22
mar

Street i Brooklyn NYC

Street Art i Brooklyn NYC

Den blå væg

Denne væg er fra Brooklyn i New York tæt på det store, nye kulturcenter Barclays Center. Som en kontrast til det nye byggeri ligger denne blå væg, som jeg elsker at fordybe mig i. Der er så meget information, inspiration og historier tilgængelige i væggen i både forfald, illustrationer, tags og i de blå farvenuancer. Ja, sågar træet er interessant i denne sammenhæng med sin form og struktur. Det er street art i høj klasse efter min skala. Væggens blå farvenuancer tiltrækker sig opmærksomhed og med dele af det underliggende murværk blotlagt, er det som om tidens tand og et hårdt brooklyn-liv har taget grådigt for sig, af væggens kunst og givet farven en personlighed, kun tidens tand formår.

Livagtige illustrationer

Med de næsten levende illustrationer af de 2 drenge, bliver væggen levende og understreger historien om forfald, men også om håb for det nye liv og de nye generationer. Den ene dreng ser glad ud og kigger livsglad ud på betragteren. Han er iført en orange og rustfarvet sweatshirt, der skaber liv, gnist og optimisme. Den anden dreng ser mere trist, nedbøjet og mørk ud. Han kunne være en lillebror som da også har en beskyttende og vagtsom hånd på sin skulder fra den ældre bror. Eller også kunne det være drengens egen skyggeside eller alter-ego, der er næsten forvist af optimismen og dog alligevel bliver holdt indenfor rækkevidde. På den måde kan flere historier opstå ved at betragte væggen.

Og så er der plads til Bob Marley også, der er påklistret så højt, at han næsten bliver som en slags faderfigur for væggen, området og de to drenge.

Bag træet gemmer sig et ansigt – en kvinde, der minder om en indianer med en manke, der også er gået i forfald på en kunstnerisk måde. Den grå-sorte og hvide manke gennemhulles af den underliggende blå vægmaling, der hvor illustrationen krakelerer. På nogle måder ligner det, at der er trykt en avis-side indover væggen. Den er spændende.

Jeg elsker at kigge på den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>