30
nov

magien i pink og rød

magien pink og rød og film

Instruktøren Wes Anderson forstår at lege med den magi der opstår, når farvetonerne pink og rød kombineres. Det er næsten et trademark for instruktøren, der bruger tonerne i blandt andet Moonrise Kingdom.

Hvor meget fokus har du på farverne, i de film, du ser? Er du meget opmærksom og bevidst om farverne, eller bliver du normalt opmærksom, hvis noget helt specielt opstår? Rød og pink skaber magi på lærredet, på fotografier og i virkeligheden. Igennem et par blog indlæg går jeg tæt på, hvad de to farver kommunikerer til os.

De to farver kombineres i The Grand Budapest Hotel i en smuk, grafisk æske til Mendl’s Patisserie, men ses også i Moonrise Kingdom i brevene fra Suzy Bishop. To meget forskellige film og især bruges de pink-røde rekvisitter på meget forskellige måder i de to film.

Men hvad er det farverne kan? Her nedenfor har jeg udsat Julia Morgans The Neptune Pool fra Hearst Castle, for en pink og rød image tracing, for at skabe en stemning.

Julia Morgans The Neptune Pool udsat for rød og pink tracing

Pink og rød

Alene og hver for sig, er den røde tone normalt symbolet på kærlighed, hjertet, romantik, den er sexet og samtidig også ophidsende. Det er farven på vores blod og farven bruges som farvesignal eller stop-farve. Det er en varm tone, der får vores blod til at vågne i kroppen.

Pink eller lyserød er blevet symbolet på meget feminine værdier, lidt uskyldige, lille-pige toner, der dog med et lille tvist kan gå fra at være en lidt pysse-nysset tone til at blive en ret raffineret tone. Den kan dog også virke lidt verdensfjern og naiv som candyfloss og lyserøde bamser uden et lille pift af en anden tone.

Pink eller lyserød rummer meget store dele rød, men også i sin pink udgave, en del blå og i sin lyserøde udgave en del hvidt. Begge nuancer kan indeholde mere eller mindre gult for at varme farven yderligere.

Rød og pink til Suzy

I Moonrise Kingdom ser vi den pink og røde farve brugt i de hemmelige breve fra Suzy Bishop til spejderen Sam Shakusky – ovenfor et foto fra pinterest hvor ordlyd og farver fra filmen er blevet til 2 pins. Men farverne går også igen som en del af Suzy Bishops dragt. I filmen hjælper farverne os til at forstå, at børn også kan være passionerede i deres kærlighed og følelser. Samtidig hjælper farverne os med at forstå, at Suzy er i den del af sit liv, hvor hun går fra at være pige, til at blive kvinde. Hun befinder sig i den transition, hvor følelserne er utæmmelige og hvor kvinden danner sine egne følelser, tanker og handlinger. Der hvor hun i filmen, som også ofte i virkeligheden, let anses som besværlig og uregerlig.

Filmens plot, kort fortalt: spejderen Sam Shakusky drages af kærlighedens og instinktets kræfter, mod Suzy Bishop og de to begynderat skrive sammen, inden de i filmen beslutter at stikke af sammen. Det skal dog vise sig, at være sværere end forventet, for de bor på en ganske lille ø og har hele øens spejder-trup, ledet af Edward Norton lige i hælene sammen med den lokale betjent, spillet af Bruce Willis, for ikke at nævne Suzy Bishops far, spillet af Bill Murray.

Her en trailer fra Moonrise Kingdom:

Selvom vi godt ved, at Suzy er en ung teenager / tween i filmen, så får hun virkelig meget power og sexdrive af de to farver. Og mon ikke de fleste drengespejdere længes efter at møde en Suzy i deres liv? En mystisk femme fatale in the making, der er fløjtende med hvad andre tænker, fordi hun hviler i sin egen bevidsthed om sin krop og seksualitet.

Det er blot nogle af de egenskaber de to farver skaber sammen, når de skaber magi på lærredet. Samtidig er de to farver meget opsigtsvækkende og tiltrækker sig stor opmærksomhed. Vi ser rødt og opfanger rødt bedre end nogen anden farve.

Næste artikel om rød og pink vil også handle om Wes Anderson og hans brug af farverne til filmlærredet. Her finder du i øvrigt en masse spændende artikler om Wes Andersons arbejde.

03
nov

et leksikon over krisens ofre

Kriseleksikon med ofre for den økonomiske krise

Det er ikke en lille, sort bog hollandske Richard Sluijs har udgivet. Desværre!
Det er et leksikon over menneskeskæbner, der har betalt den ultimative pris i kølvandet på den økonomiske krise efter den skrupelløse Madoff svindel i 2008.

For snart et århundrede siden, i 1929, blev verden ramt af en stor finansiel krise under det store børskrak kaldet Black Monday. Dengang gik det hårdt ud over bankansatte og børsmæglere, der kastede sig selv i døden fra den høje børsbygning i skam og skyld over det store krak.

Igen i 2008 ramte en stor verdensomspændende krise da skrupelløs spekulation og svindel af Madoff fik markedet til at krakke og tog hele verden med sig i et fald, vi stadig mærker eftervirkningerne af. Denne gang havde bankerne sørget for at sikre sig juridisk og fik økonomisk hjælp fra politisk hold. Men det gjorde forbrugerne ikke. Forbrugerne har selv måttet klare sig igennem krisen med tab, der kan have store omkostninger for resten af deres liv.

Det sorte leksikon

Richard Sluijs beskriver i sit sorte leksikon, der er en Volume 1, mange af de mennesker, der har betalt den ultimative pris i krisens kølvand. For dem har den eneste vej ud af krisen, været at tage deres eget liv. Richard har samlet menneskene i en bog, der fungerer som en form for dødsannonce, hvor hvert offer for krisen er nævnt ved navn, fødsels- og dødsdato, sammen med en tekst om, hvad der skete og hvordan de begik selvmord. Det er et kriseleksikon og et selvmordsleksikon.

Nogle af ofrene efterlod et selvmordsbrev, hvor de har beskrevet den sorg og desperation, de har gennemgået, fordi de har følt skyld over deres tab og økonomiske kampe. Til sidst har de været nødt til at give op og slukke deres flamme.

Det er et vigtigt leksikon, fordi krisen har haft så store konsekvenser i mange menneskers liv, at de ikke har haft mulighed for at komme videre i deres liv. De har ikke haft mulighed for at genskabe et liv, de kunne udholde. Og det er vigtigt at huske hvilken pris, de har betalt, for det kan og vil nok ske igen.

Bogen har givet anledning til en række udstillinger, hvor bogens sider sættes op på væggen som i en kunstudstilling eller en galleriudstilling. En trist bog, men en vigtig bog af Richard Sluijs.

24
okt

farverige danskere – Poul Gernes

Farverige danskere Poul Gernes

Poul Gernes er en af de farverige danskere, der har gjort sit til at føre farverne væk fra lærredet og ind i det fysiske rum. Du kender måske hans farverige kunst fra Palads Teater biografen i København og måske også fra Herlev Hospital.

Der er drøn på farver, former og striber på Herlev Hospital, hvor Poul Gernes har stået for den omfattende udsmykning. Med tusindvis af døre i forskellige farver, farvede gulvlister, gardiner, stikkontakter, gelændere, skilte, ure og vægmalerier, er der ikke sparet på de sanselige indtryk.

Der er ikke meget klinisk hvidt og farvebeskedent over Herlev Hospital, der er udsmykket af Poul Gernes. Men det har netop været hensigten, at skabe et brag af farver og former, så vi kan mærke os selv og måske få en pause fra det, der gør ondt. Om ikke andet havde Poul Gernes en holdning til, hvordan omgivelserne kan tjene til helbredelse og healing, når vi er syge. Et fænomen der er set flere steder i dag, hvor der gøres meget for at skabe behagelige omgivelser for indlagte børn og ældre.

Desværre har jeg aldrig haft mulighed for at være til et foredrag eller en forelæsning i sygehusets auditorium, men det står højt på min liste over farveoplevelse, jeg gerne rejser efter. Auditoriet er holdt i pink og rød, der tilbage på den tid, var 2 farver man ikke kombinerede, hvis man havde smag og sans for farver. Rød og pink var underlagt en form for farvefascisme, og en fælles holdning om, at de to farver ikke måtte kombineres. Alligevel blev det de farver, Poul Gernes valgte til auditoriet, der ligeså vel kunne være endt som et hvidt og trist lokale. Jeg formoder, at netop farverne får folk til at snakke og interagere med hinanden i rummet, ganske som Poul Gernes ville det. Her nedenfor ses Palads i København, der er udsmykket af Poul Gernes og fortæller meget om hans fine sans for farver. Og at han ikke var bange for at sætte farverne fri i kreativiteten.

Palads farver af Poul Gernes

Poul Gernes har også på sygehuset arbejdet med temafarver, og givet hvert behandlingsafsnit sin egen farve. På den måde virker farven både som pejlemærke, stifinder og orienteringsfelt. Lidt i stil med den effekt Massimo Vignelli opnåede med sit ikoniske subway kort, der grafisk inddeler hver retning / linie i en farve, som Gul N linie Broadway og så fremdeles. På samme måde er Herlev Hospital ikonisk for Poul Gernes arbejde med farver og former.

Og han var ikke bange for at bruge farver, der clashede og udgjorde paletter vi ellers ikke normalt ville være tilbøjelige til at sætte sammen. Ligesom han gerne brugte hele farvepaletten og af og til sammensatte både komplekse, men også naive farvekombinationer. Det fortæller os, at han forstod farver og vidste, at farvesansen har godt af at blive udfordret lidt og strukket lidt ud af sine vante rammer. Ellers ville alle jo vælge grå og hvid….?!

Poul Gernes værker var indtil for nylig udstillet på Louisiana i Humlebæk.

20
sep

farverige danskere – Marie Gudme Leth

farverige danskere - Marie Gudme Leth

Marie Gudme Leth fandt sin store passion indenfor tekstiltryk og udviklede igennem livet sine grafiske tryk. Fra en naiv og enkel stil, blev hendes tryk mere komplekse, detaljerede og farvemæssigt udfordrende. Hun var en sand pioner.

Designmuseum Danmark har henover sommeren vist flere af Marie Gudme Leths smukke tekstiltryk. At se så mange af hendes tryk samlet, gør det lettere at fornemme de forskellige perioder, der har præget hendes arbejde. Samtidig må man unægteligt lade sig bjergtage af hendes åbenlyst talent og evne til at flytte sig kreativt, for at passe ind i tiden – måske i flere tilfælde ligefrem være forud for sin tid.

Marie Gudme Leth tryk på Designmuseum Danmark

Hun var enormt stærk i sine grafiske tegneteknikker, men også i sin evne til at blande farver til sine tryk. De grafiske linier i hendes tryk var til en start ret enkle og naive som var det et vektorbaseret ikon, der blev trykt på tekstilerne. Også farverne var enkle og holdt i blot 1 farve: blå, brun eller grøn.

Marie Gudme Leth med tidlige tryk

Ligesom vi ser grafikere og designere miste rettigheden til deres eget arbejde eller navn i dag, mistede Marie Gudme Leth også retten til at bruge egne design, mønstre og farveblandinger i et par år. Da hun forlod posten som formand i Dansk Kattuntryk, mistede hun sine kunstneriske rettigheder for en 3-årig periode. Men hun fortsatte sit arbejde og startede sit eget værksted.

Marie Gudme Leth med mere komplekse tryk

Både hendes naive tryk og naive grafiske vektor-agtige ikon-stil, men også de mere komplekse og farverige udtryk i de senere tryk, fungerer fint i dag. Det er meget tidløse design og dog har hun helt bestemt været så fremsynet i sin stil, at hun har arbejdet både farvemæssigt og stilmæssigt udover sin egen tidsalder. Med udstillinger ved flere verdensudstillinger har hun vist sit åbenlyse talent. En ganske anselig del af talentet er naturligvis hendes tegneteknik, men i væsentlig grad også hendes evne til at arbejde med farver.

Marie Gudme Leth blev født i 1895 og døde i 1997. Hun levede altså et langt, dedikeret liv med tekstiltryk som sin store passion. Som det fremgår af eksemplerne på Designmuseum Danmark, er hendes evner til at udvikle og sammensætte farver så gode, at mange af hendes tryk fungerer fint også i dag. Tag de let karry-brændte farver fra hendes indiske tryk, men også æblerne, der ses til højre i fotografiet ovenfor. Det er farver, der fungerer fint til vores designstil i dag.

Du kan se Marie Gudme Leth udstillingen på Designmuseum Danmark frem til 25. september.

06
sep

freak show eller kunstnerisk frihed?

Mapplethorpe og Grayson i freak show2 store kunstnere udstiller i øjeblikket en hel del mere end deres kunst på aros. De udstiller også store dele af et liv, de fleste af os nok ville gøre alt for at holde hemmeligt. Er det deres vej til kunstnerisk frihed eller er det et freak show?

Måske kan det være svært at adskille arbejdslivet og privatlivet, når man er kunstner. Ikke sådan i det praktiske med, at alle timer skal faktureres og sådan, men måske kan det være svært at fortolke temaer, følelser og holdninger, uden samtidig at komme helt tæt på sig selv og sine egne holdninger, følelser og temaer? Kunst er vel en gengivelse eller fortolkning af noget, der vækkes i kunstneren.

Udstillingerne On the Edge og Hold your Beliefs Lightly, viser fortolkninger, temaer og følelser vi alle kan forholde os til – og dog. De viser nemlig også to kunstnere, der bruger deres hemmeligheder aktivt i kunsten.

Den ene er amerikaner, den anden er brite – den ene fotograf/smykkedesigner/illustrator, den anden keramiker/skulptør/illustrator/tv-kendis – den ene homoseksuel og sadomasochist, den anden familiefar og transvestit. De to kunstnere viser deres kunstværker, men også deres hemmeligheder. De to herrer er Robert Mapplethorpe og Grayson Perry.

Smukke fotografier af Mapplethorpe

Robert Mapplethorpe

Fotoudstillingen On the Edge med værker af amerikanske Robert Mapplethorpe, viser 182 fotografier i forskellige temaer. Overordnet for hans fotografier er en dyb forståelse for form, krop, lys/skygge og det sort/hvide format. Udstillingen rummer dog også et par blomsterfotografier i farver – bl.a. fotoet nedenfor, der er så utrolig smukt og betagende på samme tid. Det er et af mine absolutte farve favoritter på udstillingen, fordi det rummer ALT hvad et godt og stemningsfuldt fotografi skal indeholde af farver, komposition, stemning, elementer, lys og skygge…..det er bare smukt. Med hele 182 fotografier på udstillingen, er der godt grundlag for, at alle kan findes deres favoritter. Om de så hører til i freak show kategorien eller i de mere klassiske fotografier.

Det amerikanske museum LACMA i Los Angeles viste indtil for nylig en udstilling af Robert Mapplethorpe fotografier under titlen The Perfect Medium – se indlejret instagram post fra LACMA instagramprofil nedenfor. Her ses flere af hans farvefotografier, der samtidig også viser en fin grafisk sans og forståelse for grafiske snit og farver.

Smukt og smerteligt

Lige så smukt og bevægende roligt, fotografiet med tulipanerne er, ligeså dystert og uhyggeligt er et af Mapplethorpes S&M fotografier fra X serien. Mapplethorpe var en mester til lys/skygge forhold i sine fotografier, men også i livet og i både mytologiens og den religiøse verden, der ofte udgøres af den gode og den onde – englen og djævelen. På den måde bliver Mapplethorpes gudesmukke fotografier af græske statuer, smukke og atletiske menneskekroppe og yndige blomster sat i skarp kontrast til de både hårde, ubekvemme og smertefulde S&M fotografier.

Flere af fotografierne fra X serien er ubehagelige og fascinerende på samme tid. Især har jeg svært ved at forlige mig med selvportrættet af Mapplethorpe som djævel med hale stikkende ud af hans nøgne underkrop og et ansigt, der formidler smerte og ubehag. Og sådan er der flere fotografier på udstillingen, der får mig til at gispe. Ikke mindst HBO dokumentaren Look at the Picture, der viser et indblik i, hvor meget Mapplethorpe ofrede for sin kunst og for at blive rig, kendt og anerkendt. Men mon ikke også han nød en del af vejen dertil, trods alt? Han oplevede kunstnerisk frihed bl.a. i kraft af tiden og de kredse han kom i. Men mange har tænkt – og tænker nok stadig – at især X serien er et veldokumenteret freak show.

Grayson Perry på aros

Grayson Perry

Den engelske multikunstner Grayson Perry, er udover at være keramiker, skulptør og illustrator, samtidig transvestit eller cross-dresser som det også kaldes. Hans anden persona hedder Claire, og hun er ikke henvist til privatlivet, men bruges aktivt i Graysons offentlige liv. Således var det Claire der bød velkommen til åbningen af udstillingen på aros, og hun var iført masser af make-up og var ganske farverig.

Hun var et lille stykke freak show, og var mere spektakulær end klassisk flot, og dét kan meget vel være et stort kompliment for Claire, der gerne skiller sig ud fra mængden. Det til en grad, der af og til kan være forbundet med smerte, da et par af kjolerne ifølge Grayson, ligefrem gør ondt at bære. I udstillingen vises flere af de designer-kjoler, Claire bærer til store galla- og prisfester – bl.a. BAFTA. Kjolerne er designet af studerende på en designskole i London, hvor Grayson Perry stiller dem designopgaver til Claire som en del af deres uddannelse.

Grayson Perry og Claire design

Claire kunne såmænd ligeså godt have levet i det skjulte som en hemmelighed for offentligheden, men Grayson har i stedet valgt at bruge hende aktivt i sit liv. Og på den måde bliver hun til en slags muse eller katalysator for kunsten. Hun inddrages i flere af værkerne – bl.a. ses hun i flere keramikkrukker og på mange skitsetegninger.

Men også barndommens fortrolige og trofaste ven for Grayson, bliver en del af kunsten i flere tilfælde. Det er bamsen Alan Measels, der sågar har fået en motorcykel-helligdom til at blive transporteret rundt i og en kæmpekuffert doneret fra Louis Vuitton.

Hvor Mapplethorpe brugte sig selv som objekt og metode til at dokumentere S/M miljøet, virker det som om, Grayson bruger Claire som den offentlige og udadvendte persona, der kan undslippe stivheden fra et akavet pressemøde eller ved store events. Det er måske helt forståeligt, selvom der nok er flere, der vil mene, det er et ganske omfattende omend veldesignet freak show.

 

20
aug

farverige danskere – Ib Geertsen

Ib Geertsen - farverig dansker

Ib Geertsen er en af de farverige danskere, jeg vil gå tæt på i en ny serie om dansk, farverig kunst. Hans kunstværker er stadig aktuelle og viser en unik sans for form, farve og komposition i tidløse design. Han bøjer uskrevne farve regler.

Ib Geertsen er lige nu aktuel med en udstilling på GAK –  Gesellschaft für Aktuelle Kunst Bremen. Men som kunstner er han altid aktuel, fordi han som andre store danske kunstnere og designere formår at være tidløs i sit udtryk. Samtidig er han meget grafisk i den måde, han arbejder med form og farve. Et af hans absolutte kendetegn, er et kvadrat og en cirkel smeltet sammen til en karakteristiske dråbeform. En form der jo egentlig er utrolig let at kopiere, men måden Ib Geertsen sammensætter andre grafiske elementer og farver i sine værker, er helt speciel for ham. Det er også typisk for Geertsen at splitte elementerne op og sammensætte dem farvemæssigt til en karakteristisk komposition.

Når der arbejdes så karakteristisk med farver, er det unægteligt samtidig en stor cadeau til det omfattende arbejde og studie Johannes Itten har bragt til forståelse og brug af farver. Ib Geertsen viser med sin kunst, at han har forstået avanceret og avantgarde farveteori.

Farveregler

Vi har nok allesammen oplevet at blive underlagt farveregler, der på en eller anden måde tæmmer eller begrænser farvernes sammensætning i vores påklædning og boligindretning. Det er jo ikke mange år siden, de fleste var enige om, at pink og rød ikke var gode farver at kombinere. Men det går overordnet ret fint med de to farver i dag, hvor der er langt mere frihed til at arbejde med farver og udfordre farver.

Traditionelt set er vi i de nordiske lande mest til kølige og meget lyse toner og selvfølgelig også den sorte farve, der ville være tæt på et bud på en nationalfarve, hvis ikke det var for vores rød-hvide flagfarver. Vi er ikke kendte for at sammensætte vilde farver og nuancer, som vi ser det i Mexico, Indien og Asien. Og dog har vi et par danske kunstnere, der sætter vores farvesans på nye eventyr. Alligevel formår de at beholde en del af det nordiske udtryk. Ib Geertsen er én af en række danske kunstnere, der bøjer de uskrevne, men kendte regler for brug af farver. Alene hans brug af primær farverne rød, gul og blå i mange værker, er lidt aparte. Det er farver, der stikker i hver deres retning og derfor også rummer meget af forholde sig til. Der er disharmoni men dog en slags harmoni.

Ib Geertsen på GAK

Grafisk Ib Geertsen

Udover en interessant sans for at sammensætte farver, blev et af Ib Geertsens grafiske kendetegn en form der sammensmelter en cirkel og en firkant, så formen bliver som en dråbe. Sammensat med spændende farvekombinationer og i flere tilfælde også andre former, bliver det til meget interessante værker set med grafiske øjne. Ikke mindst fordi hans stramme former formår at blive arkitektoniske.


Hans dråbeform ses blandt andet i værket Kravleskulptur fra 1954, men også i flere af hans malerier, både på lærred og på husgavle som det ses i Brøndbyøster i et værkt fra 1991. På hjemmesiden KØS – Museum for kunst i det offentlig rum, ses flere af hans værker. Her bliver det også tydeligt, hvordan han brugte sin grundform til flere forskellige projekter som skulpturer og mobiler.

Ikonisk stil

Med en så karakteristisk og ikonisk stil, blev hans arbejde med farve og form Ib Geertsens brand eller varemærke. Netop fordi det er så ikonisk en stil, kan vi kende og genkende hans værker ret hurtigt. Andre kunstnere kan være lidt sværere at genkende, fordi de spreder sig over flere stilarter, udtryk, former og materialer. Hvis vi ser på en anden meget dygtig kunstner Olafur Elisasson, så kan det være lidt sværere at genkende hans værker. Han har arbejdet meget med farver, refleksion, spejle og former, men også med vand og damp. Han laver installationer og oplevelseskunst, men også skulpturer, collager og meget andet. Han er en anden type kunstner end Ib Geertsen. Ib Geertsen er stilmæssigt, en kunstner indenfor den konkrete kunst, hvor form, farve, bevægelse og linier er i fokus.

Bor du i Aarhus kan du i øvrigt se en Ib Geertsen mobile hænge ned fra loftet lige ved Borgerservice og bruger PC’erne på Dokk1.

Ib Geertsen udstiller på GAK Bremen

Mobiler på aros

I 2009 udstillede Ib Geertsen på aros under titlen Mobiler. Udstillingen viste en lang række af hans  farverige mobiler i mange formvariationer. På aros hjemmeside, kan du se nogle af de udstillede mobiler og læse om udstillingen. Egentlig startede Ib Geertsen med maleriet som udtryksform, men gik senere over til mobiler, som eksisterer i det fysiske rum med deres former og bevægelser på en helt anden måde end maleriet.

Ib Geertsen på GAK

Ib Geertsen blev født i København i 1919 og døde i 2009, hvor han havde udstilling på både aros i Aarhus, ligesom han udstillede i London samme år. Hans kunst fik en revival ved årtusindeskiftet og er stadig aktuel med et udtryk, der formår at være moderne og aktuel til enhver tid. Og nu udstilles forskellige Ib Geertsen værker så i Bremen på GAK. Gruppeudstillingen Das Loch (Hullet) med bl.a. danske Ib Geertsen værker vises på GAK i Bremen fra d. 20. august til 13. november.

Fotografierne i denne artikel er fra udstillingen på GAK – fotograferet af Tobias Hübel.
29
jul

Farverig kunst fra Grayson Perry

Grayson Perry med et farverigt værk

Grayson Perry forstår virkelig at arbejde med farver i sine ofte meget grafiske værker. Med udstillingen ‘Hold your Beliefs Lightly’, viser han både sans og forståelse for arbejdet med farver og samtidig sin evne til at udleve og designe sit alter-ego, den farverige transvestit Claire.

At Grayson er en kontrastfyldt og alsidig kunstner, ses bl.a. i den måde han iscenesætter sine forskellige personligheder. Der er nemlig mindst 2 personligheder i Grayson – aarhus møder lige nu dem begge i udstillingen på aros. Men kontraster og alsidighed ses bestemt i lige så høj grad igennem hans kunstværker, der spænder fra detaljerede vægtæpper til skulpturer, tv-programmer, keramikkrukker og meget mere. Gerne med en humoristisk kant og ofte med et tema der bygger over emner som tro og tilbedelse. Grayson Perry er også en kunstner, der interesserer sig for og inddrager historiske elementer, temaer og viden.

Grayson og Claire

Som Grayson Perry stod der til åbningen af Hold Your Beliefs Lightly, med forvirret hår, en rød- og sort-ternet skovmandsskjorte og et par blå bukser, virkede han næsten underspillet anonym. Han virkede sådan lidt leverpostej, som vi vil betegne sådan en person, vi går forbi på gaden uden at ænse. I ret stor kontrast til hans kunst, hans pilgrimsfærd med bamsen Alan Measels på en opsigtsvækkende pimp-me-up motorcykel a la en Pope Mobile, men også i skarp kontrast til udlevelsen af den indre transvestit, Claire.

Kenilworth AM1

Store dele af Graysons kunst vidner om en dyb æstetisk og historisk forståelse og en dyb evne til at lege med og sammensætte komplekse, men også naive udtryk igennem arbejdet med farver og materialer. Motorcyklen der er skabt til en pilgrimsfærd med bamsen Alan Measels er holdt i barnlig, humoristisk stil med naive tegn og ord, med lyserød og blå som gennemgående farver (i en noget mørkere nuance men dog i familie med PANTONE farverne 2016: serenity og rose quartz) og så er der hele det faktum, at bamsen Alan Measels har fået sit eget lille hus til tilbedelse / shrine bagerst på cyklen. Grayson har designet en dragt og en hjelm, der fuldender hele udtrykket. Det viser Grayson som en legesyg kunstner, der gerne går langt for sin kunst. Motorcyklen har ført ham ud på en længere rejse, der dog også var ganske ubehagelig, fordi motorcyklen måske nok er opsigtsvækkende, men absolut ikke komfortabel.

Men tilbage til åbningen af udstillingen, hvor Grayson stod der til pressemødet, i utrolig konservativ farvestil og fuldkommen kontrast til, ikke alene hans kunst, men også hans indre transvestit, Claire, hvis smag og stil, stikker helt af i sammenligning. Men den er god nok – det er en og samme person. Altså Claire og Grayson Perry. Sidstnævnte mødte op til pressemøde, Claire mødte op til den store åbning af udstillingen i høj make-up og haute-couture. Herunder ser du nogle af de design, Claire har båret til prominente fester. Grayson har valgt at udleve sin indre transvestit Claie, og bruge hende kreativt i sit arbejde og liv. Da han valgte at springe ud og vise Claire til sin omverden, bar han også en specielt designet kjole. Som Grayson siger: You don’t die of embarrassment” og nu bruger han altså Claire til bl.a. til at åbne store udstillinger.

Grayson Perry og Claire design

Ovenfor ser du en del af de spektakulære design, Claire har vist gallafester og prisuddelinger. Nogle af kjolerne har ifølge Grayson Perry været lidt smertefulde af bære, andre har spredt humor og forargelse. Grayson har for vane, at få lavet sine kjoler af designstuderende fra Central Saint Martins. En af de kjoler der spredte humor, er den sorte og lyse kjole, du ser som nummer 3 fra højre på bagerste væg. Den har påsyet sten på både kappe og kjole – på kjolen er stenene syet så i form af en fallos og omkring kappen er de syet i pearl necklace. Kjolen blev båret til den engelske prisuddeling BAFTA i 2013.

Keramik af Grayson Perry

Det grafiske

Især Graysons vægtæpper og keramikkrukker, er interessante at se nærmere på for det grafiske øje. Hans brug af farver, kontraster, former giver meget detaljerede værker, der er værd at bruge tid på. Og så er hele hans afsæt for udstillingen også en nærmere diskussion værd: er det sådan, at vi har skiftet vores tro på en gudeskikkelse ud med en tro på varemærker og brands? Netop den tanke er omdrejningspunkt for det største vægtæppe på udstillingen – Walthamstow Tapestry.

Walthamstow Tapestry på aros

Der er så mange detaljer i tæppet, og det er en stor fornøjelse at gå på opdagelse i. Her har jeg lavet et lille detaljeudsnit, så det bliver tydeligt, hvordan brands og brandnavne er indarbejdet i tæppet.

Detalje fra Walthamstow Tapestry

Introbilledet til dette blogindlæg viser også et af hans vægtæpper. Det er nok ikke hans hensigt, men kvinden i den grafiske gule, grå og hvide kjole har en slående lighed med Dronning Margrethe. Og jeg er sikker på, at Hendes Majestæt også ville se fantastisk ud i sådan et design :) Farverigdommen i tæppet er helt unik og vidner om at Grayson Perry har en ganske omfattende og nuanceret farvepalette i sine udtryk.

The Vanity of Small Differences

Omtalte vægtæppe er et af 6 udstillede fra The Vanity of Small Differences, der kredser om temaer tilbedelse af brands og produkter, og om klasse-inddelinger: working class, middle class og upper class. I udstillingens rum findes også tablets, hvor der er mulighed for at gå på opdagelse i vægtæppernes detaljer. En enormt belejlig og god feature, fordi det giver mulighed for at forstå værkernes enorme detaljerigdom. Et af vægtæpperne har f.eks. et portræt af Jamie Oliver, ligesom der gives forskellige information, man kan gå på jagt efter med sine børn: kan I f.eks. finde hans signatur i vægtæpperne?

Grayson Perry The Agony in the Car Park

Udstillingen Hold Your Beliefs Lightly kan ses på aros kunstmuseum frem til 11. september.

 

25
jul

stromae i grafisk og digitalt design

Stromae livekoncert med grafisk, digitalt designBelgiske Stromae står bag dancehits som ‘Alors en dance’, ‘Papaoutai’ og ‘Tous les memes’. Stromae har med Racine Carrée albummet fået opbygget en lækker, grafisk stil. Med digital scenekunst og lækkert design viser Stromae grafisk klasse i livekoncerten til Racine Carrée.

Når Stromae (Paul van Haver og band) ikke kommer til Danmark og giver koncert, så kan man da heldigvis se hele Racine Carrée koncerten online, optaget i Montreal i oktober sidste år. Og der er flere lækkerier igennem koncerten, der er fyldt med smukke, grafiske oplevelser. Det blå univers, der er grundlaget for hele koncerten skiftes ud i sekvenser med mere farverige og varme grafiske stilarter, men holdes også i perioder helt i sort/hvidt.

Det grafiske tøj

Det er umuligt at se på Stromae uden også at bemærke det grafiske tøj som Paul van Haver, er blevet kendt for under navnet Mosaert. Igennem livekoncerten er både han selv og hele bandet klædt i nogle af de grafiske design, der er så efterspurgt af deres fans. I introen ses en jumper i sort med hvide, grafiske snit. Senere er Paul van Haver iklædt den velkendte jakke fra Tous les Memes og hen imod slutningen af livekoncerten Racine Carrée, kommer han i det vilde og karrikerede, grafiske outfit, der gør Papaoutai til en visuel lækkerbid. Der er mange grafiske oplevelser i koncerten, som jeg varmt kan anbefale.

Sammen med Coralie Barbier har Paul van Haver lavet et par unisex design, der ikke skal ses som merchandise til Stromae fans (kun), men mere som mode til både mænd og kvinder. Her finder du et interview, hvor de to fortæller om deres samarbejde. Her kan du se og købe nogle af de lækre design

Grafisk og enkelt fra Stromae

Quand c’est? (cancer)

Et af de numre, der virkelig fungerer både musisk og grafisk i sin liveversion er dramaet i sangen Quand c’est?, der også er kendt som Cancer. Hele det grafiske setup, farverne, vokalen, stemningen og musikken giver en smuk oplevelse, der samtidig er ekstremt uhyggelig. Hvis du hopper frem til 41:50 i koncerten, læner dig tilbage og nyder musik og stemning, så vil du også blive rørt af oplevelsen. Her formår musikken i samspil med det grafiske udtryk, at skabe præcist den uhyggelige og ubehagelige stemning, der afspejler vores følelser og frygt for kræft. Det er en smuk fortolkning til Stromaes stærke tekster. Samtidig er det grafisk og farvemæssigt enkelt og ser vanvittig godt ud.

Stromae i grafiske lækkerier

Se hele koncerten her og nyd også de scener, hvor han bliver præcist så dukke-plastik fake som i musikvideoen til Papaoutai. Et signaturlook som han bliver bedre og bedre til at mestre.

17
jul

Første møde med Robert Mapplethorpe

Robert Mapplethorpe selvportrætKan du huske, første gang du så et fotografi af Robert Mapplethorpe? Mit første møde med Mapplethorpes fotografier gik igennem en tankevækkende, fransk film med et soundtrack af en amerikansk komponist, der engang blev fotograferet af Robert Mapplethorpe i et helt fantastisk portræt.

En sen søndag eftermiddag for et årti siden, sad jeg i en dunkel biograf i Odense og lod mig forføre af den både roste og kritiserede film La Moustache. Filmen formår helt som bogen, der da også er skrevet af instruktøren Emmanuel Carrére selv, at springe rundt i en fortælling i tid? eller i et sygt sind? eller i et sygt spil? Der er ikke nogen svar i den romantiske film, der har franske lækkerier som Vincent Lindon i rollen som Marc Thiriez og Emmanuelle Devos i rollen som hans kone Agnés Thiriez.

Som titlen afslører handler filmen om et overskæg – en moustache – der først er der, og så er den der ikke eller var den der egentlig nogensinde? Flotte Marc tager en aften et bad og vælger samtidig, at barbere sin moustache af. Da han træder ud af badet, leger han lidt kispus med Agnés, før han er klar til at vise sit nu ‘nøgne’ ansigt. Men Agnés reagerer ikke på det hun ser og påstår senere, at Marc ikke har haft overskæg i den tid, de to har kendt hinanden. Derfra rejser vi med Marc Thiriez igennem en eksistentiel krise, igennem paranoia og fortvivlelse, forvirring og uro, kærlighed og tillid. Så har jeg vist ikke afsløret alt for meget. Men måske givet en ide videre til en lille prank til næste movember kampagne, hvis du vil drille din kæreste lidt….

Filmens grundlæggende og konstante musik ‘Violin Concerto No. 1′ kan nok drive nogle til vanvid, men vil også kunne henføre andre til en stemning, der er svær at slippe igen. En stemning sat af den amerikanske komponist, Philip Glass, der i øvrigt besøgte CLICK Festival i Helsingør tidligere i år.

Her kan du høre musikken fra filmen:

Efter at have set La Moustache, der stadig er en af mine absolutte yndlingsfilm, gik jeg på jagt efter det gennemgående stykke musik i filmen. Jeg kunne nemlig ikke slippe hverken stemning, musik eller den både tragiske, men også humoristiske, romantisk drillende film. Undervejs i min søgen stødte jeg på et helt fantastisk portrætfotografi af Philip Glass. Det var fotograferet af Robert Mapplethorpe, og fungerede som min indgang til Mapplethorpes mange, fantastiske fotografier. Hans liv og X – Y – Z serie, har jeg dog først stiftet bekendtskab med indenfor de seneste 5 år. En del af hans yngre liv beskrives i bogen Just Kids af Patti Smith – læs blogindlæg her. Ligesom en vinkel på hans senere, fotografiske arbejdsliv og natteliv beskrives i HBO dokumentaren Look at the Picture.

Portrættet af Philip Glass er dog ikke et af de udstillede på aros kunstmuseum, men til gengæld er der ikke mindre end 182 andre fotografiske værker af Robert Mapplethorpe. Introbilledet til denne blog artikel har jeg taget på udstillingen på aros – det er et portræt af Robert Mapplethorpe selv.

Langt størstedelen af de udstillede fotografier, er i privateje hos en norsk samler og heldigvis udlånt til aros, så vi har mulighed for at se dem. Udstillingen ‘On the Edge’ vises frem til 30. oktober – læs også blogindlægget her om den virkning, udstillingens farvede vægge har på oplevelsen af fotografierne.

13
jul

Derfor bruger Grayson Perry skitsebøger

En side i Grayson Perrys skitsebogDet er altid spændende at få et indblik i andres skitsebøger og på den måde se og forstå en del af den kreative proces, der ligger bag. I år har jeg set spændende skitsebøger fra kalligrafisten Oriol Miró og fra den engelske kunstner Grayson Perry.

Nogle mennesker er gode til at opbevare og gemme deres visuelle skatte såsom skitser, tegninger, fotografier og noter. Andre er gode til at smide ud og skille sig af med papir, nips og hæfter. Jeg tilhører den sidste kategori, og er egentlig lidt ærgerlig over, at jeg smider mine tegninger og skitsebøger ud. Især når jeg får mulighed for at se og bladre i spændende skitsebøger, som dem jeg har set i år. Oriol Miró er et åbenlyst kalligrafisk talent, og vi var så heldige, at se et par af hans skitsebøger, da han var i Danmark i starten af juni. Hans skitsebøger er skatte af former, farver, stemninger, ord og teknikker.

Også den engelske, farverige kunstner Grayson Perry, der i øjeblikket udstiller keramik, vægtæpper, skulpturer og et par sider fra sine skitsebøger på aros, er spændende at studere nærmere. Selvom det kun er få skitser, der er udstillet, så giver de et godt indblik i den kreative proces. Og så er det også muligt at købe en lækker bog med nogle af hans skitser i shoppen på aros. Skitsebogen viser hvordan han går fra ide til projekt – fra skitse til grafisk vægtæppe – fra tegning til keramikvase. Bogen er udgivet i samarbejde med aros – den hedder ‘Sketchbooks Grayson Perry’. Til denne artikel har jeg fotograferet lidt fra Grayson Perry udstillingen ‘Hold your beliefs lightly’ og fra bogen ‘Sketchbooks’.

Skitsetegning af Grayson Perry

Grayson gemmer alle sine skitsebøger og tegner helst kun i sine skitsebøger. Han er ikke meget for at tegne pludselige ideer på servietter eller andet papir, han lige har ved hånden.

Ved åbningen af udstillingen ‘Hold your Beliefs Lightly’ fortalte Grayson kort om sine skitsebøger. Når han ikke tegner på servietter og forhåndenværende papir, er det fordi han frygter ‘the picasso napkin syndrome’. Det er når man kan bruge en tegning på en serviet, til at betale sin aftensmad eller på anden måde sælge sin streg, hvor det er muligt. Sådan betalte Picasso efter sigende nogle af sine restaurantmåltider – en tegning på en serviet eller et stykke dug.

Grayson Perry skitser

Hermed en lille reminder om hvorfor det er så vigtigt, at gemme sin skitsebøger:
– de viser din kreative udvikling over tid
– de viser aflagte projekter som måske var før deres tid
– de viser dit talent – et talent du måske havde glemt alt om
– de viser hvor du startede og hvordan du kom frem til i dag
– de er idebøger
– de viser stemninger og sindstilstande
– de viser din tid.

Skitser udstillet på aros

Grayson Perry kan opleves på aros indtil d. 11. september