25
sep

videokunst på Copenhagen Contemporary

Copenhagen Contemporary installationskunst

Copenhagen Contemporary er åbnet på Papirsøen med en samling af installations- og videokunst og med entré priser, hvor alle kan være med. Den nye Inderhavnsbro, gør stedet let tilgængeligt for de klimavenlige gæster.

Der er flere måder at ankomme til Papirsøen og Copenhagen Contemporary, nu hvor der er kommet et par nye broer, der gør tingene lidt lettere for de gående og cyklende. Vil du have frisk luft og god komfort uden selv at skulle arbejde for det, kan du også tage til Nyhavn og leje en cykeltaxi.

Jeg tog turen fra Hovedbanegården til fods over Langebro, fordi udsigten er god fra broen og den gav mig adgang til at vandre henover Olafur Eliassons Cirkelbroen på vej mod Knippelsbro og Inderhavnsbroen. De nye broer er fascinerende, men Knippelsbro kan også noget med sin kompakte og sikre stil. Cirkelbroen er både innovativ og på samme tid arkitektonisk smuk. At kalde Inderhavnsbroen smuk, er nok så meget sagt, for den er sådan set meget interessant på afstand, men lidt klodset, når man kommer tæt på. Den er ihvertfald anderledes og tjener sit formål – at lede gående og cyklister over kanalen. Den starter for enden af Nyhavn og munder ud på den anden side af kanalen ved noma. Da jeg allerede befandt mig på noma siden, gik jeg selvsagt først over Inderhavnsbroen efter mit besøg ved Copenhagen Contemporary.

Yoko Ono udstilling på Copenhagen Contemporary

Yoko Ono

Blandt udstillingerne på Papirsøen, er Yoko Ono med Wish Tree Garden i en udendørs installation, hvor du kan skrive dit højeste ønske på en lap papir og dernæst binde det fast på et af de opstillede træer.

Sæt dit ønske på et træ i Wish Tree Garden

Træerne er som en del af Yoko Onos koncept, lokale træer som vi normalt ville se i den danske natur. Der er syren, æble, birk og bøgetræer imellem de træer, du kan sætte dit ønske på. Når udstillingen er slut bliver alle ønsker sendt til Island og begravet ved en søjle af lys til minde om John Lennon.

Pettersen og Hein på Copenhagen Contemporary

Pettersen og Hein

Hvis vejret er til det, er der rig mulighed for at nyde omgivelserne på Papirsøen omkring en af de tretten betonbænke, Pettersen og Hein har skabt til udstillingen. Alle tretten bænke har den samme form eller samme design, for de to kunstnere skaber med både kunst og design som fokus omdrejningspunkt.

Indfarvet beton af Pettersen og Hein

Da Pettersen er kunstner og Hein er møbeldesigner, er det en del af deres varemærke. Hver bænk har dog alligevel fået sit eget særpræg via forskellig indfarvning i betonen.

Bruce Nauman på Copenhagen Contemporary

Bruce Nauman

Som en del af Bruce Nauman installationerne er Green Light Corridor – en ganske smal gennemgang med friske grønne neon belyste vægge. Du opfordres til at tage en tur igennem installationen, der nok vil få lidt følelser og hjertebanken frem i de fleste. Der er ikke tale om, at gå igennem installationen, men nærmere kante sig igennem eller sådan trække sig ind til en mini-udgave af sig selv og så ellers komme igennem på bedste beskub. Gennemgangen er ret smal. Ubehaget startede for mig først i midten, hvor det gik op for mig, at jeg egentlig gerne ville ud, men nu havde lige langt tilbage som frem.

Der er en hel række andre værker af Bruce Nauman, bl.a. Good Boy Bad Boy, der er ganske underholdende at overvære. Ligesom flere af hans andre værker er ret humoristiske.

Ragnar Kjartansson på Copenhagen Contemporary

Ragnar Kjartansson

Den islandske kunstner Ragnar Kjartansson viser også både humor, uhygge og finuligheder med sine installationer. Flere af hans værker undersøger og leger med gentagelser. Der er scenen med en kvinde der svømmer i en lille rektangulær pool imens hendes hun løber fra den ene ende til den anden og gør hende ind i hovedet. Det kunne have været en scene i indtil flere film fra 50’ernes og 60’ernes Miami, og have skabt en fantastisk scene. Der er også de ret uhyggelige små piger, der leger i parken ved en bygning og kunne være taget ud af en gyserfilm. Der er ikke noget uhyggeligt over scenen og det der sker, men selve stemningen er uhyggelig. Ligeså uhyggelig og fascinerende er det brændende hus, der opsluges af flammer, som en del af ni værker, der udstilles under navnet: Scenes from Western Culture.

A lot of Sorrow med The National

Der er også mulighed for at se og høre den legendariske MoMa PS1 livekoncert på 6 timer og 9 minutter med A lot of Sorrow af The National på repeat. Den er indtil flere besøg værd alene for at se den transformation, der foregår undervejs. Transformationen er ikke vild og intens, men den er til stede i mange små detaljer og den er spændende at observere undervejs.

Læs også om The National projektet A lot of Sorrow i denne blog artikel, der kun handler om det projekt.

Copenhagen Contemporary på Papirsøen

Om udstillingen

Installationerne på Copenhagen Contemporary er spændende og bestemt et besøg værd. Udenfor er de installationer, der kan benyttes aktivt som bænkene af Pettersen og Hein samt Yoko Onos Wish Tree Garden. Inde i bygningen finder du i denne første udstilling primært videokunst. Og det er spændende, men samtidig bliver det også let overvældende. Jeg vil derfor foreslå flere besøg på museet, så der er tid til at opleve alle værkerne og måske dvæle ved dem, der vækker mest interesse, eller ubehag om man vil.

Pettersen og Hein samt Yoko Ono kan opleves til 31/12 2017
Ragnar Kjartansson kan opleves frem til 5/2 2017
Bruce Nauman kan opleves til 22/12 2016

20
sep

farverige danskere – Marie Gudme Leth

farverige danskere - Marie Gudme Leth

Marie Gudme Leth fandt sin store passion indenfor tekstiltryk og udviklede igennem livet sine grafiske tryk. Fra en naiv og enkel stil, blev hendes tryk mere komplekse, detaljerede og farvemæssigt udfordrende. Hun var en sand pioner.

Designmuseum Danmark har henover sommeren vist flere af Marie Gudme Leths smukke tekstiltryk. At se så mange af hendes tryk samlet, gør det lettere at fornemme de forskellige perioder, der har præget hendes arbejde. Samtidig må man unægteligt lade sig bjergtage af hendes åbenlyst talent og evne til at flytte sig kreativt, for at passe ind i tiden – måske i flere tilfælde ligefrem være forud for sin tid.

Marie Gudme Leth tryk på Designmuseum Danmark

Hun var enormt stærk i sine grafiske tegneteknikker, men også i sin evne til at blande farver til sine tryk. De grafiske linier i hendes tryk var til en start ret enkle og naive som var det et vektorbaseret ikon, der blev trykt på tekstilerne. Også farverne var enkle og holdt i blot 1 farve: blå, brun eller grøn.

Marie Gudme Leth med tidlige tryk

Ligesom vi ser grafikere og designere miste rettigheden til deres eget arbejde eller navn i dag, mistede Marie Gudme Leth også retten til at bruge egne design, mønstre og farveblandinger i et par år. Da hun forlod posten som formand i Dansk Kattuntryk, mistede hun sine kunstneriske rettigheder for en 3-årig periode. Men hun fortsatte sit arbejde og startede sit eget værksted.

Marie Gudme Leth med mere komplekse tryk

Både hendes naive tryk og naive grafiske vektor-agtige ikon-stil, men også de mere komplekse og farverige udtryk i de senere tryk, fungerer fint i dag. Det er meget tidløse design og dog har hun helt bestemt været så fremsynet i sin stil, at hun har arbejdet både farvemæssigt og stilmæssigt udover sin egen tidsalder. Med udstillinger ved flere verdensudstillinger har hun vist sit åbenlyse talent. En ganske anselig del af talentet er naturligvis hendes tegneteknik, men i væsentlig grad også hendes evne til at arbejde med farver.

Marie Gudme Leth blev født i 1895 og døde i 1997. Hun levede altså et langt, dedikeret liv med tekstiltryk som sin store passion. Som det fremgår af eksemplerne på Designmuseum Danmark, er hendes evner til at udvikle og sammensætte farver så gode, at mange af hendes tryk fungerer fint også i dag. Tag de let karry-brændte farver fra hendes indiske tryk, men også æblerne, der ses til højre i fotografiet ovenfor. Det er farver, der fungerer fint til vores designstil i dag.

Du kan se Marie Gudme Leth udstillingen på Designmuseum Danmark frem til 25. september.

05
jan

en verden jeg kan tro på

Nordtegn af Joakim Eskildsen

Fotoudstilling

På Den Sorte Diamant kan du lige netop nå at besøge fotoudstillingen ‘En verden jeg kan tro på’, af Joakim Eskildsen. Udstillingen viser hans arbejde i proces, så vi får adgang til færdige fotografier og bøger, men også videooptagelser, lydspor, skitsebøger og kontaktark. De udstillede fotografier viser 7 temaer, i hver deres udstillings- og stemningsrum. En udstilling, der fortjener og kræver god tid til fordybelse – eller måske bare flere besøg.

En verden jeg kan tro på

Midt i en kaotisk, omskiftelig, voldsom, kontrastfyldt og for mange svær og ulykkelig tid, er det vigtigt at holde fast i og huske de lysglimt af glæde og håb, vi ser i det svære. ‘Jordforbindelse’ kunne vi kalde det – det gen eller den tilstand vi kan finde tilbage til, når der er allermest kaos omkring os i verden eller i vores eget liv. Det er den tilstand, der får os til, trods alt hvad der sker, at gå på arbejde, at kysse hinanden og at nyde solnedgangens smukke farver. Vi kunne kalde det et indblik i ‘en verden jeg kan tro på’ som Joakim Eskildsen kalder en serie af sine fotografier. Det er hans måde, at huske på det gode, det nære, det kærlige og det lyse. Uanset hvor han har fotograferet, og hvilke skæbner, han er stødt på, er der altid håb.

Udstillingens start byder ind til et dybrødt område, der viser en række af Joakim Eskildsens fotografier. Den røde farve skaber lidt dramatik og intensitet, men også varme. Men også et mere afdæmpet lokale i gråtoner, tilpasset vores mere kølige temperament til fotografierne Nordtegn – foto øverst. Nordtegn er et fotografisk værk, der viser det nordlige Europa – Norge, Skotland, Danmark, Sverige, Island og Færøerne igennem 65 sort/hvid fotografier. Bogen er udsolgt, men man er velkommen til at spørge Joakim Eskildsen via hans hjemmeside.

Roma Journeys af Joakim Eskildsen

Nedenfor ses coveret på fotobogenThe Roma Journeys, der rummer 274 fotografier af Joakim Eskildsen og tekst af Cia Rinne. De to har dokumenteret hverdagen hos romaer i 7 forskellige lande. Bogen er udgivet af Steidl i 2007 og 2009.

Fotobog af Joakim Eskildsen og Cia Rinne

Kontaktark

En hel væg er f.eks. dedikeret til kontaktark fra loft til gulv, med markeringer af de udvalgte fotografier. Det giver udstillingen en interessant vinkel, fordi vi får et indblik i hvor meget materiale Joakim Eskildsen får indsamlet og dokumenteret i sine projekter. Han bor da også ofte sammen med de skæbner, der indgår i hans projekter. Sammen med Cia Rinne rejser han ud i verden på opgaver for at dokumentere f.eks. Romaernes liv, men han har også selv været på rejser i bl.a. Cuba. At bo sammen med de mennesker, han fotograferer, er en vigtig del af fotografiernes udtryk. De fotograferede bliver vant til, at have fotografen med hele tiden og de får indbyrdes en forståelse og tryghed.

Kontaktark af Joakim Eskildsen

Lyset og det sanselige

Joakim Eskildsen er uddannet kunstfotograf og har udgivet flere fotobøger sammen med Cia Rinne, der har skrevet tekster til fotografierne.

Den amerikanske virkelighed

Helt unikt ved Joakim Eskildsens fotografier finder jeg hans brug af lyset, men også hans farvekompositioner. Her ovenfor et rigtig godt eksempel på, hvordan lyset er udnyttet optimalt, til at skabe stemning, forståelse og indsigt. Netop brugen af lyset og det sanselige han formår at fange, giver mig lyst til at kigge på fotografierne igen og igen. Sådan virkelig nærstudere dem. Dette fotografi giver mig en historie om drengen i den hjemmelavede fiskenet-hængekøje. Jeg forstår, og får foræret meget af hans livshistorie i dette fotografi. Måden han ligger på med tæerne vidt spredte, et direkte blik ind i kameraet og øjenbryn der bølger let i en krumning. Og så er farvekompositionen også ganske smuk. En blå, klar himmel ville f.eks. have givet et helt andet udtryk til fotografiet.

Cuba af Joakim Eskildsen

Netop det sanselige i samspil med lyset kommer i særdeleshed også til udtryk i billedet foroven, hvor jeg er gået tæt på et af Joakim Eskildsens fotografier af en kvinde fra South Dakota. Serien hedder American Realities og viser områder og familier, der lever under fattigdomsgrænsen i USA. Kvinden her ser ud gennem et vindue med et opspændt net foran. Teksturen, lyset og hendes ansigtsudtryk får min fantasi, til at lege med. Jeg forestiller mig, hvordan hendes liv er, og mærker samtidig følelserne i hendes blik. Er det længsel? Ængstelse? Opgivelse? Håb? Dagdrømme? Er det hendes tilstand, følelser og tanker om en verden, hun kan tro på?

Den Sorte Diamant

Udstillingen ‘En verden jeg kan tro på’, af fotograf Joakim Eskildsen kan ses indtil 30. januar i Den Sorte Diamant, København.

05
okt

World Press Photo 2015

Amy Vitale for Natgeo

Jeg kan ikke sige, at jeg gik fra årets World Press Photo udstilling med ro i sindet i år. Lad mig være ærlig og sige, at jeg var både foruroliget og vemodig på sådan en helt grundlæggende og tungsindet måde. Men det er trods alt et absolut luksusproblem, når man tager mange af de fotograferedes skæbner i betragtning.

Den brutale virkelighed

Der er i år en væsentligt mere brutal virkelighed i de udstillede fotografier. Hvor sidste års udvalgte fotografier nok afspejlede den brutale virkelighed, men i høj grad også overlod meget til fantasien, så er der i år en kant, som er væsentligt mere rå. Måske er det nu sådan, at virkeligheden virkelig skildres – uden filter. Måske har vi været beskyttet rigtig meget tidligere. I år gør fotografierne dybt, dybt indtryk på en tragisk måde.

Samtidig vidner årets udstillede fotografier, at verden har gennemgået et hårdt, svært og ulykkeligt år. Ulykkeligt, fordi så mange tragedier er hændt. Og ulykkeligt, fordi der er krig og tab mange steder i verden. Vi har været igennem et år med meget voldsomme hændelser, epidemier og ulykker. Den virkelighed kan vi ikke løbe fra. En virkelighed der stadig er helt aktuel.

Som Politiken skriver på deres hjemmeside: Sådan så verden ud sidste år – så smuk, så voldsom, så skrøbelig, så tankevækkende og i nogle tilfælde: så absurd.

Årets pressefoto

Det smukke, håbet og optimismen findes i høj grad i årets vinder af World Press Photo, den danske politiken-fotograf, Mads Nissen, der med fotoserien ‘Jon & Alex’ fra Rusland viser kærlighedens evne til at trodse modgang og sejre. Mads Nissen har fotograferet det homoseksuelle par Jon og Alex i ømme kærtegn før, under og lige efter samleje. De to lever et forbudt liv i deres hjemland, og må tage forbehold for at passe på sig selv og hinanden. For at passe på deres kærlighed og deres ret til at elske.

Et par øvrige kategorier

Sikkert er det, at World Press Photo fotografierne igen i år byder på virkelig sublimt arbejde af fotograferne – på godt og på ondt. Der er det virkeligt lækre sportsfotografi af ‘The Beckham Catch’, der er så fascinerende, at jeg kan kigge på det i lang tid.

Eller det livsbekræftende foto ‘Orphaned Rhino’ af Ami Vitale (fotograferet som introbillede udenfor Pressen, Politikens Hus i København), som er en af mine absolutte favoritfotografer fra National Geographic, der viser en gruppe Samburu krigere, der i forbløffelse over at se et næsehorn for første gang i deres liv, lægger deres hænder på dyret, for at røre det. Et fotografi der emmer af livsbekræftelse og glæde, så smukt og sanseligt.

Der er også de mere voldsomme fotografier, der viser ofre fra det nedskudte fly i Ukraine, fotografier fra krigen i Syrien, fotografier fra ebola-epidemien i Afrika, en fotoserie der fortolker massakrer fra droneangreb og fotoreportager fra voldsomme demonstrationer i Tyrkiet og Ukraine.

Det nedskudte fly

Især et fotografi fra det nedskudte fly i Ukraine, der viser en af de omkomne fra tragedien, tager jeg med mig derfra som et fotografi, der har brændt sig fast i mine følelser, tanker og sanser. Den omkomne er stadig fastspændt i sit flysæde og ligger helt roligt omgivet af højt græs, der også dækker hans identitet, så han forbliver anonym for os, der ikke er pårørende. Et hjerteskærende fotografi, men samtidig formår fotografiet, at mestre balancen imellem at vise en barsk og brutal virkelighed, og samtidig vise virkeligheden i respekt for de involverede. Et smukt fotografi, der samtidig vækker følelser af empati for de pårørende og for de omkomne i tragedien. Et fotografi, der formidler alt.

 

Du kan se World Press Photo 2015 i Pressen, Politikens Hus 2.-22. oktober. Se priser og praktisk information på hjemmesiden – her.

10
nov

Midt i en SMS novelle

sms noveller fra smspress

På Bog Forum blev jeg introduceret til sms novelle konceptet. Set med grafiske øjne, er det ikke så spændende, for der er kun tale om tekst sms’er. Men der er nu også lavet både lydfiler og videobøger til dem, der ejer en smartphone.

En af de største udbydere på markedet med sms noveller lige nu, hedder SMSpress og de har et stadigt voksende udvalg af muligheder. Jeg har valgt at følge ‘Hillerødlove’ af Merete Pryds Helle, som løber over 2 dage. På den måde får jeg løbende novelle sms’er igennem to dage fra fiktive personer, der igennem deres dialog, opbygger en historie. I denne novelle kan jeg også selv bestemme slutningen.

En sms novelle består aldrig af mere end 4 personer, fordi det ellers vil forvirre mere end gavne historien. 4 er altså maksimum for hvor mange hovedpersoner, vi kan overskue på dette medie. Og det er da heller ikke ubetinget let at følge historien uden introduktion eller en beskrivelse af de personer, der indgår i novellen. På den anden side, er det underholdende nok at blive en del af et drama, uden at have følelser involveret.

Der var da også følelser med i det hos mig fra en start, for jeg havde egentlig glemt, at jeg havde tilmeldt mig en sms novelle, så jeg brugte et par timer i frygt for at min telefon var blevet hacket og at jeg havde glemt en taske et sted…… Jeg blev selv fanget midt i en sms novelle og kom til at tage den helt alvorligt. Det er nu meget skægt set i bakspejlet.

Chik Lit sms novelle

Sådan gør du

Hvis du er blevet nysgerrig på konceptet, kan du prøve det af på en af følgende måder:

Klik ind på smspress.dk og find den novelle, du har lyst til at følge/modtage. Hver novelle har en beskrivelse, en pris samt en tidsdefinition så du ved, hvor længe du vil modtage sms’er.

Nogle biblioteker giver dig mulighed for at låne sms novellerne så du på den måde kan låne dem gratis. Det gør du ved at indtaste lånekortnummer samt kode eller cpr nr og kode på smspress.dk før du låner novellen.

Du modtager med det samme en sms, der fortæller hvornår du kan forvente st modtage den første novelle i historien. Du får også en sms, når novellen er færdig.

Der findes bøger til voksne i flere genrer – her f.eks. Søren Kierkegaard, en chik lit sms novelle og en spøgelseshistorie for børn. Se udvalget på smspress hjemmeside. SMSpress fortalte på bogmessen at ældre som unge, voksne og børn viser interesse for den nye måde at læse noveller. Jeg holder nu stadig meget af den helt gammeldags trykte bog, men synes dette kan være et ok supplement som en sjov gimmick eller som en ekstra videnkanal til f.eks. Kierkegaard o.a. som jeg ikke normalt har stor viden med. Jeg kan også forestille mig, at der blev lavet en foto novelle som en slags rejsedagbog, der enten følger en kendt persons liv og færden igennem fortiden, eller følger en genre over tid som en slags snapchat med en kontinuerlig historie.

Der er mange muligheder, der endnu ikke er blevet taget i brug, så mon ikke der kommer mere udvikling fra den kant? Det kunne f.eks. være spændende at få fotografier af Wegner design eller andre designere over tid. En foto novelle om design med skitser og informationer om specialviden og teknikker. Sådan en novelle ville jeg hilsen velkommen med stor interesse.

Kierkegaardinspirerede sms fortællinger

sms novelle for børn

26
okt

World Press Photo 2014

World Press Photo 14 i CPH

En af ugens helt store oplevelser, der har givet stof til eftertanke, tårer i øjnene, inspiration, ærefrygt og til tider en klump i halsen, men også træk på smilebåndet, er World Press Photo 2014 udstillingen, der lige nu vises i Politikens Hus ved Rådhuspladsen i København. Du kan også se verdens bedste billeder på Politikens hjemmeside.

Udstillingen løber på sit sidste – stopper 30/10 – men her ser du vindere af de forskellige kategorier: World Press Photo Awards

Vinderbilledet er fænomenalt og værd at studere i længere tid, men alle billeder formåede at røre noget og sætte tanker igang. Rent fotografisk er jeg vild med det opstillede portræt, du ser nedenfor med 5 albinoer, der her er fotograferet på deres blindeskole, eller blindehjem er det nærmere, i Afrika.

Fotografier fra WWP14

Nogle af de fotografier, der også gjorde stort indtryk var f.eks. historien om den svenske atlet/løber Nadja Casadei, der er ramt af kræft og gennemgår kemobehandling, men det til trods har annonceret, at hun stiller op til OL i 2016. Det er stærke billeder af svenske Peter Holgersson. Hendes historie følger jeg nu via hendes blog.

Så var der historien om den tyske Barbara, der har dedikeret sit liv og åbnet sit hjem for herreløse hunde. Der bor 250 hunde i hendes hjem – de kommer alle til dyrlæge og bliver passet godt. Fotografierne er taget af engelske Julie McGuire

Der er også fotografiet af manden og kvinden, der sidder døde og omslynget i hinandens arme, næsten mumificeret af støv, byggesten og cement, der ubarmhjertigt er faldet ned over dem da deres arbejdsplads, fabrikken i Bangladesh, styrtede sammen ovenpå dem. Det er et fastfrosset øjeblik af en barsk virkelighed og som betragter er det svært ikke at skabe en historie om de to. Hvad var deres relation? Hvad var deres sidste ord? Fotografiet er taget af Taslima Akther.

Kan du ikke nå forbi udstillingen, er det muligt at købe en paperback udgave på 160 sider med alle fotografier via hjemmesiden.

Her kan du hente gratis apps til World Press Photo 2014 – iOS versionAndroid version

Følg WPP på Twitter her.

Politiken nævner, at World Press Photo 2015 mest sandsynligt kommer til at ligge fra d. 2.-22. oktober.

10
okt

Sanseligt og helt i sort og hvidt

Heart of Darkness

Forestil dig, at du bliver frataget din farvesans, inden du går ind til en teaterforestilling. Ikke nok med det – du får også frataget dine ting og din kontrol. Omtrent sådan var mit første møde med teateret Republique, der ligger på Østerfælled Torv i Kbh. Ø. Jeg var ikke mere end lige trådt ind i bygningen, før jeg blev mødt af en høflig mand, der bad mig aflevere taske, smykker, telefon o.a. i en kasse, før jeg blev lukket ind. Pludselig gik jeg i panik, for hvordan skulle jeg indfange stemningen uden fotografier? Og hvad hvis jeg fik brug for en lommelet undervejs? Der kom styr på det hele før forestillingen og på det tidspunkt havde jeg jo stadig min farvesans intakt. Men den blev snart sat ud i spil i en scenografi, der var primært sort / hvid og intens i sit omsluttende mørke.

Heart of Darkness på Republique

Enrique Vargas og hans trup Teatro de Los Sentidos har tidligere givet forestilling på Republique i København. Dengang i 2011, var der stor begejstring og gode anmeldelser til forestillingen Orakler. Den oplevede jeg desværre ikke, men heldigvis nåede jeg så Heart of Darkness i år. Truppens teaterform har jeg aldrig oplevet før, men jeg håber at støde på den flere gange i den kommende tid, enten her i Danmark eller i udlandet. Truppen formår at sætte sanserne i spil og trække publikum med ind i en helt anden verden, hvor sanserne primært bruges til at skabe indre kontakt og mærke egne følelser og tanker.

Hvis du synes navnet Heart of Darkness lyder bekendt, er det måske fordi det er titlen på en novelle fra 1899 af Joseph Conrad. Novellen foregår i Congo under den brutale kolonitid, hvor Marlow, som den ene hovedperson hedder, rejser ind i junglen for at møde den anden hovedperson, Kurtz. På sin rejse i Afrika møder Marlow et mørkt og vildt land, men også sine egne mørke sider. Netop de mørke sider, er også grundlaget for forestillingen og fortolkningen af Vargas og hans trup. Som Vargas selv beskriver forestillingen, er den et spil eller en rejse om grænser og hvordan man bryder grænser.

Novellen af Joseph Conrad har i øvrigt også har dannet forlæg for Apocalypse Now (Dommedag Nu – 1979), der er instrueret af Francis Ford Coppola og har bl.a. Martin Sheen, Marlon Brando og Robert Duvall på rollelisten.

Republique - Dit Teater i København

Sanseligt udfordrende

Under forestillingen på Republique, er der flere meget grafiske opstillinger i det kulsorte scenarie, der i sit let tågede og totalt farveløse univers, formår at sætte fokus på netop det vigtige. Lidt som når vi kniber øjnene sammen og kun ser det mest lysende eller det mest markante aftegne sig. Ikke fordi noget er utydeligt, men fordi mørket omslutter scenerne. Med mørket og det farveløse univers bliver sanserne skærpet, og dermed også indgangen til vores følelser. Især lydene går rent ind og er rigtig lækkert lavet til at matche de forskellige scener. Det er f.eks. scenen, hvor en gyngende mast, en spand med klukkende vand og en mængde lanterne giver et realistisk sansebillede af, at være til havs på gyngende vand. Fordi vi kender den situation er lydbilledet, bevægelserne i det tætte mørke, nok til at, skabe en forståelse og en scene hvor vi selv bygger lidt til. Lidt som at læse en bog, hvor alting ikke er givet på forhånd. Det er virkelig en sanselig forestilling, der udfordrer og vækker sanserne.

Enrique Vargas om Heart of Darkness

En grafisk opstilling

Et eksempel:: i en mørk scene sidder skuespillerne samlebånds-agtigt, højt placeret ved hver deres gamle skrivemaskine (foto øverst taget fra et interview med Enrique Vargas med kulisserne til skrivemaskinescenen i baggrunden). Skuespillerne sidder i deres farveløse sort-hvide tøj og er kun oplyst af et lysspot over deres hoved. Ved hver enkelt skrivemaskine tastes der med hårde, mekaniske slag og et ding høres igen og igen, når der skiftes linie på papiret. Det er umuligt at se, hvor lang scenen er bag dem eller foran dem. En let tåge gør det hele til en slags mareridt, fordi ingen aner, hvad det næste bliver. Skuespillerne noterer mekanisk fornavn og efternavn på alle, og måler deres hoved. Hvorfor, er der ingen der ved, men det er ikke trygheden, der hersker selvom man jo er helt bevidst om, at det bare er et teaterstykke. På nogle måder giver det associationer til jødeforfølgelsen, hvor mennesker blev stillet i rækker og følelsesløse, farveløse mennesker noterede deres navn og adresse, før de fik et nummer og blev ledt videre ind i en ukendt fremtid. Ingen stiller spørgsmål eller tvivler på, om det er rigtigt.

Og der er da også her i forestillingen risiko for, at blive medløber og bare gøre som alle andre, uden at stille spørgsmål undervejs. Det er forestillingens anden dimension.

Se fotografi fra scenen på Teatro de Los Sentidos hjemmeside.

Med fare for at røbe for meget, må jeg holde igen med detaljerne og dog afsløre, at du bliver bedt om at tage sko og strømper af undervejs i forestillingen. At du kommer til at få sand imellem tæerne og at du bliver en aktiv del af forestillingen. At du er med til at forme forestillingen igennem de valg, du tager, og at de valg vil få dine følelser i spil – undervejs og efterfølgende. Det er en forestilling, hvor du får lejlighed til at mærke din grænse og måske bryde din grænse. Samtidig får du tilskuere til dine valg og sanseindtryk, men bliver også draget ind som tilskuer i de andre rejsendes til- og fravalg.

Vil du gå med hjertets mørke?

Vil du gå derfra med et nagende spørgsmål til, om dine valg var de bedste?
Vil du gå derfra med knejsende stolthed over de valg du tog?
Vil du blive fristet af hjertets mørke og gå med den?

Der er blot ét at sige: se den!

—–

Der afholdes sanse-workshops med skolen for sanser og Teatro de Los Sentidos, forskellige steder i Europa for skuespillere, kunstnere og artister. Republique har en lækker grafisk identitet og sælger flotte plakater via deres hjemmeside – se udvalget her.

Republique design med papegøjehunden