20
okt

Monet – en stemning, en stilart og et begreb

Monet udstilling på aros

I sidste uge åbnede Aros efterårsudstillingen Monet – Lost in translation. En udstilling, der viser impressionismen fra 1800-tallet og frem. Mere præcist vises der værker af franske impressionister og en del af temaet, er at se på vores brug af den type kunst igennem tiden.

Stor succes

Udstillingen der byder på 49 impressionistiske værker, høster flotte roser fra anmelderne:

Jyllands Posten uddeler ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Kristeligt Dagblad uddeler ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Aarhus Stiftstidende uddeler ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Udstillingen er blevet til i samarbejde med Art Center Basel.
Udstillingsformen på aros går hånd i hånd med selve impressionismens formåen. Det bliver til en sanserejs, jeg dog ikke vil tage dig med på i denne omgang. Men jeg kommer ind på de sanselige dimensioner i et senere blogindlæg, hvor jeg vil gå ind i selve udstillingens opbygning og flow.

Monet

Monet er hovednavn på udstillingen og om nogen, giver det mening at netop hans navn bliver fremhævet for den impressionistiske udstilling. Hvem har ikke ejet en plakat, et postkort eller bare et print af en Monet? Hans karakteristiske stil har skabt mode i vores hjem igennem årtier og er blevet synonymt med en stemning – noget er monetsk – og så har vi alle et billede af eller en sanselig forestilling om, hvilken stemning, der hentydes til. Der er altså både tale om et begreb og en stemning, men naturligvis også om modefænomener både i hjemmet og i modens verden.

Her har jeg samlet en række Monet udtryk på et pinboard på pinterest.

 

Monet repræsenterer en stilart, der i særdeleshed har været fortolket, kopieret, nyfortolket, inspireret og med sikkerhed også distanceret i flere tilfælde. Overeksponeret vil andre mene.

Er en monetsk stemning romantisk for dig?
Eller er en monetsk stemning for meget af det gode?

Monetsk er for mig romantisk, feminin, let og sanselig.

Du kan opleve stemningen på aros frem til januar 2016.

Dette er første indlæg i en række om Monet og impressionismen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>