07
nov

ARoS udvider med The Next Level

ARoS Kunstmuseum med The Next Level

Udbygning af ARoS

Fremtiden byder både på nye værker og en ny, storstilet tilbygning til ARoS Kunstmuseum. Det ser ud til, vi roligt kan glæde os rigtig meget over de nye tiltag. Her vises nogle af skitse- og plantegningerne fra ARoS, hvor projektet visualiseres. ARoS kommer til at gå under jorden med det nye projekt.

Åbningen af den nye tilbygning og udvidelse til ARoS Kunstmuseum, med arbejdstitlen The Next Level, åbner dørene for publikum i 2017, hvor Kulturby 2017 projektet Rethink rammer byens kulturliv.

Det er Sallingfonden, der har støttet ARoS og direktør Erlend Høyerstein i visionerne om et kæmpeprojekt for udvidelse af museet.

James Turrell værk

En del af den nye tilbygning kommer til at rumme et værk af den amerikanske kunstner James Turrell, der er kendt for sine skulpturer og installationer med opsigtsvækkende lys- og farve kombinationer. Jeg har samlet en del af hans projekter på Pinterest sanseliv ligesom hans værker selvfølgelig også kan søges frem på en google-søgning.

På ARoS bliver hans projekt en del af den permanente udstilling og vil i både dristighed og format kunne matche Your Rainbow Panorama (læs tidligere blogindlæg), der på mange måder er blevet vartegn for Aarhus. James Turrell værket bliver en kæmpemæssig kugle, der skal tjene som et ‘observatorium for sjælen’. Han vil gøre farven til noget rummeligt igennem sin enkle, rummelige og visuelle virkemidler og han ønsker at føre ud i et landskab uden grænser igennem farve og lys.

Rethink og 2017 bliver spændende for Aarhus og ARoS er med helt fremme med denne nye satsning. Jeg ser frem til at sanse James Turrell under jorden i en rejse igennem farve og lys.

James Turrell i The Next Level

Du kan allerede i dag opleve et af James Turrell’s drillende lys- og farveværker på ARoS, i en installation/rum der driller dine sanser og gør det svært at regne den ud. Det er mere enkelt end det ser ud til at være, og viser hvordan James Turrell til fulde forstår den måde rum, lys og farver arbejder sammen. En viden, der gør ham i stand til at lege med og ‘bøje’ elementer der ellers er forholdsvist stationære for alle os andre. Se James Turrell værket Milkrun III på ARoS her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>