30
nov

magien i pink og rød

magien pink og rød og film

Instruktøren Wes Anderson forstår at lege med den magi der opstår, når farvetonerne pink og rød kombineres. Det er næsten et trademark for instruktøren, der bruger tonerne i blandt andet Moonrise Kingdom.

Hvor meget fokus har du på farverne, i de film, du ser? Er du meget opmærksom og bevidst om farverne, eller bliver du normalt opmærksom, hvis noget helt specielt opstår? Rød og pink skaber magi på lærredet, på fotografier og i virkeligheden. Igennem et par blog indlæg går jeg tæt på, hvad de to farver kommunikerer til os.

De to farver kombineres i The Grand Budapest Hotel i en smuk, grafisk æske til Mendl’s Patisserie, men ses også i Moonrise Kingdom i brevene fra Suzy Bishop. To meget forskellige film og især bruges de pink-røde rekvisitter på meget forskellige måder i de to film.

Men hvad er det farverne kan? Her nedenfor har jeg udsat Julia Morgans The Neptune Pool fra Hearst Castle, for en pink og rød image tracing, for at skabe en stemning.

Julia Morgans The Neptune Pool udsat for rød og pink tracing

Pink og rød

Alene og hver for sig, er den røde tone normalt symbolet på kærlighed, hjertet, romantik, den er sexet og samtidig også ophidsende. Det er farven på vores blod og farven bruges som farvesignal eller stop-farve. Det er en varm tone, der får vores blod til at vågne i kroppen.

Pink eller lyserød er blevet symbolet på meget feminine værdier, lidt uskyldige, lille-pige toner, der dog med et lille tvist kan gå fra at være en lidt pysse-nysset tone til at blive en ret raffineret tone. Den kan dog også virke lidt verdensfjern og naiv som candyfloss og lyserøde bamser uden et lille pift af en anden tone.

Pink eller lyserød rummer meget store dele rød, men også i sin pink udgave, en del blå og i sin lyserøde udgave en del hvidt. Begge nuancer kan indeholde mere eller mindre gult for at varme farven yderligere.

Rød og pink til Suzy

I Moonrise Kingdom ser vi den pink og røde farve brugt i de hemmelige breve fra Suzy Bishop til spejderen Sam Shakusky – ovenfor et foto fra pinterest hvor ordlyd og farver fra filmen er blevet til 2 pins. Men farverne går også igen som en del af Suzy Bishops dragt. I filmen hjælper farverne os til at forstå, at børn også kan være passionerede i deres kærlighed og følelser. Samtidig hjælper farverne os med at forstå, at Suzy er i den del af sit liv, hvor hun går fra at være pige, til at blive kvinde. Hun befinder sig i den transition, hvor følelserne er utæmmelige og hvor kvinden danner sine egne følelser, tanker og handlinger. Der hvor hun i filmen, som også ofte i virkeligheden, let anses som besværlig og uregerlig.

Filmens plot, kort fortalt: spejderen Sam Shakusky drages af kærlighedens og instinktets kræfter, mod Suzy Bishop og de to begynderat skrive sammen, inden de i filmen beslutter at stikke af sammen. Det skal dog vise sig, at være sværere end forventet, for de bor på en ganske lille ø og har hele øens spejder-trup, ledet af Edward Norton lige i hælene sammen med den lokale betjent, spillet af Bruce Willis, for ikke at nævne Suzy Bishops far, spillet af Bill Murray.

Her en trailer fra Moonrise Kingdom:

Selvom vi godt ved, at Suzy er en ung teenager / tween i filmen, så får hun virkelig meget power og sexdrive af de to farver. Og mon ikke de fleste drengespejdere længes efter at møde en Suzy i deres liv? En mystisk femme fatale in the making, der er fløjtende med hvad andre tænker, fordi hun hviler i sin egen bevidsthed om sin krop og seksualitet.

Det er blot nogle af de egenskaber de to farver skaber sammen, når de skaber magi på lærredet. Samtidig er de to farver meget opsigtsvækkende og tiltrækker sig stor opmærksomhed. Vi ser rødt og opfanger rødt bedre end nogen anden farve.

Næste artikel om rød og pink vil også handle om Wes Anderson og hans brug af farverne til filmlærredet. Her finder du i øvrigt en masse spændende artikler om Wes Andersons arbejde.

24
okt

farverige danskere – Poul Gernes

Farverige danskere Poul Gernes

Poul Gernes er en af de farverige danskere, der har gjort sit til at føre farverne væk fra lærredet og ind i det fysiske rum. Du kender måske hans farverige kunst fra Palads Teater biografen i København og måske også fra Herlev Hospital.

Der er drøn på farver, former og striber på Herlev Hospital, hvor Poul Gernes har stået for den omfattende udsmykning. Med tusindvis af døre i forskellige farver, farvede gulvlister, gardiner, stikkontakter, gelændere, skilte, ure og vægmalerier, er der ikke sparet på de sanselige indtryk.

Der er ikke meget klinisk hvidt og farvebeskedent over Herlev Hospital, der er udsmykket af Poul Gernes. Men det har netop været hensigten, at skabe et brag af farver og former, så vi kan mærke os selv og måske få en pause fra det, der gør ondt. Om ikke andet havde Poul Gernes en holdning til, hvordan omgivelserne kan tjene til helbredelse og healing, når vi er syge. Et fænomen der er set flere steder i dag, hvor der gøres meget for at skabe behagelige omgivelser for indlagte børn og ældre.

Desværre har jeg aldrig haft mulighed for at være til et foredrag eller en forelæsning i sygehusets auditorium, men det står højt på min liste over farveoplevelse, jeg gerne rejser efter. Auditoriet er holdt i pink og rød, der tilbage på den tid, var 2 farver man ikke kombinerede, hvis man havde smag og sans for farver. Rød og pink var underlagt en form for farvefascisme, og en fælles holdning om, at de to farver ikke måtte kombineres. Alligevel blev det de farver, Poul Gernes valgte til auditoriet, der ligeså vel kunne være endt som et hvidt og trist lokale. Jeg formoder, at netop farverne får folk til at snakke og interagere med hinanden i rummet, ganske som Poul Gernes ville det. Her nedenfor ses Palads i København, der er udsmykket af Poul Gernes og fortæller meget om hans fine sans for farver. Og at han ikke var bange for at sætte farverne fri i kreativiteten.

Palads farver af Poul Gernes

Poul Gernes har også på sygehuset arbejdet med temafarver, og givet hvert behandlingsafsnit sin egen farve. På den måde virker farven både som pejlemærke, stifinder og orienteringsfelt. Lidt i stil med den effekt Massimo Vignelli opnåede med sit ikoniske subway kort, der grafisk inddeler hver retning / linie i en farve, som Gul N linie Broadway og så fremdeles. På samme måde er Herlev Hospital ikonisk for Poul Gernes arbejde med farver og former.

Og han var ikke bange for at bruge farver, der clashede og udgjorde paletter vi ellers ikke normalt ville være tilbøjelige til at sætte sammen. Ligesom han gerne brugte hele farvepaletten og af og til sammensatte både komplekse, men også naive farvekombinationer. Det fortæller os, at han forstod farver og vidste, at farvesansen har godt af at blive udfordret lidt og strukket lidt ud af sine vante rammer. Ellers ville alle jo vælge grå og hvid….?!

Poul Gernes værker var indtil for nylig udstillet på Louisiana i Humlebæk.

20
sep

farverige danskere – Marie Gudme Leth

farverige danskere - Marie Gudme Leth

Marie Gudme Leth fandt sin store passion indenfor tekstiltryk og udviklede igennem livet sine grafiske tryk. Fra en naiv og enkel stil, blev hendes tryk mere komplekse, detaljerede og farvemæssigt udfordrende. Hun var en sand pioner.

Designmuseum Danmark har henover sommeren vist flere af Marie Gudme Leths smukke tekstiltryk. At se så mange af hendes tryk samlet, gør det lettere at fornemme de forskellige perioder, der har præget hendes arbejde. Samtidig må man unægteligt lade sig bjergtage af hendes åbenlyst talent og evne til at flytte sig kreativt, for at passe ind i tiden – måske i flere tilfælde ligefrem være forud for sin tid.

Marie Gudme Leth tryk på Designmuseum Danmark

Hun var enormt stærk i sine grafiske tegneteknikker, men også i sin evne til at blande farver til sine tryk. De grafiske linier i hendes tryk var til en start ret enkle og naive som var det et vektorbaseret ikon, der blev trykt på tekstilerne. Også farverne var enkle og holdt i blot 1 farve: blå, brun eller grøn.

Marie Gudme Leth med tidlige tryk

Ligesom vi ser grafikere og designere miste rettigheden til deres eget arbejde eller navn i dag, mistede Marie Gudme Leth også retten til at bruge egne design, mønstre og farveblandinger i et par år. Da hun forlod posten som formand i Dansk Kattuntryk, mistede hun sine kunstneriske rettigheder for en 3-årig periode. Men hun fortsatte sit arbejde og startede sit eget værksted.

Marie Gudme Leth med mere komplekse tryk

Både hendes naive tryk og naive grafiske vektor-agtige ikon-stil, men også de mere komplekse og farverige udtryk i de senere tryk, fungerer fint i dag. Det er meget tidløse design og dog har hun helt bestemt været så fremsynet i sin stil, at hun har arbejdet både farvemæssigt og stilmæssigt udover sin egen tidsalder. Med udstillinger ved flere verdensudstillinger har hun vist sit åbenlyse talent. En ganske anselig del af talentet er naturligvis hendes tegneteknik, men i væsentlig grad også hendes evne til at arbejde med farver.

Marie Gudme Leth blev født i 1895 og døde i 1997. Hun levede altså et langt, dedikeret liv med tekstiltryk som sin store passion. Som det fremgår af eksemplerne på Designmuseum Danmark, er hendes evner til at udvikle og sammensætte farver så gode, at mange af hendes tryk fungerer fint også i dag. Tag de let karry-brændte farver fra hendes indiske tryk, men også æblerne, der ses til højre i fotografiet ovenfor. Det er farver, der fungerer fint til vores designstil i dag.

Du kan se Marie Gudme Leth udstillingen på Designmuseum Danmark frem til 25. september.

20
aug

farverige danskere – Ib Geertsen

Ib Geertsen - farverig dansker

Ib Geertsen er en af de farverige danskere, jeg vil gå tæt på i en ny serie om dansk, farverig kunst. Hans kunstværker er stadig aktuelle og viser en unik sans for form, farve og komposition i tidløse design. Han bøjer uskrevne farve regler.

Ib Geertsen er lige nu aktuel med en udstilling på GAK –  Gesellschaft für Aktuelle Kunst Bremen. Men som kunstner er han altid aktuel, fordi han som andre store danske kunstnere og designere formår at være tidløs i sit udtryk. Samtidig er han meget grafisk i den måde, han arbejder med form og farve. Et af hans absolutte kendetegn, er et kvadrat og en cirkel smeltet sammen til en karakteristiske dråbeform. En form der jo egentlig er utrolig let at kopiere, men måden Ib Geertsen sammensætter andre grafiske elementer og farver i sine værker, er helt speciel for ham. Det er også typisk for Geertsen at splitte elementerne op og sammensætte dem farvemæssigt til en karakteristisk komposition.

Når der arbejdes så karakteristisk med farver, er det unægteligt samtidig en stor cadeau til det omfattende arbejde og studie Johannes Itten har bragt til forståelse og brug af farver. Ib Geertsen viser med sin kunst, at han har forstået avanceret og avantgarde farveteori.

Farveregler

Vi har nok allesammen oplevet at blive underlagt farveregler, der på en eller anden måde tæmmer eller begrænser farvernes sammensætning i vores påklædning og boligindretning. Det er jo ikke mange år siden, de fleste var enige om, at pink og rød ikke var gode farver at kombinere. Men det går overordnet ret fint med de to farver i dag, hvor der er langt mere frihed til at arbejde med farver og udfordre farver.

Traditionelt set er vi i de nordiske lande mest til kølige og meget lyse toner og selvfølgelig også den sorte farve, der ville være tæt på et bud på en nationalfarve, hvis ikke det var for vores rød-hvide flagfarver. Vi er ikke kendte for at sammensætte vilde farver og nuancer, som vi ser det i Mexico, Indien og Asien. Og dog har vi et par danske kunstnere, der sætter vores farvesans på nye eventyr. Alligevel formår de at beholde en del af det nordiske udtryk. Ib Geertsen er én af en række danske kunstnere, der bøjer de uskrevne, men kendte regler for brug af farver. Alene hans brug af primær farverne rød, gul og blå i mange værker, er lidt aparte. Det er farver, der stikker i hver deres retning og derfor også rummer meget af forholde sig til. Der er disharmoni men dog en slags harmoni.

Ib Geertsen på GAK

Grafisk Ib Geertsen

Udover en interessant sans for at sammensætte farver, blev et af Ib Geertsens grafiske kendetegn en form der sammensmelter en cirkel og en firkant, så formen bliver som en dråbe. Sammensat med spændende farvekombinationer og i flere tilfælde også andre former, bliver det til meget interessante værker set med grafiske øjne. Ikke mindst fordi hans stramme former formår at blive arkitektoniske.


Hans dråbeform ses blandt andet i værket Kravleskulptur fra 1954, men også i flere af hans malerier, både på lærred og på husgavle som det ses i Brøndbyøster i et værkt fra 1991. På hjemmesiden KØS – Museum for kunst i det offentlig rum, ses flere af hans værker. Her bliver det også tydeligt, hvordan han brugte sin grundform til flere forskellige projekter som skulpturer og mobiler.

Ikonisk stil

Med en så karakteristisk og ikonisk stil, blev hans arbejde med farve og form Ib Geertsens brand eller varemærke. Netop fordi det er så ikonisk en stil, kan vi kende og genkende hans værker ret hurtigt. Andre kunstnere kan være lidt sværere at genkende, fordi de spreder sig over flere stilarter, udtryk, former og materialer. Hvis vi ser på en anden meget dygtig kunstner Olafur Elisasson, så kan det være lidt sværere at genkende hans værker. Han har arbejdet meget med farver, refleksion, spejle og former, men også med vand og damp. Han laver installationer og oplevelseskunst, men også skulpturer, collager og meget andet. Han er en anden type kunstner end Ib Geertsen. Ib Geertsen er stilmæssigt, en kunstner indenfor den konkrete kunst, hvor form, farve, bevægelse og linier er i fokus.

Bor du i Aarhus kan du i øvrigt se en Ib Geertsen mobile hænge ned fra loftet lige ved Borgerservice og bruger PC’erne på Dokk1.

Ib Geertsen udstiller på GAK Bremen

Mobiler på aros

I 2009 udstillede Ib Geertsen på aros under titlen Mobiler. Udstillingen viste en lang række af hans  farverige mobiler i mange formvariationer. På aros hjemmeside, kan du se nogle af de udstillede mobiler og læse om udstillingen. Egentlig startede Ib Geertsen med maleriet som udtryksform, men gik senere over til mobiler, som eksisterer i det fysiske rum med deres former og bevægelser på en helt anden måde end maleriet.

Ib Geertsen på GAK

Ib Geertsen blev født i København i 1919 og døde i 2009, hvor han havde udstilling på både aros i Aarhus, ligesom han udstillede i London samme år. Hans kunst fik en revival ved årtusindeskiftet og er stadig aktuel med et udtryk, der formår at være moderne og aktuel til enhver tid. Og nu udstilles forskellige Ib Geertsen værker så i Bremen på GAK. Gruppeudstillingen Das Loch (Hullet) med bl.a. danske Ib Geertsen værker vises på GAK i Bremen fra d. 20. august til 13. november.

Fotografierne i denne artikel er fra udstillingen på GAK – fotograferet af Tobias Hübel.
29
jul

Farverig kunst fra Grayson Perry

Grayson Perry med et farverigt værk

Grayson Perry forstår virkelig at arbejde med farver i sine ofte meget grafiske værker. Med udstillingen ‘Hold your Beliefs Lightly’, viser han både sans og forståelse for arbejdet med farver og samtidig sin evne til at udleve og designe sit alter-ego, den farverige transvestit Claire.

At Grayson er en kontrastfyldt og alsidig kunstner, ses bl.a. i den måde han iscenesætter sine forskellige personligheder. Der er nemlig mindst 2 personligheder i Grayson – aarhus møder lige nu dem begge i udstillingen på aros. Men kontraster og alsidighed ses bestemt i lige så høj grad igennem hans kunstværker, der spænder fra detaljerede vægtæpper til skulpturer, tv-programmer, keramikkrukker og meget mere. Gerne med en humoristisk kant og ofte med et tema der bygger over emner som tro og tilbedelse. Grayson Perry er også en kunstner, der interesserer sig for og inddrager historiske elementer, temaer og viden.

Grayson og Claire

Som Grayson Perry stod der til åbningen af Hold Your Beliefs Lightly, med forvirret hår, en rød- og sort-ternet skovmandsskjorte og et par blå bukser, virkede han næsten underspillet anonym. Han virkede sådan lidt leverpostej, som vi vil betegne sådan en person, vi går forbi på gaden uden at ænse. I ret stor kontrast til hans kunst, hans pilgrimsfærd med bamsen Alan Measels på en opsigtsvækkende pimp-me-up motorcykel a la en Pope Mobile, men også i skarp kontrast til udlevelsen af den indre transvestit, Claire.

Kenilworth AM1

Store dele af Graysons kunst vidner om en dyb æstetisk og historisk forståelse og en dyb evne til at lege med og sammensætte komplekse, men også naive udtryk igennem arbejdet med farver og materialer. Motorcyklen der er skabt til en pilgrimsfærd med bamsen Alan Measels er holdt i barnlig, humoristisk stil med naive tegn og ord, med lyserød og blå som gennemgående farver (i en noget mørkere nuance men dog i familie med PANTONE farverne 2016: serenity og rose quartz) og så er der hele det faktum, at bamsen Alan Measels har fået sit eget lille hus til tilbedelse / shrine bagerst på cyklen. Grayson har designet en dragt og en hjelm, der fuldender hele udtrykket. Det viser Grayson som en legesyg kunstner, der gerne går langt for sin kunst. Motorcyklen har ført ham ud på en længere rejse, der dog også var ganske ubehagelig, fordi motorcyklen måske nok er opsigtsvækkende, men absolut ikke komfortabel.

Men tilbage til åbningen af udstillingen, hvor Grayson stod der til pressemødet, i utrolig konservativ farvestil og fuldkommen kontrast til, ikke alene hans kunst, men også hans indre transvestit, Claire, hvis smag og stil, stikker helt af i sammenligning. Men den er god nok – det er en og samme person. Altså Claire og Grayson Perry. Sidstnævnte mødte op til pressemøde, Claire mødte op til den store åbning af udstillingen i høj make-up og haute-couture. Herunder ser du nogle af de design, Claire har båret til prominente fester. Grayson har valgt at udleve sin indre transvestit Claie, og bruge hende kreativt i sit arbejde og liv. Da han valgte at springe ud og vise Claire til sin omverden, bar han også en specielt designet kjole. Som Grayson siger: You don’t die of embarrassment” og nu bruger han altså Claire til bl.a. til at åbne store udstillinger.

Grayson Perry og Claire design

Ovenfor ser du en del af de spektakulære design, Claire har vist gallafester og prisuddelinger. Nogle af kjolerne har ifølge Grayson Perry været lidt smertefulde af bære, andre har spredt humor og forargelse. Grayson har for vane, at få lavet sine kjoler af designstuderende fra Central Saint Martins. En af de kjoler der spredte humor, er den sorte og lyse kjole, du ser som nummer 3 fra højre på bagerste væg. Den har påsyet sten på både kappe og kjole – på kjolen er stenene syet så i form af en fallos og omkring kappen er de syet i pearl necklace. Kjolen blev båret til den engelske prisuddeling BAFTA i 2013.

Keramik af Grayson Perry

Det grafiske

Især Graysons vægtæpper og keramikkrukker, er interessante at se nærmere på for det grafiske øje. Hans brug af farver, kontraster, former giver meget detaljerede værker, der er værd at bruge tid på. Og så er hele hans afsæt for udstillingen også en nærmere diskussion værd: er det sådan, at vi har skiftet vores tro på en gudeskikkelse ud med en tro på varemærker og brands? Netop den tanke er omdrejningspunkt for det største vægtæppe på udstillingen – Walthamstow Tapestry.

Walthamstow Tapestry på aros

Der er så mange detaljer i tæppet, og det er en stor fornøjelse at gå på opdagelse i. Her har jeg lavet et lille detaljeudsnit, så det bliver tydeligt, hvordan brands og brandnavne er indarbejdet i tæppet.

Detalje fra Walthamstow Tapestry

Introbilledet til dette blogindlæg viser også et af hans vægtæpper. Det er nok ikke hans hensigt, men kvinden i den grafiske gule, grå og hvide kjole har en slående lighed med Dronning Margrethe. Og jeg er sikker på, at Hendes Majestæt også ville se fantastisk ud i sådan et design :) Farverigdommen i tæppet er helt unik og vidner om at Grayson Perry har en ganske omfattende og nuanceret farvepalette i sine udtryk.

The Vanity of Small Differences

Omtalte vægtæppe er et af 6 udstillede fra The Vanity of Small Differences, der kredser om temaer tilbedelse af brands og produkter, og om klasse-inddelinger: working class, middle class og upper class. I udstillingens rum findes også tablets, hvor der er mulighed for at gå på opdagelse i vægtæppernes detaljer. En enormt belejlig og god feature, fordi det giver mulighed for at forstå værkernes enorme detaljerigdom. Et af vægtæpperne har f.eks. et portræt af Jamie Oliver, ligesom der gives forskellige information, man kan gå på jagt efter med sine børn: kan I f.eks. finde hans signatur i vægtæpperne?

Grayson Perry The Agony in the Car Park

Udstillingen Hold Your Beliefs Lightly kan ses på aros kunstmuseum frem til 11. september.

 

13
jul

Derfor bruger Grayson Perry skitsebøger

En side i Grayson Perrys skitsebogDet er altid spændende at få et indblik i andres skitsebøger og på den måde se og forstå en del af den kreative proces, der ligger bag. I år har jeg set spændende skitsebøger fra kalligrafisten Oriol Miró og fra den engelske kunstner Grayson Perry.

Nogle mennesker er gode til at opbevare og gemme deres visuelle skatte såsom skitser, tegninger, fotografier og noter. Andre er gode til at smide ud og skille sig af med papir, nips og hæfter. Jeg tilhører den sidste kategori, og er egentlig lidt ærgerlig over, at jeg smider mine tegninger og skitsebøger ud. Især når jeg får mulighed for at se og bladre i spændende skitsebøger, som dem jeg har set i år. Oriol Miró er et åbenlyst kalligrafisk talent, og vi var så heldige, at se et par af hans skitsebøger, da han var i Danmark i starten af juni. Hans skitsebøger er skatte af former, farver, stemninger, ord og teknikker.

Også den engelske, farverige kunstner Grayson Perry, der i øjeblikket udstiller keramik, vægtæpper, skulpturer og et par sider fra sine skitsebøger på aros, er spændende at studere nærmere. Selvom det kun er få skitser, der er udstillet, så giver de et godt indblik i den kreative proces. Og så er det også muligt at købe en lækker bog med nogle af hans skitser i shoppen på aros. Skitsebogen viser hvordan han går fra ide til projekt – fra skitse til grafisk vægtæppe – fra tegning til keramikvase. Bogen er udgivet i samarbejde med aros – den hedder ‘Sketchbooks Grayson Perry’. Til denne artikel har jeg fotograferet lidt fra Grayson Perry udstillingen ‘Hold your beliefs lightly’ og fra bogen ‘Sketchbooks’.

Skitsetegning af Grayson Perry

Grayson gemmer alle sine skitsebøger og tegner helst kun i sine skitsebøger. Han er ikke meget for at tegne pludselige ideer på servietter eller andet papir, han lige har ved hånden.

Ved åbningen af udstillingen ‘Hold your Beliefs Lightly’ fortalte Grayson kort om sine skitsebøger. Når han ikke tegner på servietter og forhåndenværende papir, er det fordi han frygter ‘the picasso napkin syndrome’. Det er når man kan bruge en tegning på en serviet, til at betale sin aftensmad eller på anden måde sælge sin streg, hvor det er muligt. Sådan betalte Picasso efter sigende nogle af sine restaurantmåltider – en tegning på en serviet eller et stykke dug.

Grayson Perry skitser

Hermed en lille reminder om hvorfor det er så vigtigt, at gemme sin skitsebøger:
– de viser din kreative udvikling over tid
– de viser aflagte projekter som måske var før deres tid
– de viser dit talent – et talent du måske havde glemt alt om
– de viser hvor du startede og hvordan du kom frem til i dag
– de er idebøger
– de viser stemninger og sindstilstande
– de viser din tid.

Skitser udstillet på aros

Grayson Perry kan opleves på aros indtil d. 11. september

17
mar

Lavender – love it or hate it?

Lavender is a phenomenonLavender is a flower, a scent, a color and a taste. With so many attributes you might call lavender a phenomena more than a thing, a color, a taste or a scent. It gives us sensual experiences.

The smell is calming as the sight of the flower that brings us closer to nature. It is a strong and fierce plant that will survive the most. The taste is subtle and a little sensually perfumed. The color is a mix of blue and red and a little perplexing.

Lavender is a color we often either love or hate. There is no in-between, or the in-between might feel indifferent to lavender or to any other color for that matter.

Some might say they like lavender in nature but not on walls or in the clothes they wear. The same often goes for yellow or orange as well. Why is that?

Color attention

There might be several reasons for that. We do have preferences in color that might regard temperature, past experience, context, combination or even personality. Some colors demand attention and if you don’t like attention, you are likely to dislike wearing such colors in your outfit. You might love the color in another context.

Color experience

The past experience has impact on our color preferences and our sensing of the color to some extend. There is little research in the field, but my conversations regarding color with others show that ‘dislikes’ and ‘likes’ of specific colors might have to do with past experience. Often also with intense experiences that might have involved other senses such as smell or taste.

Color attributes

Yellow and orange are often strong and vivid colors used to create attention. They are noticeable colors to be seen and stand out – also in nature where flowers attract attention to make sure the bees will find them and find them attractive and sweet.

Lavender is much more subtle, pale and a bit cold compared to the warmer tones like orange and red. The warm colors seems to be at a closer distance and the cold colors seems to be at a more distant distance. Also the warm colors tend to make us feel warmer and the colder colors tend to make us feel like the temperature is a little more cold.

Color mapping

Some years ago a color consultant visited my apartment and suggested that I should paint my walls lavender. I did not agree. The colors I had chosen for my walls were my picks from a creative angle but she made me curious as to why she suggested lavender. She answered that according to her chart of the apartment, the color should be lavender. The idea puzzled me, because I would not approach color in such a way. The very idea of mapping color into a chart is a great idea, but does it invite color dynamics? I have my doubts.

However I like the idea of having some guidelines for the use of color to control creativity. Choosing colors randomly and without some sort of control, charts or knowledge, is not the way to go about color. I painted my wall magenta and it did not work out for me at all. In the end I chose a much more earthy color and made some strong accents on the surroundings.

Color context

If we map the colors into rooms, directions and levels in a very strict chart, I would fear that the most important issue regarding color is left out; that is context. Exactly the context is a main part of color consulting, as I learned at the ‘Color/design class’ in Los Angeles held by Leatrice Eisemann. We might have knowledge about colors and their effect on us but have to remember that the context might make us choose other colors. We have to at least be open to change and also be open to the wonders of color. Color might still puzzle you and show sides and effects you never knew they had. According to temperature, geography, culture and lighting the colors context might change.
This is why colors are so interesting.

Color sense

Where does color sense come from if not charts and maps? Does color sense sometimes involve the color synesthesia phenomena?

Emotional colors

Have you ever considered that the colors you dislike just might be colors you associate with an experience that made you feel unpleasant at some point?

Those are questions I am considering at the moment.

 

10
jan

Rose Quartz og Serenity er årets PANTONE farver

Rose Quartz og Serenity

Årets farver fra PANTONE

Årets PANTONE farver på himlen
– består i år af 2 farver: Rose Quartz 13-1520 og Serenity 15-3919

2 farver vi i særdeleshed har set på himlen igennem morgensolens frembrud og under eftermiddagssolens forsvinden. Det er farver, vi ser ved solopgang og solnedgang, når de interagerer og integrerer på himlen i en smuk og beroligende farvepalette. Det er i særdeleshed to farver, der formår at give en ‘høj’ oplevelse på en behagelig og rolig måde. På introbilledet, til dette blogindlægget fra den lille by Puertecito i Mexico, ses Rose Quartz og Serenity i overgange på himlen imens hunden Coquetta jagter krabber, fugle etc på stranden og omkring en lokal, mexikansk familie der med net i hånden fanger fisk til sig selv på en helt enkel, inspirerende og bæredygtig måde. Fotografiet bringer mig lige tilbage til en tilstand af ro og troen på en verden, hvor der er nok til os alle – når bare vi tør være mådeholdne. Og det er en helt anden snak….

Men det er ikke kun under varme himmelstrøg, vi ser Rose Quartz og Serenity smelte sammen på himlen. Her i Danmark har vi været velsignet og heldige at opleve de to farver sammen rigtig mange gange fra september og frem. Så sent som i sidste uge var himlen ved solnedgang fyldt af de to farver, ligesom solnedgangen nedenfor fra Brighton Pier i England bød på farvepaletten i efteråret.

Brighton Pier ved solnedgang

Hvad formidler farverne?

Her vil jeg gå lidt dybere ind i de 2 farver, og se på, hvilken stemning de formidler. De to farver er de utilmative babyfarver til henholdsvis en lille dreng og en lille pige. Lyserød og lyseblå kunne vi også bare helt enkelt kalde farverne, selvom det ikke helt er de rette nuancer. De minder dog rigtig meget om de to farver og vi kender dem rigtig godt fra den inddeling, der igennem årtier har været i farver til babyer og småbørn. Ved man ikke hvad køn barnet er, kan man vælge mere neutrale farver til barselsgaver, der kan bruges af begge køn: grå, gul, orange, hvid, dyb rød etc.
På en måde kan vi påstå, at årets to farver fra PANTONE bygger bro imellem det maskuline og det feminine. Det samme gør sidste års PANTONE farve Marsala, der er en flot farve til både mænd og kvinder.

Men med disse to nye årets farver, er der også udtrykt en symbiose og et fællesskab fra PANTONE som ikke tidligere har eksisteret. De viser en dualitet. De to farver Rose Quartz og Serenity arbejder sammen, integrerer med hinanden og interagerer med hinanden. De smelter sammen i både naturen og i det materiale, PANTONE frigiver til branding af farverne. Da de også er blevet synonyme med babyfarver, kan vi også driste os til at kalde dem naive og måske ligefrem barnlige. I det barnlige og naive ligger også en forsigtig optimisme.

Jeg har talt med flere, der allerede har stærke associationer fra årets PANTONE farver, både geografisk men også tidsmæssigt: f.eks. geografiske steder, hvor et par stykker har nævnt, at de to farver minder dem om Miami og Florida i særdeleshed. Andre nævner de to farver som gensyn med et par kendte 80’er farver.

Herunder ses farverne på en sensommeraften ved Aarhus Ø med udsigt til industri og skibsfragt. Jeg er vild med de næsten cyborg-agtige kraner i samspil med de sarte, smukke og indbydende farver på himlen. Et kontrastfyldt perspektiv.

Industri Aarhus Ø og sensommerhimmel

Årets to farver fra PANTONERose Quartz og Serenity

Som PANTONE skriver om farverne, er det farver der, der omfavner vores behov for mindfullness. Rose Quartz der med sin sarte tone indbyder til empati og medfølelse, i samarbejde med Serenity, der indbyder til ro og balance.

Serenity er som navnet fortæller en nuance, der skaber en tilstand af ophøjet ro. Det er en tone, der har en god del både røde og blå toner i sig. En farve vi forbinder med havet og himlen.

Rose Quartz er en blid tone, vi kender fra krystal-verdenen, hvor stenen er kendt som en kærlighedssten. Den følger i øvrigt fint de seneste års modetendenser med ‘nude’ og lyse hudfarver.
Rose Quartz og Serenity skaber en balance imellem det varme og det kølige – det følsomme og det tænksomme – det nære og det distancerede – det bløde og det æteriske – det feminine og det maskuline – mennesket og universet.

Inspiration og .ase paletter

Her finder du farvekombinationer fra PANTONE med Rose Quartz og Serenity – .ase filer til import i din Adobe CC pakke. Du kan bruge dem til inspiration eller til at komme i gange med de to farver. Det er smag og behag, om du synes farverne kan stå alene, eller du vil kombinere toner fra paletterne, der kan få dit design i andre retninger.

Du kan også bare nyde farverne på himlen.

05
jan

en verden jeg kan tro på

Nordtegn af Joakim Eskildsen

Fotoudstilling

På Den Sorte Diamant kan du lige netop nå at besøge fotoudstillingen ‘En verden jeg kan tro på’, af Joakim Eskildsen. Udstillingen viser hans arbejde i proces, så vi får adgang til færdige fotografier og bøger, men også videooptagelser, lydspor, skitsebøger og kontaktark. De udstillede fotografier viser 7 temaer, i hver deres udstillings- og stemningsrum. En udstilling, der fortjener og kræver god tid til fordybelse – eller måske bare flere besøg.

En verden jeg kan tro på

Midt i en kaotisk, omskiftelig, voldsom, kontrastfyldt og for mange svær og ulykkelig tid, er det vigtigt at holde fast i og huske de lysglimt af glæde og håb, vi ser i det svære. ‘Jordforbindelse’ kunne vi kalde det – det gen eller den tilstand vi kan finde tilbage til, når der er allermest kaos omkring os i verden eller i vores eget liv. Det er den tilstand, der får os til, trods alt hvad der sker, at gå på arbejde, at kysse hinanden og at nyde solnedgangens smukke farver. Vi kunne kalde det et indblik i ‘en verden jeg kan tro på’ som Joakim Eskildsen kalder en serie af sine fotografier. Det er hans måde, at huske på det gode, det nære, det kærlige og det lyse. Uanset hvor han har fotograferet, og hvilke skæbner, han er stødt på, er der altid håb.

Udstillingens start byder ind til et dybrødt område, der viser en række af Joakim Eskildsens fotografier. Den røde farve skaber lidt dramatik og intensitet, men også varme. Men også et mere afdæmpet lokale i gråtoner, tilpasset vores mere kølige temperament til fotografierne Nordtegn – foto øverst. Nordtegn er et fotografisk værk, der viser det nordlige Europa – Norge, Skotland, Danmark, Sverige, Island og Færøerne igennem 65 sort/hvid fotografier. Bogen er udsolgt, men man er velkommen til at spørge Joakim Eskildsen via hans hjemmeside.

Roma Journeys af Joakim Eskildsen

Nedenfor ses coveret på fotobogenThe Roma Journeys, der rummer 274 fotografier af Joakim Eskildsen og tekst af Cia Rinne. De to har dokumenteret hverdagen hos romaer i 7 forskellige lande. Bogen er udgivet af Steidl i 2007 og 2009.

Fotobog af Joakim Eskildsen og Cia Rinne

Kontaktark

En hel væg er f.eks. dedikeret til kontaktark fra loft til gulv, med markeringer af de udvalgte fotografier. Det giver udstillingen en interessant vinkel, fordi vi får et indblik i hvor meget materiale Joakim Eskildsen får indsamlet og dokumenteret i sine projekter. Han bor da også ofte sammen med de skæbner, der indgår i hans projekter. Sammen med Cia Rinne rejser han ud i verden på opgaver for at dokumentere f.eks. Romaernes liv, men han har også selv været på rejser i bl.a. Cuba. At bo sammen med de mennesker, han fotograferer, er en vigtig del af fotografiernes udtryk. De fotograferede bliver vant til, at have fotografen med hele tiden og de får indbyrdes en forståelse og tryghed.

Kontaktark af Joakim Eskildsen

Lyset og det sanselige

Joakim Eskildsen er uddannet kunstfotograf og har udgivet flere fotobøger sammen med Cia Rinne, der har skrevet tekster til fotografierne.

Den amerikanske virkelighed

Helt unikt ved Joakim Eskildsens fotografier finder jeg hans brug af lyset, men også hans farvekompositioner. Her ovenfor et rigtig godt eksempel på, hvordan lyset er udnyttet optimalt, til at skabe stemning, forståelse og indsigt. Netop brugen af lyset og det sanselige han formår at fange, giver mig lyst til at kigge på fotografierne igen og igen. Sådan virkelig nærstudere dem. Dette fotografi giver mig en historie om drengen i den hjemmelavede fiskenet-hængekøje. Jeg forstår, og får foræret meget af hans livshistorie i dette fotografi. Måden han ligger på med tæerne vidt spredte, et direkte blik ind i kameraet og øjenbryn der bølger let i en krumning. Og så er farvekompositionen også ganske smuk. En blå, klar himmel ville f.eks. have givet et helt andet udtryk til fotografiet.

Cuba af Joakim Eskildsen

Netop det sanselige i samspil med lyset kommer i særdeleshed også til udtryk i billedet foroven, hvor jeg er gået tæt på et af Joakim Eskildsens fotografier af en kvinde fra South Dakota. Serien hedder American Realities og viser områder og familier, der lever under fattigdomsgrænsen i USA. Kvinden her ser ud gennem et vindue med et opspændt net foran. Teksturen, lyset og hendes ansigtsudtryk får min fantasi, til at lege med. Jeg forestiller mig, hvordan hendes liv er, og mærker samtidig følelserne i hendes blik. Er det længsel? Ængstelse? Opgivelse? Håb? Dagdrømme? Er det hendes tilstand, følelser og tanker om en verden, hun kan tro på?

Den Sorte Diamant

Udstillingen ‘En verden jeg kan tro på’, af fotograf Joakim Eskildsen kan ses indtil 30. januar i Den Sorte Diamant, København.

02
nov

The Next Level med James Turrell

James Turrell og The Next Level på aros

I 2018 åbner Aros, The Next Level, der oprindeligt var tænkt som en udvidelse af Aros i dybden, men nu er blevet en forlængelse af museet – under jorden, men i væsentlig grad også over jorden. Aros går altså ikke alene i dybden, men strækker sig også ud i The Next Level.

Læs også et tidligere blog indlæg, om det oprindelige The Next Level projekt.

Benspænd

Egentlig er det et praktisk benspænd, der har sendt schmidt/hammer/lassen, museumsledelsen fra Aros og kunstneren James Turrell ud i en nytænkning af The Next Level. Undergrunden i bakken ved Aros hovedindgang rummer nemlig så meget vand, at den dybe udgravning, projektet oprindeligt krævede, ikke er mulig. Derfor har det været nødvendigt med nye ideer og planer.

Efter et par koncentrerede workshops har samarbejdspartnerne nu skabt en ny version af The Next Level. En version, der skaber helt nye og spændende muligheder for Aros og for byens borgere. Måske kom der et bedre projekt ud af benspændet?

The Next Level skitse af James Turrell

The Next Level

Med et nyt The Next Level kommer vi til at opleve et kunstværk med både indre og ydre dimensioner og visioner: foran og imellem museets nuværende hovedindgang vil vi udefra kunne se toppen af en lille kuppel, som var den vokset op af jorden. Vi vil også kunne se toppen af en stor kuppel, placeret på Officerspladsen, tæt på Ridehuset. Tilbygningen kommer dermed til at gå fra Aros og hen imod Ridehuset.

Den store kuppel vil vi udefra, kunne gå på og sidde på som et stykke nyt arkitektonisk bymiljø. Kuplen vil være formet som lagvise trappetrin, der når helt op til toppen af kuplen, der består af et rundt hul i 6 diameter. Hullet i kuplen tjener flere formål for oplevelsen af kuplens indre. Mere om det senere.

Model af The Next Level

The Sphere

– udefra en lille kuppel og indefra en lys- og farveinstallation. The Sphere er navnet på den lille kuppel, der ligger på niveau med Rob Muecks skulptur Boy, udgør det første værk af James Turrell. Her kommer vi ind i et rum, hvor lys- og farveforhold er konstant skiftende. Inde i rummet er selve kuplen også som et kunstværk vi kan gå ind i. Der kan være 15-16 personer i kuplen på samme tid

Tværsnit igennem The Sphere og Galleriet

Galleriet

For at komme til James Turrell andet værk, føres vi igennem et galleri, hvor der udstilles værker af andre kunstnere. Der bliver altså også med det nye projekt, mulighed for andre kunstneriske muligheder. Fra galleriet er der udsyn til The Sphere og The Dome som her vil kunne betragtes lidt på afstand.

The Dome i The Next Level

The Dome

– udefra en cirkelformet trappe og et stykke bymiljø og indefra et stort lys- og farvefænomen. Med The Dome vil vi finde det største værk af James Turrell. The Dome som er en cirkel/kuppel der er ca. halv størrelse af Pantheon. Langs væggen vil der være opvarmede sæder og i toppen vil der være hul, så også vejret vil få indflydelse på oplevelsen af The Dome. Hvis det regner, sner eller er diset, så vil årstidernes skiftende vejrlig blive en del af rummet via indfald fra toppen.

Plantegning af The Dome

Rummets center vil kunne udgøre en scene, hvis Aros ønsker at afholde koncerter eller andre events i The Dome. Også i dette rum vil lyset, årstiden og tidspunkt for besøget, få stor indflydelse på den måde rummets lys og farver opleves. Der er lagt op til en meget sanselig oplevelse.

Som vist på skitsetegningen ovenfor, bliver det også muligt at gå fra bunden af rummet, langs siderne, op til udgangen ved Officerspladsen.

Projektet lander på 320 mio. og har indtil videre opnået sponsorater fra Salling Fondene og Ny Carlsberg Fondet.

James Turrell

James Turrell er ikke en hvem-som-helst. Han ved meget om rum, lys og farver. Ikke bare det – han forstår at forme, kontrollere og alligevel frigøre farvernes dynamiske natur.

Hans værker kan opleves på Guggenheim, Lacma, Roden Crater og allerede nu har vi fornøjelse af hans rum på Aros, hvor du måske er stødt på Milkrun og dets forunderlige evne til at drille vores sanser. Med dette store, kuntsneriske tiltag, kan vi opleve endnu mere James Turrell kunst fra 2018 i Aarhus. Det er sikkert og vist, at turister vil komme til Aarhus, for at opleve hans værk.

Jeg vil senere komme med et indlæg om James Turrell og hans sans for farver. Her har jeg samlet et par af hans spektakulære værker på pinterest. De kan muligvis være med til at visualisere, hvad vi har i vente, når hans værker åbner i 2018:

 

Introfoto øverst af James Turrell og modellen til The Next Level, er fotograferet af Morten Fauerby, Montgomery.