29
jul

Farverig kunst fra Grayson Perry

Grayson Perry med et farverigt værk

Grayson Perry forstår virkelig at arbejde med farver i sine ofte meget grafiske værker. Med udstillingen ‘Hold your Beliefs Lightly’, viser han både sans og forståelse for arbejdet med farver og samtidig sin evne til at udleve og designe sit alter-ego, den farverige transvestit Claire.

At Grayson er en kontrastfyldt og alsidig kunstner, ses bl.a. i den måde han iscenesætter sine forskellige personligheder. Der er nemlig mindst 2 personligheder i Grayson – aarhus møder lige nu dem begge i udstillingen på aros. Men kontraster og alsidighed ses bestemt i lige så høj grad igennem hans kunstværker, der spænder fra detaljerede vægtæpper til skulpturer, tv-programmer, keramikkrukker og meget mere. Gerne med en humoristisk kant og ofte med et tema der bygger over emner som tro og tilbedelse. Grayson Perry er også en kunstner, der interesserer sig for og inddrager historiske elementer, temaer og viden.

Grayson og Claire

Som Grayson Perry stod der til åbningen af Hold Your Beliefs Lightly, med forvirret hår, en rød- og sort-ternet skovmandsskjorte og et par blå bukser, virkede han næsten underspillet anonym. Han virkede sådan lidt leverpostej, som vi vil betegne sådan en person, vi går forbi på gaden uden at ænse. I ret stor kontrast til hans kunst, hans pilgrimsfærd med bamsen Alan Measels på en opsigtsvækkende pimp-me-up motorcykel a la en Pope Mobile, men også i skarp kontrast til udlevelsen af den indre transvestit, Claire.

Kenilworth AM1

Store dele af Graysons kunst vidner om en dyb æstetisk og historisk forståelse og en dyb evne til at lege med og sammensætte komplekse, men også naive udtryk igennem arbejdet med farver og materialer. Motorcyklen der er skabt til en pilgrimsfærd med bamsen Alan Measels er holdt i barnlig, humoristisk stil med naive tegn og ord, med lyserød og blå som gennemgående farver (i en noget mørkere nuance men dog i familie med PANTONE farverne 2016: serenity og rose quartz) og så er der hele det faktum, at bamsen Alan Measels har fået sit eget lille hus til tilbedelse / shrine bagerst på cyklen. Grayson har designet en dragt og en hjelm, der fuldender hele udtrykket. Det viser Grayson som en legesyg kunstner, der gerne går langt for sin kunst. Motorcyklen har ført ham ud på en længere rejse, der dog også var ganske ubehagelig, fordi motorcyklen måske nok er opsigtsvækkende, men absolut ikke komfortabel.

Men tilbage til åbningen af udstillingen, hvor Grayson stod der til pressemødet, i utrolig konservativ farvestil og fuldkommen kontrast til, ikke alene hans kunst, men også hans indre transvestit, Claire, hvis smag og stil, stikker helt af i sammenligning. Men den er god nok – det er en og samme person. Altså Claire og Grayson Perry. Sidstnævnte mødte op til pressemøde, Claire mødte op til den store åbning af udstillingen i høj make-up og haute-couture. Herunder ser du nogle af de design, Claire har båret til prominente fester. Grayson har valgt at udleve sin indre transvestit Claie, og bruge hende kreativt i sit arbejde og liv. Da han valgte at springe ud og vise Claire til sin omverden, bar han også en specielt designet kjole. Som Grayson siger: You don’t die of embarrassment” og nu bruger han altså Claire til bl.a. til at åbne store udstillinger.

Grayson Perry og Claire design

Ovenfor ser du en del af de spektakulære design, Claire har vist gallafester og prisuddelinger. Nogle af kjolerne har ifølge Grayson Perry været lidt smertefulde af bære, andre har spredt humor og forargelse. Grayson har for vane, at få lavet sine kjoler af designstuderende fra Central Saint Martins. En af de kjoler der spredte humor, er den sorte og lyse kjole, du ser som nummer 3 fra højre på bagerste væg. Den har påsyet sten på både kappe og kjole – på kjolen er stenene syet så i form af en fallos og omkring kappen er de syet i pearl necklace. Kjolen blev båret til den engelske prisuddeling BAFTA i 2013.

Keramik af Grayson Perry

Det grafiske

Især Graysons vægtæpper og keramikkrukker, er interessante at se nærmere på for det grafiske øje. Hans brug af farver, kontraster, former giver meget detaljerede værker, der er værd at bruge tid på. Og så er hele hans afsæt for udstillingen også en nærmere diskussion værd: er det sådan, at vi har skiftet vores tro på en gudeskikkelse ud med en tro på varemærker og brands? Netop den tanke er omdrejningspunkt for det største vægtæppe på udstillingen – Walthamstow Tapestry.

Walthamstow Tapestry på aros

Der er så mange detaljer i tæppet, og det er en stor fornøjelse at gå på opdagelse i. Her har jeg lavet et lille detaljeudsnit, så det bliver tydeligt, hvordan brands og brandnavne er indarbejdet i tæppet.

Detalje fra Walthamstow Tapestry

Introbilledet til dette blogindlæg viser også et af hans vægtæpper. Det er nok ikke hans hensigt, men kvinden i den grafiske gule, grå og hvide kjole har en slående lighed med Dronning Margrethe. Og jeg er sikker på, at Hendes Majestæt også ville se fantastisk ud i sådan et design :) Farverigdommen i tæppet er helt unik og vidner om at Grayson Perry har en ganske omfattende og nuanceret farvepalette i sine udtryk.

The Vanity of Small Differences

Omtalte vægtæppe er et af 6 udstillede fra The Vanity of Small Differences, der kredser om temaer tilbedelse af brands og produkter, og om klasse-inddelinger: working class, middle class og upper class. I udstillingens rum findes også tablets, hvor der er mulighed for at gå på opdagelse i vægtæppernes detaljer. En enormt belejlig og god feature, fordi det giver mulighed for at forstå værkernes enorme detaljerigdom. Et af vægtæpperne har f.eks. et portræt af Jamie Oliver, ligesom der gives forskellige information, man kan gå på jagt efter med sine børn: kan I f.eks. finde hans signatur i vægtæpperne?

Grayson Perry The Agony in the Car Park

Udstillingen Hold Your Beliefs Lightly kan ses på aros kunstmuseum frem til 11. september.

 

13
jul

Derfor bruger Grayson Perry skitsebøger

En side i Grayson Perrys skitsebogDet er altid spændende at få et indblik i andres skitsebøger og på den måde se og forstå en del af den kreative proces, der ligger bag. I år har jeg set spændende skitsebøger fra kalligrafisten Oriol Miró og fra den engelske kunstner Grayson Perry.

Nogle mennesker er gode til at opbevare og gemme deres visuelle skatte såsom skitser, tegninger, fotografier og noter. Andre er gode til at smide ud og skille sig af med papir, nips og hæfter. Jeg tilhører den sidste kategori, og er egentlig lidt ærgerlig over, at jeg smider mine tegninger og skitsebøger ud. Især når jeg får mulighed for at se og bladre i spændende skitsebøger, som dem jeg har set i år. Oriol Miró er et åbenlyst kalligrafisk talent, og vi var så heldige, at se et par af hans skitsebøger, da han var i Danmark i starten af juni. Hans skitsebøger er skatte af former, farver, stemninger, ord og teknikker.

Også den engelske, farverige kunstner Grayson Perry, der i øjeblikket udstiller keramik, vægtæpper, skulpturer og et par sider fra sine skitsebøger på aros, er spændende at studere nærmere. Selvom det kun er få skitser, der er udstillet, så giver de et godt indblik i den kreative proces. Og så er det også muligt at købe en lækker bog med nogle af hans skitser i shoppen på aros. Skitsebogen viser hvordan han går fra ide til projekt – fra skitse til grafisk vægtæppe – fra tegning til keramikvase. Bogen er udgivet i samarbejde med aros – den hedder ‘Sketchbooks Grayson Perry’. Til denne artikel har jeg fotograferet lidt fra Grayson Perry udstillingen ‘Hold your beliefs lightly’ og fra bogen ‘Sketchbooks’.

Skitsetegning af Grayson Perry

Grayson gemmer alle sine skitsebøger og tegner helst kun i sine skitsebøger. Han er ikke meget for at tegne pludselige ideer på servietter eller andet papir, han lige har ved hånden.

Ved åbningen af udstillingen ‘Hold your Beliefs Lightly’ fortalte Grayson kort om sine skitsebøger. Når han ikke tegner på servietter og forhåndenværende papir, er det fordi han frygter ‘the picasso napkin syndrome’. Det er når man kan bruge en tegning på en serviet, til at betale sin aftensmad eller på anden måde sælge sin streg, hvor det er muligt. Sådan betalte Picasso efter sigende nogle af sine restaurantmåltider – en tegning på en serviet eller et stykke dug.

Grayson Perry skitser

Hermed en lille reminder om hvorfor det er så vigtigt, at gemme sin skitsebøger:
– de viser din kreative udvikling over tid
– de viser aflagte projekter som måske var før deres tid
– de viser dit talent – et talent du måske havde glemt alt om
– de viser hvor du startede og hvordan du kom frem til i dag
– de er idebøger
– de viser stemninger og sindstilstande
– de viser din tid.

Skitser udstillet på aros

Grayson Perry kan opleves på aros indtil d. 11. september

18
mar

Skolen for ulydighed – Jani Leinonen

Jani Leinonen på aros kunstmuseumEr vi for lydige? Finske Jani Leinonen inviterer, med sin aktuelle udstilling på aros kunstmuseum, til ulydig indlæring i Skolen for Ulydighed. Hans påstand er, at lydighed skaber større problemer end ulydighed.

Er lydighed en dyd der bør hyldes eller udfordres? Det spørgsmål trænger sig på, under besøget på Jani Leinonens udstilling ‘Skolen for Ulydighed. Igennem de 3 rum, udstillingen består af, viser Jani flere værker, der sætter lydigheden under pres – og ulydigheden i fokus.

De visuelle stilarter og koncepter, der har inspireret Jani er navne vi kender fra popkulturen: Andy Warhol, Robert Indiana samt tegneseriekunstneren Roy Lichtenstein. Ved at benytte de samme meget farverige og optimistiske udtryk, skaber Jani en næsten naiv atmosfære i udstillingen. Dermed formår han, at blødgøre den kant udstillingen kunne få, hvis han var belærende mere end inddragende og havde fokus på at provokere fremfor at involvere. Han er en aktivist, der gerne bruger humoren som virkemiddel og ønsker dialog om emner, vi alle bør have en holdning eller følelse til. Og budskaberne står tydeligt frem.

Logo væggen af Jani Leinonen

Logo væggen

Det første møde med Jani Leinonens kunst på aros, er logo væggen, der i sig selv er blevet et logo eller varemærke for Janis udstillinger. Et andet eksempel på en logo væg, blev vist i hans tidligere udstilling på Kiasma, hvor han også sammensatte verdenskendte og verdensomspændende logoer, til et stærkt statement.

Med lydigheden og ulydigheden som modpoler i logo vægen, starter Jani Leinonens oplæg til Skolen for Ulydighed. I samme rum finder vi andre værker, der har fokus på en stor amerikansk fast food kæde. Og det er stadig en god vinkel og historie, at gå i kødet på de store multinationale firmaer. Måske især i Danmark og skandinavien, hvor vi trods alt stadigvæk er ulydige nok til, at stille spørgsmålstegn ved de store mastodonters indvirkning på vores samfund. Jani syntes da også danskere er pænt ulydige i forhold til vores skandinaviske naboer, som måske mere ‘diskuterar’.

Helt så ulydige som englænderne er vi nok ikke. De er kendte for at demonstrere udenfor de store multinationale virksomheder, der tager omsætning fra små, lokale virksomheder som f.eks. kaffebarer o.lign.

Anything Helps udstillet på aros

Tigger væggen

Der hvor Jani Leinonen virkelig rører mit hjerte, er i hans udstillingsvæg af tigger-skilte ‘Anything Helps’. Her bliver hele temaet meget personligt. Igennem flere års udlandsrejser, har han samlet en række “souvenirs” af den type vi alle af og til ser i bybilledet. Det er skilte lavet af pap, hvor lokale hjemløse har skrevet en hurtig tekst i et desperat forsøg på at få penge til mad. “Hungry. Please help” står der på et af skiltene. Skiltene er på udstillingen samlet i smukke og detaljerede guldrammer, som var de dyrebare kunstværker. Og de har uden tvivl været dyrebare for ejerne, der har brugt dem som en vej til et måltid mad.

Jeg forestiller mig, hvordan jeg selv ville begå mig i den situation, hvor jeg skulle bede en hjemløs mand eller kvinde, om at give mig det eneste de har: det skilt der muligvis sikrer dem et måltid mad. Det ville være sindsygt grænseoverskridende, og alene tanken giver mig en oplevelse af uro og forlegenhed.

Og Jani Leinonen indrømmer da også, at det har været ret grænseoverskridende at lave det projekt. Selvom han har købt og betalt deres skilte, var selve samtalen forbundet med et vist ubehag. Ikke alene fordi det ofte krævede en meget intim dialog og var grænseoverskridende, men også fordi det måtte foregå ordløst pga sprogbarrierer.

Det giver sig selv, at den sanselige dimension skaber åbning til det følsomme i dette værk. Men det er også interessant, at studere skiltene og forestille sig deres ejere. Væggen får mig til at huske font-projektet Homelessfonts, hvor en række hjemløse var med til at skabe fonte, af deres håndskrift. Fontene sælges via homelessfonts og giver de hjemløse en mulighed for at tjene penge på deres skrifttyper.

Med dette projekt i Janis udstilling, får jeg lyst til at smide en mønt til den næste tigger, jeg kommer forbi. Egentlig får jeg mest lyst til at lave dem et lækkert, kalligrafisk skilt, der ser både flot, detaljeret og imponerende ud. Men jeg har en fornemmelse af, at skiltets skønhed vil have en negativ effekt på deres indtjening.

Skolen for ulydighed

Skolen for ulydighed

Lige overfor tigger væggen ligger Skolen for Ulydighed, og det var her jeg mødte Jani til en snak om ulydighed*. Jani var selv et meget lydigt barn, sådan som vi alle opdrages til at blive det i livets skole. Men han nåede et punkt i livet, hvor han var nødt til at stille spørgsmålstegn ved lydigheden og lægge den lidt på hylden.

Som både logo væggen og flere af de andre værker viser, er det paradoksalt nok, ofte netop lydigheden der gør det muligt, at skabe overgreb og ødelæggelse. Hvorimod ulydighed er med til at flytte grænser og tage emner op, der går langt over grænsen for, hvad vi skal tillade, at tillade andre. Det er selvsagt ikke de små temaer, der er udgangspunktet her, men de store temaer, der berører os alle: krig, folkedrab, slaveri og fattigdom.

Skolen for ulydighed ser ganske fredelig og uskyldig ud set udefra. I skolen kan vi lære om ulydighed af en række ulydige danskere, der er inddraget for at gøre udstillingen aktuel for Danmark. Underviserne i Skolen for Ulydighed er Lisbeth Zornig Andersen, Emma Holten, Robert Olsen, Parl Kristian Bjørn Vester (Goodiepal) og Kjartan Arngrim, der alle tjener som eksempler på, hvorfor det er vigtigt, at turde være ulydig.

Jani Leinonen og Skolen for Ulydighed kan opleves på aros fra 19. marts – 12. juni.

* i et senere blogindlæg fortæller jeg om den snak, vi havde ved skolebordet i Skolen for Ulydighed.
17
mar

Lavender – love it or hate it?

Lavender is a phenomenonLavender is a flower, a scent, a color and a taste. With so many attributes you might call lavender a phenomena more than a thing, a color, a taste or a scent. It gives us sensual experiences.

The smell is calming as the sight of the flower that brings us closer to nature. It is a strong and fierce plant that will survive the most. The taste is subtle and a little sensually perfumed. The color is a mix of blue and red and a little perplexing.

Lavender is a color we often either love or hate. There is no in-between, or the in-between might feel indifferent to lavender or to any other color for that matter.

Some might say they like lavender in nature but not on walls or in the clothes they wear. The same often goes for yellow or orange as well. Why is that?

Color attention

There might be several reasons for that. We do have preferences in color that might regard temperature, past experience, context, combination or even personality. Some colors demand attention and if you don’t like attention, you are likely to dislike wearing such colors in your outfit. You might love the color in another context.

Color experience

The past experience has impact on our color preferences and our sensing of the color to some extend. There is little research in the field, but my conversations regarding color with others show that ‘dislikes’ and ‘likes’ of specific colors might have to do with past experience. Often also with intense experiences that might have involved other senses such as smell or taste.

Color attributes

Yellow and orange are often strong and vivid colors used to create attention. They are noticeable colors to be seen and stand out – also in nature where flowers attract attention to make sure the bees will find them and find them attractive and sweet.

Lavender is much more subtle, pale and a bit cold compared to the warmer tones like orange and red. The warm colors seems to be at a closer distance and the cold colors seems to be at a more distant distance. Also the warm colors tend to make us feel warmer and the colder colors tend to make us feel like the temperature is a little more cold.

Color mapping

Some years ago a color consultant visited my apartment and suggested that I should paint my walls lavender. I did not agree. The colors I had chosen for my walls were my picks from a creative angle but she made me curious as to why she suggested lavender. She answered that according to her chart of the apartment, the color should be lavender. The idea puzzled me, because I would not approach color in such a way. The very idea of mapping color into a chart is a great idea, but does it invite color dynamics? I have my doubts.

However I like the idea of having some guidelines for the use of color to control creativity. Choosing colors randomly and without some sort of control, charts or knowledge, is not the way to go about color. I painted my wall magenta and it did not work out for me at all. In the end I chose a much more earthy color and made some strong accents on the surroundings.

Color context

If we map the colors into rooms, directions and levels in a very strict chart, I would fear that the most important issue regarding color is left out; that is context. Exactly the context is a main part of color consulting, as I learned at the ‘Color/design class’ in Los Angeles held by Leatrice Eisemann. We might have knowledge about colors and their effect on us but have to remember that the context might make us choose other colors. We have to at least be open to change and also be open to the wonders of color. Color might still puzzle you and show sides and effects you never knew they had. According to temperature, geography, culture and lighting the colors context might change.
This is why colors are so interesting.

Color sense

Where does color sense come from if not charts and maps? Does color sense sometimes involve the color synesthesia phenomena?

Emotional colors

Have you ever considered that the colors you dislike just might be colors you associate with an experience that made you feel unpleasant at some point?

Those are questions I am considering at the moment.

 

02
nov

The Next Level med James Turrell

James Turrell og The Next Level på aros

I 2018 åbner Aros, The Next Level, der oprindeligt var tænkt som en udvidelse af Aros i dybden, men nu er blevet en forlængelse af museet – under jorden, men i væsentlig grad også over jorden. Aros går altså ikke alene i dybden, men strækker sig også ud i The Next Level.

Læs også et tidligere blog indlæg, om det oprindelige The Next Level projekt.

Benspænd

Egentlig er det et praktisk benspænd, der har sendt schmidt/hammer/lassen, museumsledelsen fra Aros og kunstneren James Turrell ud i en nytænkning af The Next Level. Undergrunden i bakken ved Aros hovedindgang rummer nemlig så meget vand, at den dybe udgravning, projektet oprindeligt krævede, ikke er mulig. Derfor har det været nødvendigt med nye ideer og planer.

Efter et par koncentrerede workshops har samarbejdspartnerne nu skabt en ny version af The Next Level. En version, der skaber helt nye og spændende muligheder for Aros og for byens borgere. Måske kom der et bedre projekt ud af benspændet?

The Next Level skitse af James Turrell

The Next Level

Med et nyt The Next Level kommer vi til at opleve et kunstværk med både indre og ydre dimensioner og visioner: foran og imellem museets nuværende hovedindgang vil vi udefra kunne se toppen af en lille kuppel, som var den vokset op af jorden. Vi vil også kunne se toppen af en stor kuppel, placeret på Officerspladsen, tæt på Ridehuset. Tilbygningen kommer dermed til at gå fra Aros og hen imod Ridehuset.

Den store kuppel vil vi udefra, kunne gå på og sidde på som et stykke nyt arkitektonisk bymiljø. Kuplen vil være formet som lagvise trappetrin, der når helt op til toppen af kuplen, der består af et rundt hul i 6 diameter. Hullet i kuplen tjener flere formål for oplevelsen af kuplens indre. Mere om det senere.

Model af The Next Level

The Sphere

– udefra en lille kuppel og indefra en lys- og farveinstallation. The Sphere er navnet på den lille kuppel, der ligger på niveau med Rob Muecks skulptur Boy, udgør det første værk af James Turrell. Her kommer vi ind i et rum, hvor lys- og farveforhold er konstant skiftende. Inde i rummet er selve kuplen også som et kunstværk vi kan gå ind i. Der kan være 15-16 personer i kuplen på samme tid

Tværsnit igennem The Sphere og Galleriet

Galleriet

For at komme til James Turrell andet værk, føres vi igennem et galleri, hvor der udstilles værker af andre kunstnere. Der bliver altså også med det nye projekt, mulighed for andre kunstneriske muligheder. Fra galleriet er der udsyn til The Sphere og The Dome som her vil kunne betragtes lidt på afstand.

The Dome i The Next Level

The Dome

– udefra en cirkelformet trappe og et stykke bymiljø og indefra et stort lys- og farvefænomen. Med The Dome vil vi finde det største værk af James Turrell. The Dome som er en cirkel/kuppel der er ca. halv størrelse af Pantheon. Langs væggen vil der være opvarmede sæder og i toppen vil der være hul, så også vejret vil få indflydelse på oplevelsen af The Dome. Hvis det regner, sner eller er diset, så vil årstidernes skiftende vejrlig blive en del af rummet via indfald fra toppen.

Plantegning af The Dome

Rummets center vil kunne udgøre en scene, hvis Aros ønsker at afholde koncerter eller andre events i The Dome. Også i dette rum vil lyset, årstiden og tidspunkt for besøget, få stor indflydelse på den måde rummets lys og farver opleves. Der er lagt op til en meget sanselig oplevelse.

Som vist på skitsetegningen ovenfor, bliver det også muligt at gå fra bunden af rummet, langs siderne, op til udgangen ved Officerspladsen.

Projektet lander på 320 mio. og har indtil videre opnået sponsorater fra Salling Fondene og Ny Carlsberg Fondet.

James Turrell

James Turrell er ikke en hvem-som-helst. Han ved meget om rum, lys og farver. Ikke bare det – han forstår at forme, kontrollere og alligevel frigøre farvernes dynamiske natur.

Hans værker kan opleves på Guggenheim, Lacma, Roden Crater og allerede nu har vi fornøjelse af hans rum på Aros, hvor du måske er stødt på Milkrun og dets forunderlige evne til at drille vores sanser. Med dette store, kuntsneriske tiltag, kan vi opleve endnu mere James Turrell kunst fra 2018 i Aarhus. Det er sikkert og vist, at turister vil komme til Aarhus, for at opleve hans værk.

Jeg vil senere komme med et indlæg om James Turrell og hans sans for farver. Her har jeg samlet et par af hans spektakulære værker på pinterest. De kan muligvis være med til at visualisere, hvad vi har i vente, når hans værker åbner i 2018:

 

Introfoto øverst af James Turrell og modellen til The Next Level, er fotograferet af Morten Fauerby, Montgomery.

20
okt

Monet – en stemning, en stilart og et begreb

Monet udstilling på aros

I sidste uge åbnede Aros efterårsudstillingen Monet – Lost in translation. En udstilling, der viser impressionismen fra 1800-tallet og frem. Mere præcist vises der værker af franske impressionister og en del af temaet, er at se på vores brug af den type kunst igennem tiden.

Stor succes

Udstillingen der byder på 49 impressionistiske værker, høster flotte roser fra anmelderne:

Jyllands Posten uddeler ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Kristeligt Dagblad uddeler ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Aarhus Stiftstidende uddeler ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Udstillingen er blevet til i samarbejde med Art Center Basel.
Udstillingsformen på aros går hånd i hånd med selve impressionismens formåen. Det bliver til en sanserejs, jeg dog ikke vil tage dig med på i denne omgang. Men jeg kommer ind på de sanselige dimensioner i et senere blogindlæg, hvor jeg vil gå ind i selve udstillingens opbygning og flow.

Monet

Monet er hovednavn på udstillingen og om nogen, giver det mening at netop hans navn bliver fremhævet for den impressionistiske udstilling. Hvem har ikke ejet en plakat, et postkort eller bare et print af en Monet? Hans karakteristiske stil har skabt mode i vores hjem igennem årtier og er blevet synonymt med en stemning – noget er monetsk – og så har vi alle et billede af eller en sanselig forestilling om, hvilken stemning, der hentydes til. Der er altså både tale om et begreb og en stemning, men naturligvis også om modefænomener både i hjemmet og i modens verden.

Her har jeg samlet en række Monet udtryk på et pinboard på pinterest.

 

Monet repræsenterer en stilart, der i særdeleshed har været fortolket, kopieret, nyfortolket, inspireret og med sikkerhed også distanceret i flere tilfælde. Overeksponeret vil andre mene.

Er en monetsk stemning romantisk for dig?
Eller er en monetsk stemning for meget af det gode?

Monetsk er for mig romantisk, feminin, let og sanselig.

Du kan opleve stemningen på aros frem til januar 2016.

Dette er første indlæg i en række om Monet og impressionismen.

 

14
apr

Bare smid tøjet på ARoS

ARoS tøjindsamling

Hvis du vil være en del af udstillingen: A New Dynasty – Created in China på ARoS Kunstmuseum til efteråret, skal du bare smide noget af dit aflagte tøj hos ARoS. ARoS Kunstmuseum har i denne uge sat gang i en tøj indsamling. Ikke for at gå hjælpeorganisationerne i bedene, i deres arbejde med humanitær nødhjælp til kriseramte områder. Denne tøj indsamling på ARoS, samler ind til et af de udstillede kunstværker til efterårssæsonen.

En 3D installation

På museet er der opsat indsamlingsbeholdere, hvor du kan aflevere dit tøj. Tøjet bliver derefter sendt til Kina, hvor kunstneren Yin Xiuzhen, vil skabe en komprimeret udgave af Aarhus i en kuffert, med de afleverede tøjstykker. Yin Xiuzhen er installationskunstner og syr bl.a. 3D-installations kufferter af aflagte tekstiler.

Det betyder i dette tilfælde, at du via dit tøj, kan være med til at skabe, det Aarhus Yin Xiuzhen ender med at portrættere. Skal din kjole eller dit slips stå model til et af Aarhus vartegn? Og i så fald hvilket vartegn? For tøjet er ikke det eneste, ARoS inviterer os til, at bidrage med til udstillingen.

Mere end bare tøj

ARoS vil også have os med i den kreative proces og komme med bud på, hvilke bygninger, dufte, lyde og farver, der karakteriserer Aarhus. Kufferten bliver nemlig en sanselig oplevelse, der både har sanseoplevelser til synssansen, høresansen og duftsansen, når Yin Xiuzhen indarbejder lyde og dufte i sin kuffert.

Dine input og kreative ideer til dufte, lyde og farver, vil også komme med i udviklingen af 3D-kuffert-installationen.

Hvilke farver er ARoS og har du noget tøj, du vil donere i kunstens navn? Måske et spørgsmål, der kræver lidt ekstra overvejelse, for det kunne være meget sjovt, om man kunne genkende sit eget bidrag. Da jeg gik på ARoS, faldt jeg over en helt fantastisk, tyrkis fjer. Den vil blive mit bidrag til kunstværket; set, opsamlet og afleveret i Aarhus.

Fjer fra Aarhus

En sanselig kuffert

Til efteråret kan vi se, hvilke tekstiler, bygninger, farver og sanse-indtryk, der kommer med i kunstværket, der laves på den anden side af jorden. Om Yin Xiuzhen selv har været i Danmark og sanset landet, ved jeg ikke. Det bliver interessant at opleve, hvor godt hun fanger byens ånd. Ikke mindst hvordan hun vil få både det gamle fra Møllestien og det nye Aarhus Ø med i een og samme kuffert.

Old street Møllestien in Aarhus

Vulkanen og Isbjerget på Aarhus Nordhavn

Og hvad med Northside som er blevet en stor del af den sanselige oplevelse af Aarhus hver sommer?

Northside 2014

Og mon ikke også ARoS selv skal med i kufferten med deres arkitektoniske varemærke for Aarhus?

Aros - Your Rainbow Panorama

Yin Xiuzhen har tidligere bl.a. lavet 3D-kuffert installationer af Chicago, Amsterdam og Manhattan – se Google image search.

Der er deadline for aflevering af forslag d. 27/4 2015 – se hvordan du gør her
Du kan også bidrage med ideer på ARoS facebookside.

Udstillingen A New Dynasty – Created in China vises på ARoS fra d. 21/11 2015 – 29/5 2016.

ARoS beskriver den kommende udstilling således:
A New Dynasty – Created in China er et visuelt, tankevækkende og inspirerende møde med Kina som supermagten ser ud i dag.

15
feb

Color block challenge – expand your colors

Color blocking signs

If you are working with color, you have to evoke dynamics into your color preferences. Color dynamics involves changes in your color likes and dislikes. Especially with a color dislike, you are more likely to deselect the color in your designs. You are likely to block them out. Why not challenge your color block-outs?

Traditional color-blocking

The term color block or color-blocking describes a way of coordinating colors in an often simple color palette containing 2-4 colors. Color-blocking offers a way of styling your outfit into a strong personal expression that empowers you. More so it is a statement of your creative and innovative design skills.

I have gathered a pinboard on Pinterest with some great examples of fashion color-blocking:

 

Color dislikes

Working in any line of business that involves graphic design, fashion, beauty, decorating, interior design, photography or trendforecasting your color palette is more likely to be very dynamic. The preferences change and colors become a daily part of your life to discuss, involve, love and maybe dislike.

Likes and dislikes are often categorized into several other groups for example your dislikes may be categorized in: colors you may use in your work or in your interior design but you would never wear them as part of your outfit. And then there is the colors you only dislike if combined with certain other colors.

Color block challenge

A perfect way to create dynamics and motion into your color life is to challenge your color dislikes.

  1. Find 2 colors you dislike when combined.
    Consider why you dislike theese two colors? Go down memory lane and question if there was a time when you liked the colors? Maybe you like the colors alone but not together – why is that so?
  2. Create an outfit or a moodboard that combines the two colors.
    By being surrounded by the colors you might begin to understand the colors. Why do you dislike them? What are their assets and meanings? How do you make benefits from these assets and meanings? It may be difficult to understand the colors – not even the scientists know why or how we react to most colors. By working with the colors you will get to know them and understand them.

Color block sportswear

We are used to seeing the color-blocking trend in the line of fashionable sportswear. Sneakers, t-shirts, tops, gym and yoga outfits, caps etc. have used the color-blocking energy in many years. An energy that is dynamic, vibrant and perfect to use to create motion and a sense of speed according to the design the colors are implemented into.

Color block combinations

Often a colorblocking outfit involves at least one strong, vivid color that may be combined with another strong and vivid color to create more drama and a look that will catch the eye of the beholder.

A more subtle combination is to choose a neutral color to go with a strong color to make the look more highclass and sophisticated. Depending on what you are aiming for, which context and mood you want to surround yourself with, you may have outfits that covers several personal styles.

Color block examples

An example of colors to combine in a colorblocking outfit is Imperial Blue and Turquoise in a strong and refreshing combination of colors.


Or how about the nice combination of nude – neutral – and honeysuckle like the bag and skinny jeans here:

And here is another very empowering combination of color blocking. Notice how these examples are very feminine and empowering.

Simplicity

It is often not a great idea to involve a lot of graphic prints in your garments, because that will make your colorblocking outfit too complex. You are looking for simplicity and color more than texture, print and complexity.

Color blocking classics

The classic combinations of color blocking are the combinations of black and white – grey, black and white – black and gold or black and silver.

Quick color blocking

An easy and quick way to combine a color block outfit is to use white or black as one of the colors in combination with some of your more creative or empowering accessories. A neutral color as your starting point is always a good way to go: a black dress combined with blue shoes (or stockings), a blue belt and a blue watch and/or necklace.

If you have black shoes and honeysuckle jeans but lack a black top, you might combine the outfit with a simple grey top to finish the outfit. The color block may be a combination of several colors. If you want summer look you might choose a yellow top to go with the honeysuckle jeans and maybe white or nude shoes. You might combine this with a mint green cardigan to complete your color blocking style of multiple colors.

Have a colorful day.

09
feb

Meissen design i lødig nyfortolkning

Forbidden Fruit - Chris Antemann

Blonder, smukke kjoler, uskyldige udtryk og dydige positioner har præget nogle typer keramikfigurer igennem flere århundreder. Nu har et samarbejde fra Meissen keramik fabrikken i Tyskland rykket på de gamle billeder og forestillinger, vi har af keramikfigurerne. Meissen har lanceret en lødig nyfortolkning sammen med kunstneren Chris Antemann, der fører keramikfiguren som kunst, ind i det nye årtusinde.

Barndommens minder

Som barn sad jeg flere timer og studerede keramikfigurer med blonder, flæser, overdådigt smukke kjoler og fantastiske frisurer. Min mormor havde et helt vitrineskab fyldt med opstillede keramikfigurer – man måtte se, men ikke røre. Min fascination over de yndefulde og smukke figurer var stor, og jeg forestillede mig, hvordan de havde hver deres personlighed og personlige historie.

Nedenfor ses en traditionel keramikfigur, der stadig er fin og smukt malet med små guldstænk på slagets kappe i nakken, med outlinet guldkant, fine røde læber, en flot amor-bue, hvepsetalje og smukke øjne. Fra en tid med et andet skønhedsideal og en langt mere uskyldig og eventyrlig fremtoning.

Traditionel porcelænsfigur

Forbidden Fruit

Barndommens fascination af keramik blev igen vakt til live, ved synet af ‘Forbidden Fruit’ udstillingen på Portland Art Museum, der lige nu viser udstillingen af keramikfigurer fra Meissen i design af Chris Antemann.

Chris Antemann blev inviteret til at arbejde på Meissen fabrikken i Tyskland. Samarbejdet med fabrikkens dygtige porcelænsmalere og Chris Antemann blev til en smuk og enestående udstilling.

Hele udstillingen er bygget op i et mintgrønt univers med spejle, dagslys indfald fra oven og glasmontre. Det giver associationer til et konditori eller en udsøgt juvel butik, hvor hele interiøret er som skabt til at understrege det feminine, det søde, det sanselige, det sensuelle og det smagfulde. Og det sætter sanserne i gang til temaet om Edens Have og ‘Forbidden Fruit’, der er det centrale emne for hele udstillingen.

Udstilingsrum Forbiden Fruit

Meissen udstilling i glasmontre

Samtidig er der noget næsten royalt over opstillingen, udsmykningen og den centrale placering af værket ‘Love Temple’, der var Antemanns første værk og inspireret af et værk fra 1750 af den tidligere Meissen skulptør Johann Joakim Händler.

Herefter designede Chris Antemann en hel række scenarier over temaet om den forbudne frugt.

Udstillingens mintgrønne vægge er iklædt en uskyldig og frisk farve, som en forårsbebuder, der henviser til spirende safter og liv der opstår. Havde vægfarven været dyb rød, var der gået ‘boudoir’ i udstillingen, men med denne ferske og friske grønne, forbliver der en uskyldighed over udstillingen, der omgiver den med et frisk pust.

Forbidden Fruit centerpiece

Placeringen og opsatsen til ‘Love Temple’ forhøjer udstillingen til noget næsten helligt – men samtidig med fin humor – og stor vellyst. Her indtages forbudne frugter med stor fornøjelse og helt i det åbne. Intet skjult og intet gemt i dette 1800-tals inspirerede fest- og mad orgie.

Med en lødig nyfortolkning af både positioner, udtryk og påklædning, bliver keramikfigurerne sexede og mere menneskelige. De har sultne blikke, gennemsigtige klæder, sexede positioner, synlige bryster, blonder, flæser og fyldige læber. Ofte let åbne læber, klar til at tage ind og sanse, sensuelt og begærligt, af alt hvad der kan smages, sanses, indtages og lade sig bjergtage af.

Forbidden Fruit udstilling

Meissen porcelæn

De let røde kinder understreger en hed og lødig stemning, ligesom hovedets knæk og svaj i ryggen skaber en blød og let æggende kurve. De her Meissen keramikfigurer, er da vist nogle frækkerter, og der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvad der ville foregå, hvis de kom til live efter nattens frembrud. De er sanselige væsener.

Forbidden Fruit af Chris Antemann

Og så er det stor kunst. Jeg har stor respekt for at tage noget gammelt og på sin vis ‘helligt’, og gøre det til noget nyt og gerne lidt ‘forbudt’. Især når det bliver så smukt udført ned i hver eneste lille detalje.

Udsmykningen er fantastisk, malearbejdet udsøgt og figurerne fascinerende på alle måder.

Meissen porcelæn udstilling

Links
Portland Art Museum
Chris Antemann
Meissen Couture Art Campus
Chris Antemann på artsy.net

Andre keramikere

Herhjemme har Annesofie Sandal under sit studie arbejdet fra Royal Copenhagens værksteder sammen med en række andre studerende, også skubbet lidt til porcelænets brugsmønster; Annesofie designede en dildo med det traditionelle musselmalede, blå mønster som vi kender fra Royal Copenhagen stellet. Der findes ikke mange eksemplarer og derfor er de i høj kurs på auktionshusene.

Af andre interessante kunstnere kan nævnes Jessica Stoller, der designer interessante temaer og bruger keramikken til at gengive udtryk, følelser og fortællinger.

10
okt

Sanseligt og helt i sort og hvidt

Heart of Darkness

Forestil dig, at du bliver frataget din farvesans, inden du går ind til en teaterforestilling. Ikke nok med det – du får også frataget dine ting og din kontrol. Omtrent sådan var mit første møde med teateret Republique, der ligger på Østerfælled Torv i Kbh. Ø. Jeg var ikke mere end lige trådt ind i bygningen, før jeg blev mødt af en høflig mand, der bad mig aflevere taske, smykker, telefon o.a. i en kasse, før jeg blev lukket ind. Pludselig gik jeg i panik, for hvordan skulle jeg indfange stemningen uden fotografier? Og hvad hvis jeg fik brug for en lommelet undervejs? Der kom styr på det hele før forestillingen og på det tidspunkt havde jeg jo stadig min farvesans intakt. Men den blev snart sat ud i spil i en scenografi, der var primært sort / hvid og intens i sit omsluttende mørke.

Heart of Darkness på Republique

Enrique Vargas og hans trup Teatro de Los Sentidos har tidligere givet forestilling på Republique i København. Dengang i 2011, var der stor begejstring og gode anmeldelser til forestillingen Orakler. Den oplevede jeg desværre ikke, men heldigvis nåede jeg så Heart of Darkness i år. Truppens teaterform har jeg aldrig oplevet før, men jeg håber at støde på den flere gange i den kommende tid, enten her i Danmark eller i udlandet. Truppen formår at sætte sanserne i spil og trække publikum med ind i en helt anden verden, hvor sanserne primært bruges til at skabe indre kontakt og mærke egne følelser og tanker.

Hvis du synes navnet Heart of Darkness lyder bekendt, er det måske fordi det er titlen på en novelle fra 1899 af Joseph Conrad. Novellen foregår i Congo under den brutale kolonitid, hvor Marlow, som den ene hovedperson hedder, rejser ind i junglen for at møde den anden hovedperson, Kurtz. På sin rejse i Afrika møder Marlow et mørkt og vildt land, men også sine egne mørke sider. Netop de mørke sider, er også grundlaget for forestillingen og fortolkningen af Vargas og hans trup. Som Vargas selv beskriver forestillingen, er den et spil eller en rejse om grænser og hvordan man bryder grænser.

Novellen af Joseph Conrad har i øvrigt også har dannet forlæg for Apocalypse Now (Dommedag Nu – 1979), der er instrueret af Francis Ford Coppola og har bl.a. Martin Sheen, Marlon Brando og Robert Duvall på rollelisten.

Republique - Dit Teater i København

Sanseligt udfordrende

Under forestillingen på Republique, er der flere meget grafiske opstillinger i det kulsorte scenarie, der i sit let tågede og totalt farveløse univers, formår at sætte fokus på netop det vigtige. Lidt som når vi kniber øjnene sammen og kun ser det mest lysende eller det mest markante aftegne sig. Ikke fordi noget er utydeligt, men fordi mørket omslutter scenerne. Med mørket og det farveløse univers bliver sanserne skærpet, og dermed også indgangen til vores følelser. Især lydene går rent ind og er rigtig lækkert lavet til at matche de forskellige scener. Det er f.eks. scenen, hvor en gyngende mast, en spand med klukkende vand og en mængde lanterne giver et realistisk sansebillede af, at være til havs på gyngende vand. Fordi vi kender den situation er lydbilledet, bevægelserne i det tætte mørke, nok til at, skabe en forståelse og en scene hvor vi selv bygger lidt til. Lidt som at læse en bog, hvor alting ikke er givet på forhånd. Det er virkelig en sanselig forestilling, der udfordrer og vækker sanserne.

Enrique Vargas om Heart of Darkness

En grafisk opstilling

Et eksempel:: i en mørk scene sidder skuespillerne samlebånds-agtigt, højt placeret ved hver deres gamle skrivemaskine (foto øverst taget fra et interview med Enrique Vargas med kulisserne til skrivemaskinescenen i baggrunden). Skuespillerne sidder i deres farveløse sort-hvide tøj og er kun oplyst af et lysspot over deres hoved. Ved hver enkelt skrivemaskine tastes der med hårde, mekaniske slag og et ding høres igen og igen, når der skiftes linie på papiret. Det er umuligt at se, hvor lang scenen er bag dem eller foran dem. En let tåge gør det hele til en slags mareridt, fordi ingen aner, hvad det næste bliver. Skuespillerne noterer mekanisk fornavn og efternavn på alle, og måler deres hoved. Hvorfor, er der ingen der ved, men det er ikke trygheden, der hersker selvom man jo er helt bevidst om, at det bare er et teaterstykke. På nogle måder giver det associationer til jødeforfølgelsen, hvor mennesker blev stillet i rækker og følelsesløse, farveløse mennesker noterede deres navn og adresse, før de fik et nummer og blev ledt videre ind i en ukendt fremtid. Ingen stiller spørgsmål eller tvivler på, om det er rigtigt.

Og der er da også her i forestillingen risiko for, at blive medløber og bare gøre som alle andre, uden at stille spørgsmål undervejs. Det er forestillingens anden dimension.

Se fotografi fra scenen på Teatro de Los Sentidos hjemmeside.

Med fare for at røbe for meget, må jeg holde igen med detaljerne og dog afsløre, at du bliver bedt om at tage sko og strømper af undervejs i forestillingen. At du kommer til at få sand imellem tæerne og at du bliver en aktiv del af forestillingen. At du er med til at forme forestillingen igennem de valg, du tager, og at de valg vil få dine følelser i spil – undervejs og efterfølgende. Det er en forestilling, hvor du får lejlighed til at mærke din grænse og måske bryde din grænse. Samtidig får du tilskuere til dine valg og sanseindtryk, men bliver også draget ind som tilskuer i de andre rejsendes til- og fravalg.

Vil du gå med hjertets mørke?

Vil du gå derfra med et nagende spørgsmål til, om dine valg var de bedste?
Vil du gå derfra med knejsende stolthed over de valg du tog?
Vil du blive fristet af hjertets mørke og gå med den?

Der er blot ét at sige: se den!

—–

Der afholdes sanse-workshops med skolen for sanser og Teatro de Los Sentidos, forskellige steder i Europa for skuespillere, kunstnere og artister. Republique har en lækker grafisk identitet og sælger flotte plakater via deres hjemmeside – se udvalget her.

Republique design med papegøjehunden