15
sep

ét begreb sammenfatter David Bowie

David Bowie var kunst

David Bowies død var i nyhederne tidligt den morgen han døde. Vi skulle til Spanien og havde ikke meget tid, alligevel fandt vi os selv sidde og stirre tomt ud i rummet. David Bowie kan sammenfattes i et enkelt begreb; kunst.

Mit første møde med Bowie var igennem sci-fi filmen The Man who Fell to Earth. Jeg har nok været 12-13 år, for jeg kan huske, at jeg kunne nå op til voksenspejlet på badeværelset i det kollektiv, jeg voksede op i. Her prøvede jeg at forestille mig, hvordan jeg ville se ud uden øjenbryn og vipper.

Scenen fra The Man who Fell to Earth, hvor Bowie som Thomas Jerome Newton, står på badeværelset og skifter sit ham til rumvæsen, var på flere måder uhyggeligt og det satte dybe spor i mig. Det er voldsomme scener, hvor han tager de øjne ud, der dækker for hans alien øjne, tager sin brystvorter af og virker endnu mere uhyggelig. Scenen skræmte mig så meget, at jeg ikke interesserede mig for Bowie de næste mange år. Heller ikke hans musik. Udover selvfølgelig de hit, der var uundgåelige at høre i radioen og langt senere på natklubberne.

Det næste møde med David Bowie blev Merry Christmas Mr. Lawrence, hvor jeg forelskede mig lidt i David Bowie. Her finder du et klip fra Merry Christmas Mr. Lawrence på Youtube, der viser præcist hvorfor det er helt umuligt ikke at blive forelsket i Bowie i filmen. Det er et stort øjeblik, hvor han kysser sin undertrykker. Filmen er stadig en af mine yndlingsfilm.

Musikken er i øvrigt også ganske fantastisk i filmen. Den er komponeret af instruktøren Ryuichi Sakamoto, som du kan opleve med det gennemgående nummer i filmen i en klaverudgave her: (eller find den originale sound fra filmen her via youtube)

For mig gik mødet med David Bowie – eller introduktionen til ham og hans musik via hans film. Dernæst kom musikken mere og mere til at betyde noget. Men det er hans første film, der vakte min største afsky og min største interesse for ham som kunstner. Hele filmuniverset og teaterlivet, har præget hans stil og evne til at gå ind i forskellige karakterer og blive i dem, indtil han følte trang til at skifte karakter. Det er smukt! Nogle kan mene, det er falskt, for hvornår oplevede vi så den virkelige David Bowie? Måske i hans sidste album Black Star? Eller var det også en karakter? Uanset var han stilikon indenfor mode, design, kultur, musik….. han var indbegrebet af kunst.

Fredag aften er der David Bowie foredrag på Dokk1. Foredraget holdes af Jan Poulsen, der har skrevet bogen: David Bowie Starman 1947-2016.

25
jul

stromae i grafisk og digitalt design

Stromae livekoncert med grafisk, digitalt designBelgiske Stromae står bag dancehits som ‘Alors en dance’, ‘Papaoutai’ og ‘Tous les memes’. Stromae har med Racine Carrée albummet fået opbygget en lækker, grafisk stil. Med digital scenekunst og lækkert design viser Stromae grafisk klasse i livekoncerten til Racine Carrée.

Når Stromae (Paul van Haver og band) ikke kommer til Danmark og giver koncert, så kan man da heldigvis se hele Racine Carrée koncerten online, optaget i Montreal i oktober sidste år. Og der er flere lækkerier igennem koncerten, der er fyldt med smukke, grafiske oplevelser. Det blå univers, der er grundlaget for hele koncerten skiftes ud i sekvenser med mere farverige og varme grafiske stilarter, men holdes også i perioder helt i sort/hvidt.

Det grafiske tøj

Det er umuligt at se på Stromae uden også at bemærke det grafiske tøj som Paul van Haver, er blevet kendt for under navnet Mosaert. Igennem livekoncerten er både han selv og hele bandet klædt i nogle af de grafiske design, der er så efterspurgt af deres fans. I introen ses en jumper i sort med hvide, grafiske snit. Senere er Paul van Haver iklædt den velkendte jakke fra Tous les Memes og hen imod slutningen af livekoncerten Racine Carrée, kommer han i det vilde og karrikerede, grafiske outfit, der gør Papaoutai til en visuel lækkerbid. Der er mange grafiske oplevelser i koncerten, som jeg varmt kan anbefale.

Sammen med Coralie Barbier har Paul van Haver lavet et par unisex design, der ikke skal ses som merchandise til Stromae fans (kun), men mere som mode til både mænd og kvinder. Her finder du et interview, hvor de to fortæller om deres samarbejde. Her kan du se og købe nogle af de lækre design

Grafisk og enkelt fra Stromae

Quand c’est? (cancer)

Et af de numre, der virkelig fungerer både musisk og grafisk i sin liveversion er dramaet i sangen Quand c’est?, der også er kendt som Cancer. Hele det grafiske setup, farverne, vokalen, stemningen og musikken giver en smuk oplevelse, der samtidig er ekstremt uhyggelig. Hvis du hopper frem til 41:50 i koncerten, læner dig tilbage og nyder musik og stemning, så vil du også blive rørt af oplevelsen. Her formår musikken i samspil med det grafiske udtryk, at skabe præcist den uhyggelige og ubehagelige stemning, der afspejler vores følelser og frygt for kræft. Det er en smuk fortolkning til Stromaes stærke tekster. Samtidig er det grafisk og farvemæssigt enkelt og ser vanvittig godt ud.

Stromae i grafiske lækkerier

Se hele koncerten her og nyd også de scener, hvor han bliver præcist så dukke-plastik fake som i musikvideoen til Papaoutai. Et signaturlook som han bliver bedre og bedre til at mestre.

13
jul

Derfor bruger Grayson Perry skitsebøger

En side i Grayson Perrys skitsebogDet er altid spændende at få et indblik i andres skitsebøger og på den måde se og forstå en del af den kreative proces, der ligger bag. I år har jeg set spændende skitsebøger fra kalligrafisten Oriol Miró og fra den engelske kunstner Grayson Perry.

Nogle mennesker er gode til at opbevare og gemme deres visuelle skatte såsom skitser, tegninger, fotografier og noter. Andre er gode til at smide ud og skille sig af med papir, nips og hæfter. Jeg tilhører den sidste kategori, og er egentlig lidt ærgerlig over, at jeg smider mine tegninger og skitsebøger ud. Især når jeg får mulighed for at se og bladre i spændende skitsebøger, som dem jeg har set i år. Oriol Miró er et åbenlyst kalligrafisk talent, og vi var så heldige, at se et par af hans skitsebøger, da han var i Danmark i starten af juni. Hans skitsebøger er skatte af former, farver, stemninger, ord og teknikker.

Også den engelske, farverige kunstner Grayson Perry, der i øjeblikket udstiller keramik, vægtæpper, skulpturer og et par sider fra sine skitsebøger på aros, er spændende at studere nærmere. Selvom det kun er få skitser, der er udstillet, så giver de et godt indblik i den kreative proces. Og så er det også muligt at købe en lækker bog med nogle af hans skitser i shoppen på aros. Skitsebogen viser hvordan han går fra ide til projekt – fra skitse til grafisk vægtæppe – fra tegning til keramikvase. Bogen er udgivet i samarbejde med aros – den hedder ‘Sketchbooks Grayson Perry’. Til denne artikel har jeg fotograferet lidt fra Grayson Perry udstillingen ‘Hold your beliefs lightly’ og fra bogen ‘Sketchbooks’.

Skitsetegning af Grayson Perry

Grayson gemmer alle sine skitsebøger og tegner helst kun i sine skitsebøger. Han er ikke meget for at tegne pludselige ideer på servietter eller andet papir, han lige har ved hånden.

Ved åbningen af udstillingen ‘Hold your Beliefs Lightly’ fortalte Grayson kort om sine skitsebøger. Når han ikke tegner på servietter og forhåndenværende papir, er det fordi han frygter ‘the picasso napkin syndrome’. Det er når man kan bruge en tegning på en serviet, til at betale sin aftensmad eller på anden måde sælge sin streg, hvor det er muligt. Sådan betalte Picasso efter sigende nogle af sine restaurantmåltider – en tegning på en serviet eller et stykke dug.

Grayson Perry skitser

Hermed en lille reminder om hvorfor det er så vigtigt, at gemme sin skitsebøger:
– de viser din kreative udvikling over tid
– de viser aflagte projekter som måske var før deres tid
– de viser dit talent – et talent du måske havde glemt alt om
– de viser hvor du startede og hvordan du kom frem til i dag
– de er idebøger
– de viser stemninger og sindstilstande
– de viser din tid.

Skitser udstillet på aros

Grayson Perry kan opleves på aros indtil d. 11. september

21
jun

Træk ind og skub ud forvirringen

Norman Doors og hele designtankenDet er lidt pinligt, når man på jobbet, på cafe eller på en shoppingtur trækker en glasdør indad i forsøget på at åbne den, og med et hårdt bump erfarer, at man i stedet skulle have skubbet den udad.

Det bliver ikke mindre pinligt og irriterende, de gange vi finder ud af, at der faktisk stod ‘Push’ eller ‘Pull’ på døren ….. Men bare rolig, det er ikke dig, der er distræt.

For hvor vi måske hidtil har tænkt, at det helt og holdent var vores egen skyld, når den slags skete, så åbner Donald Norman med sin bog ”The Design of Everyday Things” for, at noget design ligefrem drager os til at bruge det forkert. Og at nogle døre er ‘bad doors’. Hans bog om design har skabt et viralt design begreb for dårligt design generelt og i særdeleshed dårligt designede døre. Det hedder ‘Norman Doors’.

Du har nok selv været både irriteret og flov over, at have trukket i en dør, hvor du skulle have skubbet, eller omvendt. Måske gør du det forkert ved den samme dør hver dag? Problemet med disse ‘bad doors’ er, at de er designet med et håndtag, der indbyder til at trække i dem. Men hvis man kun kan skubbe på den ene side af døren, hvorfor designes den så ens på begge sider? Det er frustrerende, når der findes rigtig godt design, der gør det korrekt, og ansporer os til at bruge designet korrekt.

Der er tydeligt noget æstetik, der spiller ind – altså design for designets skyld. Donald Norman er professor i datalogi og kognitiv psykologi, og har skrevet flere bøger om design. Han taler for et perspektiv i arbejdet med design, der hedder ‘Human-centered Design’. Et fokus der skulle være med til, at skabe godt design til mennesker – altså ikke bare lækkert design, men også brugbart for mennesket.

Vi oplever dårligt design i den fysiske verden, men også i den grafiske verden. Gad vide om vi som branche har vores egne ‘Norman Doors’?

21. juni 2016

10
jan

Rose Quartz og Serenity er årets PANTONE farver

Rose Quartz og Serenity

Årets farver fra PANTONE

Årets PANTONE farver på himlen
– består i år af 2 farver: Rose Quartz 13-1520 og Serenity 15-3919

2 farver vi i særdeleshed har set på himlen igennem morgensolens frembrud og under eftermiddagssolens forsvinden. Det er farver, vi ser ved solopgang og solnedgang, når de interagerer og integrerer på himlen i en smuk og beroligende farvepalette. Det er i særdeleshed to farver, der formår at give en ‘høj’ oplevelse på en behagelig og rolig måde. På introbilledet, til dette blogindlægget fra den lille by Puertecito i Mexico, ses Rose Quartz og Serenity i overgange på himlen imens hunden Coquetta jagter krabber, fugle etc på stranden og omkring en lokal, mexikansk familie der med net i hånden fanger fisk til sig selv på en helt enkel, inspirerende og bæredygtig måde. Fotografiet bringer mig lige tilbage til en tilstand af ro og troen på en verden, hvor der er nok til os alle – når bare vi tør være mådeholdne. Og det er en helt anden snak….

Men det er ikke kun under varme himmelstrøg, vi ser Rose Quartz og Serenity smelte sammen på himlen. Her i Danmark har vi været velsignet og heldige at opleve de to farver sammen rigtig mange gange fra september og frem. Så sent som i sidste uge var himlen ved solnedgang fyldt af de to farver, ligesom solnedgangen nedenfor fra Brighton Pier i England bød på farvepaletten i efteråret.

Brighton Pier ved solnedgang

Hvad formidler farverne?

Her vil jeg gå lidt dybere ind i de 2 farver, og se på, hvilken stemning de formidler. De to farver er de utilmative babyfarver til henholdsvis en lille dreng og en lille pige. Lyserød og lyseblå kunne vi også bare helt enkelt kalde farverne, selvom det ikke helt er de rette nuancer. De minder dog rigtig meget om de to farver og vi kender dem rigtig godt fra den inddeling, der igennem årtier har været i farver til babyer og småbørn. Ved man ikke hvad køn barnet er, kan man vælge mere neutrale farver til barselsgaver, der kan bruges af begge køn: grå, gul, orange, hvid, dyb rød etc.
På en måde kan vi påstå, at årets to farver fra PANTONE bygger bro imellem det maskuline og det feminine. Det samme gør sidste års PANTONE farve Marsala, der er en flot farve til både mænd og kvinder.

Men med disse to nye årets farver, er der også udtrykt en symbiose og et fællesskab fra PANTONE som ikke tidligere har eksisteret. De viser en dualitet. De to farver Rose Quartz og Serenity arbejder sammen, integrerer med hinanden og interagerer med hinanden. De smelter sammen i både naturen og i det materiale, PANTONE frigiver til branding af farverne. Da de også er blevet synonyme med babyfarver, kan vi også driste os til at kalde dem naive og måske ligefrem barnlige. I det barnlige og naive ligger også en forsigtig optimisme.

Jeg har talt med flere, der allerede har stærke associationer fra årets PANTONE farver, både geografisk men også tidsmæssigt: f.eks. geografiske steder, hvor et par stykker har nævnt, at de to farver minder dem om Miami og Florida i særdeleshed. Andre nævner de to farver som gensyn med et par kendte 80’er farver.

Herunder ses farverne på en sensommeraften ved Aarhus Ø med udsigt til industri og skibsfragt. Jeg er vild med de næsten cyborg-agtige kraner i samspil med de sarte, smukke og indbydende farver på himlen. Et kontrastfyldt perspektiv.

Industri Aarhus Ø og sensommerhimmel

Årets to farver fra PANTONERose Quartz og Serenity

Som PANTONE skriver om farverne, er det farver der, der omfavner vores behov for mindfullness. Rose Quartz der med sin sarte tone indbyder til empati og medfølelse, i samarbejde med Serenity, der indbyder til ro og balance.

Serenity er som navnet fortæller en nuance, der skaber en tilstand af ophøjet ro. Det er en tone, der har en god del både røde og blå toner i sig. En farve vi forbinder med havet og himlen.

Rose Quartz er en blid tone, vi kender fra krystal-verdenen, hvor stenen er kendt som en kærlighedssten. Den følger i øvrigt fint de seneste års modetendenser med ‘nude’ og lyse hudfarver.
Rose Quartz og Serenity skaber en balance imellem det varme og det kølige – det følsomme og det tænksomme – det nære og det distancerede – det bløde og det æteriske – det feminine og det maskuline – mennesket og universet.

Inspiration og .ase paletter

Her finder du farvekombinationer fra PANTONE med Rose Quartz og Serenity – .ase filer til import i din Adobe CC pakke. Du kan bruge dem til inspiration eller til at komme i gange med de to farver. Det er smag og behag, om du synes farverne kan stå alene, eller du vil kombinere toner fra paletterne, der kan få dit design i andre retninger.

Du kan også bare nyde farverne på himlen.

08
jul

Honningkager og historie i Christiansfeld

Xocolatl fra ChristiansfeldChristiansfeld har altid haft en særlig plads i hjertet hos min familie. Allerede før jeg kom til verden, havde min familie tradition for en gang hver 3.-5. år, at sætte sig i bilen på en stille dag og sætte kurs mod Christianfeld udlukkende for, at købe en honningkage med hjem til kaffen. Og det uanset om vi boede i Odense, nu Aarhus eller ind imellem måske lidt tættere på Christiansfeld. Skulle vi fornøje os med honningkager, skulle de nemlig være fra Christiansfeld.

Vi har holdt traditionen ved lige selvom der måske i dag går lidt længere tid imellem et besøg til Christiansfeld. Men I år var vi der – og det endda flere gange. Der er nemlig sket meget i Christiansfeld og det er som om honningkagerne udvikler sig med tiden. Byen er stadig smuk og selvom den lukker ned og virker ret øde og forladt tidligt på dagen, når butikkerne lukker, så har det også sin egen charme. Det rolige landsbyliv, hvor der ikke behøver være døgnåbnet. Her er beboerne vant til at klare sig med det de nu fik handlet mens tid var. Når det er weekend, er det weekend og så holdes der fri.

Honningkagernes by

I dag ligger der 2 honningkagehuse lige overfor hinanden på hver sit gadehjørne på hovedgaden. Den ene butik sælger overdådige honningkager med tyk, sprød chokolade, og med form som et hjerte. Helt som en honningkage altid har set ud omkring jul, om ikke andet. Og jeg kan sagtens falde for de traditionelle kager og for ejerenes ligefremme og bramfri facon. Der er højt til loftet i butikken.

Anderledes roligt, hvidt og stille er der i butikken på det andet hjørne, hvor der leges med gourmet kager og chokolade i høj klasse. Så høj, at de har vundet flere priser i Xocolatl, som deres butik og brand hedder.

Butikken i Christiansfeld

Xocolatl

Selvom min familie var dedikeret til honningkager, så blev min nye Christiansfeld favorit i år en Nøddemazarin fra Xocolatl. Den er cremet, sød, crunchy, nøddeagtig og dejlig saftig på samme tid. Den er værd at køre efter.

Måske kender du allerede flere produkter fra Xocolatl, der leverer chokolade gaveæsker til flere butikker og vinhandler. De står bl.a. bag Fars Dag chokoladefrøer med øl og diverse andre smage til manden med den søde tand.

I øvrigt taler navnet Xocolatl også til min interesse i mesoamerikansk tid og geografi. Ordet chocolatl eller xocolatl (bitter eller varm drik) var navnet for den kakaoholdige drik fra aztekere og mayaers tid, der stadig i dag kan købes på nogle af de mexicanske markeder. Bl.a. er der flere markeder i byen Oaxaca, der også ligger i staten Oaxaca, der sælger den kakaoholdige drik.

Og så unesco

Der er altså flere grunde til, at smutte forbi den lille charmerende og autentiske by, for at gå en tur, spise lidt kager og fejre at Christiansfeld nu også er udnævnt til en plads på UNESCOS liste over verdens kulturarv. En præstation, der kun kan fortjene respekt – ligeså en rigtig, god og smagfuld kage.

Tillykke til Christiansfeld med begge dele.

14
apr

Bare smid tøjet på ARoS

ARoS tøjindsamling

Hvis du vil være en del af udstillingen: A New Dynasty – Created in China på ARoS Kunstmuseum til efteråret, skal du bare smide noget af dit aflagte tøj hos ARoS. ARoS Kunstmuseum har i denne uge sat gang i en tøj indsamling. Ikke for at gå hjælpeorganisationerne i bedene, i deres arbejde med humanitær nødhjælp til kriseramte områder. Denne tøj indsamling på ARoS, samler ind til et af de udstillede kunstværker til efterårssæsonen.

En 3D installation

På museet er der opsat indsamlingsbeholdere, hvor du kan aflevere dit tøj. Tøjet bliver derefter sendt til Kina, hvor kunstneren Yin Xiuzhen, vil skabe en komprimeret udgave af Aarhus i en kuffert, med de afleverede tøjstykker. Yin Xiuzhen er installationskunstner og syr bl.a. 3D-installations kufferter af aflagte tekstiler.

Det betyder i dette tilfælde, at du via dit tøj, kan være med til at skabe, det Aarhus Yin Xiuzhen ender med at portrættere. Skal din kjole eller dit slips stå model til et af Aarhus vartegn? Og i så fald hvilket vartegn? For tøjet er ikke det eneste, ARoS inviterer os til, at bidrage med til udstillingen.

Mere end bare tøj

ARoS vil også have os med i den kreative proces og komme med bud på, hvilke bygninger, dufte, lyde og farver, der karakteriserer Aarhus. Kufferten bliver nemlig en sanselig oplevelse, der både har sanseoplevelser til synssansen, høresansen og duftsansen, når Yin Xiuzhen indarbejder lyde og dufte i sin kuffert.

Dine input og kreative ideer til dufte, lyde og farver, vil også komme med i udviklingen af 3D-kuffert-installationen.

Hvilke farver er ARoS og har du noget tøj, du vil donere i kunstens navn? Måske et spørgsmål, der kræver lidt ekstra overvejelse, for det kunne være meget sjovt, om man kunne genkende sit eget bidrag. Da jeg gik på ARoS, faldt jeg over en helt fantastisk, tyrkis fjer. Den vil blive mit bidrag til kunstværket; set, opsamlet og afleveret i Aarhus.

Fjer fra Aarhus

En sanselig kuffert

Til efteråret kan vi se, hvilke tekstiler, bygninger, farver og sanse-indtryk, der kommer med i kunstværket, der laves på den anden side af jorden. Om Yin Xiuzhen selv har været i Danmark og sanset landet, ved jeg ikke. Det bliver interessant at opleve, hvor godt hun fanger byens ånd. Ikke mindst hvordan hun vil få både det gamle fra Møllestien og det nye Aarhus Ø med i een og samme kuffert.

Old street Møllestien in Aarhus

Vulkanen og Isbjerget på Aarhus Nordhavn

Og hvad med Northside som er blevet en stor del af den sanselige oplevelse af Aarhus hver sommer?

Northside 2014

Og mon ikke også ARoS selv skal med i kufferten med deres arkitektoniske varemærke for Aarhus?

Aros - Your Rainbow Panorama

Yin Xiuzhen har tidligere bl.a. lavet 3D-kuffert installationer af Chicago, Amsterdam og Manhattan – se Google image search.

Der er deadline for aflevering af forslag d. 27/4 2015 – se hvordan du gør her
Du kan også bidrage med ideer på ARoS facebookside.

Udstillingen A New Dynasty – Created in China vises på ARoS fra d. 21/11 2015 – 29/5 2016.

ARoS beskriver den kommende udstilling således:
A New Dynasty – Created in China er et visuelt, tankevækkende og inspirerende møde med Kina som supermagten ser ud i dag.

09
feb

Meissen design i lødig nyfortolkning

Forbidden Fruit - Chris Antemann

Blonder, smukke kjoler, uskyldige udtryk og dydige positioner har præget nogle typer keramikfigurer igennem flere århundreder. Nu har et samarbejde fra Meissen keramik fabrikken i Tyskland rykket på de gamle billeder og forestillinger, vi har af keramikfigurerne. Meissen har lanceret en lødig nyfortolkning sammen med kunstneren Chris Antemann, der fører keramikfiguren som kunst, ind i det nye årtusinde.

Barndommens minder

Som barn sad jeg flere timer og studerede keramikfigurer med blonder, flæser, overdådigt smukke kjoler og fantastiske frisurer. Min mormor havde et helt vitrineskab fyldt med opstillede keramikfigurer – man måtte se, men ikke røre. Min fascination over de yndefulde og smukke figurer var stor, og jeg forestillede mig, hvordan de havde hver deres personlighed og personlige historie.

Nedenfor ses en traditionel keramikfigur, der stadig er fin og smukt malet med små guldstænk på slagets kappe i nakken, med outlinet guldkant, fine røde læber, en flot amor-bue, hvepsetalje og smukke øjne. Fra en tid med et andet skønhedsideal og en langt mere uskyldig og eventyrlig fremtoning.

Traditionel porcelænsfigur

Forbidden Fruit

Barndommens fascination af keramik blev igen vakt til live, ved synet af ‘Forbidden Fruit’ udstillingen på Portland Art Museum, der lige nu viser udstillingen af keramikfigurer fra Meissen i design af Chris Antemann.

Chris Antemann blev inviteret til at arbejde på Meissen fabrikken i Tyskland. Samarbejdet med fabrikkens dygtige porcelænsmalere og Chris Antemann blev til en smuk og enestående udstilling.

Hele udstillingen er bygget op i et mintgrønt univers med spejle, dagslys indfald fra oven og glasmontre. Det giver associationer til et konditori eller en udsøgt juvel butik, hvor hele interiøret er som skabt til at understrege det feminine, det søde, det sanselige, det sensuelle og det smagfulde. Og det sætter sanserne i gang til temaet om Edens Have og ‘Forbidden Fruit’, der er det centrale emne for hele udstillingen.

Udstilingsrum Forbiden Fruit

Meissen udstilling i glasmontre

Samtidig er der noget næsten royalt over opstillingen, udsmykningen og den centrale placering af værket ‘Love Temple’, der var Antemanns første værk og inspireret af et værk fra 1750 af den tidligere Meissen skulptør Johann Joakim Händler.

Herefter designede Chris Antemann en hel række scenarier over temaet om den forbudne frugt.

Udstillingens mintgrønne vægge er iklædt en uskyldig og frisk farve, som en forårsbebuder, der henviser til spirende safter og liv der opstår. Havde vægfarven været dyb rød, var der gået ‘boudoir’ i udstillingen, men med denne ferske og friske grønne, forbliver der en uskyldighed over udstillingen, der omgiver den med et frisk pust.

Forbidden Fruit centerpiece

Placeringen og opsatsen til ‘Love Temple’ forhøjer udstillingen til noget næsten helligt – men samtidig med fin humor – og stor vellyst. Her indtages forbudne frugter med stor fornøjelse og helt i det åbne. Intet skjult og intet gemt i dette 1800-tals inspirerede fest- og mad orgie.

Med en lødig nyfortolkning af både positioner, udtryk og påklædning, bliver keramikfigurerne sexede og mere menneskelige. De har sultne blikke, gennemsigtige klæder, sexede positioner, synlige bryster, blonder, flæser og fyldige læber. Ofte let åbne læber, klar til at tage ind og sanse, sensuelt og begærligt, af alt hvad der kan smages, sanses, indtages og lade sig bjergtage af.

Forbidden Fruit udstilling

Meissen porcelæn

De let røde kinder understreger en hed og lødig stemning, ligesom hovedets knæk og svaj i ryggen skaber en blød og let æggende kurve. De her Meissen keramikfigurer, er da vist nogle frækkerter, og der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvad der ville foregå, hvis de kom til live efter nattens frembrud. De er sanselige væsener.

Forbidden Fruit af Chris Antemann

Og så er det stor kunst. Jeg har stor respekt for at tage noget gammelt og på sin vis ‘helligt’, og gøre det til noget nyt og gerne lidt ‘forbudt’. Især når det bliver så smukt udført ned i hver eneste lille detalje.

Udsmykningen er fantastisk, malearbejdet udsøgt og figurerne fascinerende på alle måder.

Meissen porcelæn udstilling

Links
Portland Art Museum
Chris Antemann
Meissen Couture Art Campus
Chris Antemann på artsy.net

Andre keramikere

Herhjemme har Annesofie Sandal under sit studie arbejdet fra Royal Copenhagens værksteder sammen med en række andre studerende, også skubbet lidt til porcelænets brugsmønster; Annesofie designede en dildo med det traditionelle musselmalede, blå mønster som vi kender fra Royal Copenhagen stellet. Der findes ikke mange eksemplarer og derfor er de i høj kurs på auktionshusene.

Af andre interessante kunstnere kan nævnes Jessica Stoller, der designer interessante temaer og bruger keramikken til at gengive udtryk, følelser og fortællinger.

08
dec

The Huntington

The Huntington er som et slot

The Huntingtons

Henry E. Huntington and his uncle Collis P. Huntington both shared great visions of growth for the Los Angeles area and they both understood how to make business and how to achieve their goals. They also understood that growth required a way of transportation such as a railroad. Collis, being one of The Big Four who amongst others owned The Central Pacific Railroad and The Southern Pacific Railroad, had already built or bought railroads to link several states to eachother. Collis eventually asked Henry to come to Los Angeles and share the management of the Southern Pacific Railroad with him. After the too early death of Collis, Henry started expanding the electric railways into an inter-urban tram system in LA. Los Angeles got bigger and population numbers grew and the public transportation system got better and better.

Today, however the public transportation system is no longer impressive since the town later turned into a car industry darling, during the American Streetcar Scandal, when many inter-urban railways were closed and transformed into roads, highways and freeways to be filled by buses and cars. Now carbon footprint is what is growing big in LA, sadly.

Huntington Estate

The Huntington estate and what was until the death of Henry E. Huntington, also the home of Henry and his wife Arabella Huntington, is enormous and the detailed interior design is absolutely stunning.

The Huntington Los Angeles

The Huntington estate

The Huntington plant life

Art building at The Huntington

Arabella Huntington, the second wife of Henry Huntington and the widow of Collis Huntington !! – a scandal back in the days – is most likely to have been the decorator of the rooms. According to many of the purchases made by the estate she had a sense for quality and very good taste.

Color methods used at The Huntington

The Huntington art piece

Mirror at The Huntington

As well as the impressive art gallery shows the interest and knowledge of Henry Huntington for art and fine arts. Here is a link to guide you to a closer look at The Huntington Art collections on their website.

Art from The Huntington

Huntington Library

Henry Huntington collected several important books, manuscripts and fine litterature, as well as an impressive collection of art during his lifetime. Today the vast library has some of the finest and most precious books within the collection. There is the life-sized nature Birds of America by John James Audubon, The Gutenberg Bible on vellum and a Shakespeare folio. Here is a link to guide you to a closer look at The Huntington Library at their website.

John James Audubon

The Gutenberg Bible

The Huntington Gardens

The gardens at The Huntington are impressive and you may easily spend an entire day or more if you plan on seeing everything there. The garden spreads out into 120 acres and has more than 12 different gardens within. It offers so many different plants and spectacular speciments, that the garden by itself deserves a full day visit. Here is a link to guide you to a closer look at The Huntington Gardens at their website.

The Huntington cactus garden

The Huntington garden view

You may just enjoy the view of the garden from the breathtaking view of the terrace or with a nice cup of something in the Japanese Garden café which also often offers a delightfull concert. A perfect end to a visit at The Huntington – enjoy!

07
nov

ARoS udvider med The Next Level

ARoS Kunstmuseum med The Next Level

Udbygning af ARoS

Fremtiden byder både på nye værker og en ny, storstilet tilbygning til ARoS Kunstmuseum. Det ser ud til, vi roligt kan glæde os rigtig meget over de nye tiltag. Her vises nogle af skitse- og plantegningerne fra ARoS, hvor projektet visualiseres. ARoS kommer til at gå under jorden med det nye projekt.

Åbningen af den nye tilbygning og udvidelse til ARoS Kunstmuseum, med arbejdstitlen The Next Level, åbner dørene for publikum i 2017, hvor Kulturby 2017 projektet Rethink rammer byens kulturliv.

Det er Sallingfonden, der har støttet ARoS og direktør Erlend Høyerstein i visionerne om et kæmpeprojekt for udvidelse af museet.

James Turrell værk

En del af den nye tilbygning kommer til at rumme et værk af den amerikanske kunstner James Turrell, der er kendt for sine skulpturer og installationer med opsigtsvækkende lys- og farve kombinationer. Jeg har samlet en del af hans projekter på Pinterest sanseliv ligesom hans værker selvfølgelig også kan søges frem på en google-søgning.

På ARoS bliver hans projekt en del af den permanente udstilling og vil i både dristighed og format kunne matche Your Rainbow Panorama (læs tidligere blogindlæg), der på mange måder er blevet vartegn for Aarhus. James Turrell værket bliver en kæmpemæssig kugle, der skal tjene som et ‘observatorium for sjælen’. Han vil gøre farven til noget rummeligt igennem sin enkle, rummelige og visuelle virkemidler og han ønsker at føre ud i et landskab uden grænser igennem farve og lys.

Rethink og 2017 bliver spændende for Aarhus og ARoS er med helt fremme med denne nye satsning. Jeg ser frem til at sanse James Turrell under jorden i en rejse igennem farve og lys.

James Turrell i The Next Level

Du kan allerede i dag opleve et af James Turrell’s drillende lys- og farveværker på ARoS, i en installation/rum der driller dine sanser og gør det svært at regne den ud. Det er mere enkelt end det ser ud til at være, og viser hvordan James Turrell til fulde forstår den måde rum, lys og farver arbejder sammen. En viden, der gør ham i stand til at lege med og ‘bøje’ elementer der ellers er forholdsvist stationære for alle os andre. Se James Turrell værket Milkrun III på ARoS her