20
jul

LIGHTS var ikke det jeg troede

Lights - et lydprojektI festugen sidste år havde jeg en ganske ubehagelig lydoplevelse og selvom der snart er gået et år, kan jeg stadig genkalde den klaustrofobiske og ubehagelige stemning lydprojektet skabte. Ikke kun hos mig, men hos flere af de fremmødte. Og vi kunne ikke slippe væk!

Midt i festugen sidste år, gik jeg på Dokk1 for at hente en reserveret bog på biblioteket. På vej hen til bogreolerne, gik jeg forbi en kø af mennesker ved indgangen til forestillingen Lights. Hvad det præcist var, og hvad det indebar, vidste jeg ikke, men tænkte ‘carpe diem’ stillede mig i kø og gik snart ind for at finde en plads i det mørke lokale.

Jeg gjorde mig en masse tanker om, hvad der ventede alene ud fra titlen på forestillingen. Lights der jo var temaet på festugen i 2015: Lys – mere lys, lyder som en sanselig oplevelse. Var det mon farvet lys, et lyshav eller et lysfænomen?

Låste døre

På en lille scene sad en række musikere klædt i sort og kun ganske svagt oplyst af få spots. Der blev hurtigt stille i lokalet og lyset blev slukket. Vi blev budt velkommen og der kom en info om, at forestillingen godt kunne være lidt intens, og derfor ikke egnede sig til mindre børn. Hvorpå et par forældre med mindre børn rejste sig og gik.

Dernæst blev vi informeret om, at forestillingen ville tage 20 minutter, hvor det ikke ville være muligt at forlade lokalet undervejs, fordi forestillingens lyd skulle optages til senere udgivelse.

Uroen begyndte at melde sig hos mig, men jeg slog det hen, fordi en intens oplevelse for mig også beskriver en oplevelse, der fanger mig i nærvær og sætter mine sanser i spil.

Forstørret lyd

Og det skulle også snart vise sig at holde stik! Jeg tror, jeg forstår, hvordan dyr oplever lyd nu; når dyrenes høresans er så udvidet, at de hører alting forstørret i sammenligning med mennesket. Og jeg forstår, at lyd kan gøre ondt, når lyden sætter vibrationer i gang i øret som er nye. For måske er det faktisk, det der sker? Lydbølgerne i projektet Lights er anderledes end noget jeg har oplevet før.

Forestillingen Lights komponeret af Niels Lyhne Løkkegaard og Jakob Kirkegaard, blev fremført af Aarhus Jazz Orchestra i Store Sal på Dokk1 lørdag d. 29. august. Det var en forestilling, der skulle give en ny kropslig oplevelse af lys og lyd, læste jeg efterfølgende. Lysoplevelsen var ikke den største.

Lydene der blev brugt i forestillingen, findes i Store Sal i forvejen eller er inspireret af lyde optaget i rummet. En metode flere musikere bruger til inspiration eller som elementer i musikken – f.eks brugte Efterklang på deres sidste album Piramida, lydoptagelser fra et nedlagt mineområde på Svalbard. Det skabte en karakteristisk lyd på albummet, der fungerer smukt.

 

En rejse i smerte

I Dokk1 blev rummets naturlige lyd forstørret med brug af instrumenter. Og her begyndte en rejse i smerte for mig og for dele af publikum. Da de 13 musikere havde slået triangler an i omkring 5 minutter, blev lyden til smerte. Jeg forsøgte, at give mig hen til det, i håbet om at smerten ville fortage sig og blive til en form for vibration, der ville skabe en tilstand af trance i mine ører. Det skete ikke. I stedet gjorde det mere og mere ondt.

Flere sad meget tidligt med fingre stukket i ørerne som ørepropper, nogle fik kram og omfavnelse af deres partnere, flere unge måtte gemme sig i favnen på deres forældre – der var tale om generel lidelse. Men der var også flere stående ovationer, da musikken endelig tonede ud. Samtidig rev en af de unge blandt publikum sine fingre ud af ørerne, stormede mod døren og flåede den op for at komme ud. Hun havde ikke nydt oplevelsen. En anden sagde højt: “Det er for galt, det her!” Så det var en forestilling, der satte noget i gang. Jeg var lidt ør og øm efter oplevelsen.

Her har jeg fundet et kort klip fra Lights:

Lights var for mig et interessant møde, jeg aldrig har lyst til at gentage. En interessant tanke er dog, hvor meget vi bliver påvirket subtilt, af de lyde der findes i rum, som det vi sad i. Gør det os trætte?

Lights – et lydovergreb

Da jeg gik fra Dokk1 den eftermiddag sidste år, susede en ambulance med sirene forbi mig på gaden. Jeg ænsede den nærmest ikke – lyden var ikke gennemtrængende eller skinger, i forhold til hvad jeg netop havde overværet. Det var som om min høresans var bedøvet i en form for forsvarsposition. Min høresans havde været udsat for et lydovergreb. Resten af aftenen tilbragte jeg i stilhed i naturens lyde.

05
okt

World Press Photo 2015

Amy Vitale for Natgeo

Jeg kan ikke sige, at jeg gik fra årets World Press Photo udstilling med ro i sindet i år. Lad mig være ærlig og sige, at jeg var både foruroliget og vemodig på sådan en helt grundlæggende og tungsindet måde. Men det er trods alt et absolut luksusproblem, når man tager mange af de fotograferedes skæbner i betragtning.

Den brutale virkelighed

Der er i år en væsentligt mere brutal virkelighed i de udstillede fotografier. Hvor sidste års udvalgte fotografier nok afspejlede den brutale virkelighed, men i høj grad også overlod meget til fantasien, så er der i år en kant, som er væsentligt mere rå. Måske er det nu sådan, at virkeligheden virkelig skildres – uden filter. Måske har vi været beskyttet rigtig meget tidligere. I år gør fotografierne dybt, dybt indtryk på en tragisk måde.

Samtidig vidner årets udstillede fotografier, at verden har gennemgået et hårdt, svært og ulykkeligt år. Ulykkeligt, fordi så mange tragedier er hændt. Og ulykkeligt, fordi der er krig og tab mange steder i verden. Vi har været igennem et år med meget voldsomme hændelser, epidemier og ulykker. Den virkelighed kan vi ikke løbe fra. En virkelighed der stadig er helt aktuel.

Som Politiken skriver på deres hjemmeside: Sådan så verden ud sidste år – så smuk, så voldsom, så skrøbelig, så tankevækkende og i nogle tilfælde: så absurd.

Årets pressefoto

Det smukke, håbet og optimismen findes i høj grad i årets vinder af World Press Photo, den danske politiken-fotograf, Mads Nissen, der med fotoserien ‘Jon & Alex’ fra Rusland viser kærlighedens evne til at trodse modgang og sejre. Mads Nissen har fotograferet det homoseksuelle par Jon og Alex i ømme kærtegn før, under og lige efter samleje. De to lever et forbudt liv i deres hjemland, og må tage forbehold for at passe på sig selv og hinanden. For at passe på deres kærlighed og deres ret til at elske.

Et par øvrige kategorier

Sikkert er det, at World Press Photo fotografierne igen i år byder på virkelig sublimt arbejde af fotograferne – på godt og på ondt. Der er det virkeligt lækre sportsfotografi af ‘The Beckham Catch’, der er så fascinerende, at jeg kan kigge på det i lang tid.

Eller det livsbekræftende foto ‘Orphaned Rhino’ af Ami Vitale (fotograferet som introbillede udenfor Pressen, Politikens Hus i København), som er en af mine absolutte favoritfotografer fra National Geographic, der viser en gruppe Samburu krigere, der i forbløffelse over at se et næsehorn for første gang i deres liv, lægger deres hænder på dyret, for at røre det. Et fotografi der emmer af livsbekræftelse og glæde, så smukt og sanseligt.

Der er også de mere voldsomme fotografier, der viser ofre fra det nedskudte fly i Ukraine, fotografier fra krigen i Syrien, fotografier fra ebola-epidemien i Afrika, en fotoserie der fortolker massakrer fra droneangreb og fotoreportager fra voldsomme demonstrationer i Tyrkiet og Ukraine.

Det nedskudte fly

Især et fotografi fra det nedskudte fly i Ukraine, der viser en af de omkomne fra tragedien, tager jeg med mig derfra som et fotografi, der har brændt sig fast i mine følelser, tanker og sanser. Den omkomne er stadig fastspændt i sit flysæde og ligger helt roligt omgivet af højt græs, der også dækker hans identitet, så han forbliver anonym for os, der ikke er pårørende. Et hjerteskærende fotografi, men samtidig formår fotografiet, at mestre balancen imellem at vise en barsk og brutal virkelighed, og samtidig vise virkeligheden i respekt for de involverede. Et smukt fotografi, der samtidig vækker følelser af empati for de pårørende og for de omkomne i tragedien. Et fotografi, der formidler alt.

 

Du kan se World Press Photo 2015 i Pressen, Politikens Hus 2.-22. oktober. Se priser og praktisk information på hjemmesiden – her.

18
jul

Life emerging – Adopt a box

Adopt a box - life emerging

Emerging urban green life

Summer is here, green life has emerged everywhere – even in the center of Aarhus where you find several ‘Adopt a Box’ boxes with all kinds of veggies coming to life. In a previous blogpost about ‘Adopt a Box’ I dived into the concept of the boxes: They contain a variety of plants: some might have potatoes and marigold, others have carrots, onions and garlic, and yet another has salad and herbs.

Adopt a box - a teabox

As stated on their blog Adopt a Box “aims to cultivate the city centre by bringing edible plants into an urban setting” The idea is that a shop or a cafe adopts a box, waters the plants and becomes part of a society which reaps the harvest around autumn. Meanwhile the boxes offers a bit of nature for the bees and birds in the city. Visit their blog: Adopt a Box blog

Adopt a Box boxes in Aarhus

Adopt a box in Aarhus - Red Box

Adopt a box - a green concept
I find that the boxes also serve as an educational topic for kids and parents who are aiming for knowledge about plants: how specific plants look, how they differ from eachother in looks, smell and taste and such information.

Adopt a Box in Botanical Garden amongst likeminded

Adopting boxes of life These photos inspired me to make a virgin mojito: mint leaves, lime juice, organic cane sugar, ice, a squeeze of ginger ale and mineral water. Mmm – so tasty.

 

02
maj

Møllestien – a romantic street in Aarhus

Møllestien - a romantic street in Aarhus

Møllestien, as the romantic street is called in Danish is a small street in the center of Aarhus with houses in beautiful colors, quite picturesque as they line up on the narrow stonepaved street. Møllestien translates directly to The Mill Path telling that it was once leading to a mill: back in the days you found a watermill and a pond by the end of street right about the position of the public library today.

Having water so close by back then was fortunate for the inhabitants of the small street who were able to grow very nice crops in their small town gardens. Especially pears and radishes from this particular area were known to be exquisite.

Old street Møllestien in Aarhus

Møllestien - colorfull street in Aarhus C

Læs mere / Read more

02
apr

What is with the colored boxes in Aarhus?

Colored boxes from Adopt A Box

A walk down some of the smaller streets in the downtown area of Aarhus quite quickly reveals a concept of color, sustainability, life and urban gardening in the form of a wooden box created by Adopt a Box. The boxes serve as an offer of Hands-on Sustainability as some of the boxes state on a wooden sign. You find these wooden boxes outside some of the small shops and cafes especially in the streets called Mejlgade and Vestergade. The lids of the boxes may be passionate orange, hot pink or lime green and the colors certainly attracts your attention. Læs mere / Read more

22
mar

Street i Brooklyn NYC

Street Art i Brooklyn NYC

Den blå væg

Denne væg er fra Brooklyn i New York tæt på det store, nye kulturcenter Barclays Center. Som en kontrast til det nye byggeri ligger denne blå væg, som jeg elsker at fordybe mig i. Der er så meget information, inspiration og historier tilgængelige i væggen i både forfald, illustrationer, tags og i de blå farvenuancer. Ja, sågar træet er interessant i denne sammenhæng med sin form og struktur. Det er street art i høj klasse efter min skala. Væggens blå farvenuancer tiltrækker sig opmærksomhed og med dele af det underliggende murværk blotlagt, er det som om tidens tand og et hårdt brooklyn-liv har taget grådigt for sig, af væggens kunst og givet farven en personlighed, kun tidens tand formår. Læs mere / Read more