, lokale træer som vi normalt ville se i den danske natur. Der er syren, æble, birk og bøgetræer imellem de træer, du kan sætte dit ønske på. Når udstillingen er slut bliver alle ønsker sendt til Island og begravet ved en søjle af lys til minde om John Lennon.

Pettersen og Hein på Copenhagen Contemporary

Pettersen og Hein

Hvis vejret er til det, er der rig mulighed for at nyde omgivelserne på Papirsøen omkring en af de tretten betonbænke, Pettersen og Hein har skabt til udstillingen. Alle tretten bænke har den samme form eller samme design, for de to kunstnere skaber med både kunst og design som fokus omdrejningspunkt.

Indfarvet beton af Pettersen og Hein

Da Pettersen er kunstner og Hein er møbeldesigner, er det en del af deres varemærke. Hver bænk har dog alligevel fået sit eget særpræg via forskellig indfarvning i betonen.

Bruce Nauman på Copenhagen Contemporary

Bruce Nauman

Som en del af Bruce Nauman installationerne er Green Light Corridor – en ganske smal gennemgang med friske grønne neon belyste vægge. Du opfordres til at tage en tur igennem installationen, der nok vil få lidt følelser og hjertebanken frem i de fleste. Der er ikke tale om, at gå igennem installationen, men nærmere kante sig igennem eller sådan trække sig ind til en mini-udgave af sig selv og så ellers komme igennem på bedste beskub. Gennemgangen er ret smal. Ubehaget startede for mig først i midten, hvor det gik op for mig, at jeg egentlig gerne ville ud, men nu havde lige langt tilbage som frem.

Der er en hel række andre værker af Bruce Nauman, bl.a. Good Boy Bad Boy, der er ganske underholdende at overvære. Ligesom flere af hans andre værker er ret humoristiske.

Ragnar Kjartansson på Copenhagen Contemporary

Ragnar Kjartansson

Den islandske kunstner Ragnar Kjartansson viser også både humor, uhygge og finuligheder med sine installationer. Flere af hans værker undersøger og leger med gentagelser. Der er scenen med en kvinde der svømmer i en lille rektangulær pool imens hendes hun løber fra den ene ende til den anden og gør hende ind i hovedet. Det kunne have været en scene i indtil flere film fra 50’ernes og 60’ernes Miami, og have skabt en fantastisk scene. Der er også de ret uhyggelige små piger, der leger i parken ved en bygning og kunne være taget ud af en gyserfilm. Der er ikke noget uhyggeligt over scenen og det der sker, men selve stemningen er uhyggelig. Ligeså uhyggelig og fascinerende er det brændende hus, der opsluges af flammer, som en del af ni værker, der udstilles under navnet: Scenes from Western Culture.

A lot of Sorrow med The National

Der er også mulighed for at se og høre den legendariske MoMa PS1 livekoncert på 6 timer og 9 minutter med A lot of Sorrow af The National på repeat. Den er indtil flere besøg værd alene for at se den transformation, der foregår undervejs. Transformationen er ikke vild og intens, men den er til stede i mange små detaljer og den er spændende at observere undervejs.

Læs også om The National projektet A lot of Sorrow i denne blog artikel, der kun handler om det projekt.

Copenhagen Contemporary på Papirsøen

Om udstillingen

Installationerne på Copenhagen Contemporary er spændende og bestemt et besøg værd. Udenfor er de installationer, der kan benyttes aktivt som bænkene af Pettersen og Hein samt Yoko Onos Wish Tree Garden. Inde i bygningen finder du i denne første udstilling primært videokunst. Og det er spændende, men samtidig bliver det også let overvældende. Jeg vil derfor foreslå flere besøg på museet, så der er tid til at opleve alle værkerne og måske dvæle ved dem, der vækker mest interesse, eller ubehag om man vil.

Pettersen og Hein samt Yoko Ono kan opleves til 31/12 2017
Ragnar Kjartansson kan opleves frem til 5/2 2017
Bruce Nauman kan opleves til 22/12 2016

09
aug

PANTONE STUDIO til grafiske designere

Farveapp PANTONE StudioPANTONE Studio er navnet på en ny app fra PANTONE, der giver dig mulighed for at oprette farvepaletter fra snapshots, fra kamerarullen eller din instagram. Alle farver vises i PANTONE, RGB, CMYK og HEX i en visning, der visuelt kendetegner app’en fra andre farve apps.

Jeg hentede den nye app, der i øjeblikket kun er tilgængelig via AppStore og gik på opdagelse i naturen og i mine instagramfotos, for at teste app’en. Det er en ganske omfattende app med mange gode muligheder og værktøj for den farveglade grafiker, men også fotografer og webdesignere. Via app’en er det muligt at linke op til både Facebook, Pinterest, Creative Cloud og Instagram, men den kan også bruges til at samle egne paletter. Her går jeg igennem nogle af de muligheder PANTONE Studio app’en tilbyder.

Farvepaletter fra PANTONE Studio

Hvis du er grafisk designer og elsker farver, så er det en rigtig god app til at give dig inspiration, viden og trends samtidig med, at du kan bidrage med dine egne paletter og direkte inddrage dem i dit workflow. Når du fotograferer direkte via app’en, oprettes en farvepalette øjeblikkeligt og giver dig samtidig mulighed for at redigere i paletten og gemme den. Hvis du ikke kan nå at gemme din palette, så kan du roligt bare fotografere løs med din almindelige fotoapp og senere bede PANTONE Studio om at indlæse fotografierne fra din kamerarulle. Derfra kan du oprette farvepaletterne, redigere og gemme dem, når du har tiden til det.

Detalje af PANTONE farve

Ovenfor på fotografiet er jeg gået ind i detaljerne i en af mine paletter for at tjekke farvekoder: PANTONE, RGB og HEX værdier. Det er også muligt at trække indholdet opad via pilen i det hvidefelt, og derved gives adgang til Harmonier, Kryds referencer og Inspiration i den palette, den valgte farve hører under – i dette tilfælde er det 1Y01 SP, der er en del af SkinTone Guide.

PANTONE Studio er måske ikke helt ny, men snarere en videreudvikling af den tidligere myPANTONE app. App’en skaber mulighed for at lave farvepaletter ud fra fotografier og med et enkelt og let genkendeligt format, kan den blive et design hit til dem der elsker farver og farvepaletter.

Farvepaletter fra fotografier

Dine fotografiers farvepaletter ligger i en symmetrisk perlerække af kvadrater ned igennem midten af fotografiet som vist på billedet overfor her. Som udgangspunkt finder app’en 5 farver i dine fotografier, men du kan selv definere og redigere farver og rækkefølge i paletten. Når du har gemt din palette, oprettes i din liste af paletter. Her kan du rette, ændre og slette i tonerne som det passer dig. Ligesom du kan dele dem og sende dem til din cloud eller Photoshop.

PANTONE Studio farvepaletter

Du kan slette farver, ændre og tilføje som du vil. Hvis du kun ønsker 3 eller 4 farver i din palette, trykker du på en af de farver, du vil slette og holder trykket indtil farven kan slettes.

Redigere farver i PANTONE Studio

Farvepaletter til grafikere

PANTONE Studio er langt fra den første app, der tilbyder mulighed for at dele farvepaletter og trække inspiration fra andre farvepaletter.

  • Colourlovers har et omfattende, online farve community, der deler farvepaletter, mønstre, trends og farveinspiration. PANTONE Studio app’en linker i flere tilfælde til det online Colourlovers community og viser både farvepaletter og artwork derfra.
  • Set med grafiske øjne er Adobe Kuler interessant som arbejdsværktøj, fordi der udover et stort community også er den fordel, at farverne kan integreres direkte i Adobe programmerne. Og så er der et online website hvis man foretrækker en større skærm til arbejdet med farverne.
  • Og set med grafiske øjne, er netop muligheden for at integrere farvepaletterne i dit workflow, det der gør PANTONE Studio rigtig interessant. Dine farvepaletter kan direkte linkes op til din Creative Cloud, så du også kan dele dine paletter fra fritid til job, fra team til kunde, fra job til leverandør om nødvendigt – etc.

Del dine paletter fra PANTONE Studio

Freebee med limits

Du kan bruge app’en uden at oprette en profil, men vil i det tilfælde skulle undvære nogle funktioner, ligesom din farvepalette vil blive indskrænket. Derfor vil du kunne opleve, at de farver app’en finder udfra dine fotografier, ikke helt stemmer overens med de toner du ser på skærmen. Det er kun registrerede profiler, der har adgang til samtlige farver fra PANTONE familien. Lige nu kører PANTONE en kampagne med fri adgang til alle funktioner i 7 dage. Abonnement tegnes via app’en.

Hent app i AppStore og læs anmeldelser.