28
dec

et hashtag kan blive propaganda

Med et hashtag kan du skabe propaganda

Via sociale medier kan du dyrke egne propaganda kampagner ved at tage ejerskab på et hashtag og fylde dit indhold i det. Vi kalder det nok strategisk branding, men er det propaganda?

Nogle tags har millioner af bidragere, der flittigt tilknytter deres fotos og kommentarer i en konstant strøm. Det er tags som #visitDenmark, #graphicDesign #handlettering #WhichPenDidYouUse etc. Det er hashtags, der er så populære, at det bliver svært at tage ejerskab på dem. Om ikke andet skal der arbejdes virkelig hårdt for at opnå synlighed for den enkelte med så brugte tags.

Ejerskab på hashtags

Det har længe fascineret mig, at se på de konti, der er lykkedes med at tage ejerskab på tags. Selvom der måske ofte er taget ret kreative udtryk eller stavemåder i brug, for at skabe ejerskab på et ledigt hashtag, så er det alligevel imponerende. Man kan sige, at vi jo alle har ejerskab på det tag, der er vores brugernavn. Men som indholds-tag er vi ikke herrer over, hvad ordet elles bliver brugt til.

Et eksempel vil være ordet propaganda, der er et begreb – et internationalt begreb og ord. Derfor er det svært at tage ejerskab på ordet som et hashtag. Et andet eksempel er selvfølgelig ordet hashtag, der har millionvis af henvisninger.

Fotografen Ryan Schude er lykkedes med at tage ejerskab på et tag, hvor han kan samle sit portfolie af fotografier indenfor det hashtag han har skabt via sit indhold og konstant brug af sit tag. Du finder hans tag her: #themandtheirs (Them & Theirs) – se via hans hjemmeside her – og vil se, at han virkelig har ejerskab på det tag. Det er klart at ganske få fotografier med samme tag kan ødelægge hans totale ejerskab, så han er afhængig af, at andre brugere vil lade ham eje det hashtag.

Når du ejer et hashtag

Vi har en naturlig modstand imod propaganda, fordi vi sidestiller det med noget ondt og frygteligt. Vi ser det som en måde at manipulere og skabe splid og undertrykkelse. Men du er selv ivrig bidrager af propaganda på de sociale medier. Om du vælger at ‘agitere’ for et billede af dig selv som berejst, lykkelig og heldig, eller du viser dig selv som den vigtige person, der kender til nyeste trends og spiser de rette steder eller ….. Det er en propagandistisk udgave af dig selv, hvor du manipulerer med dit livsbillede, for at sælge en bestemt historie om dig selv. Propaganda kan i øvrigt også både være positiv og personlig uden at bruge beskidte kneb – se en tidligere blog artikel, hvor positiv propaganda omtales.

Her et par ideer til hvordan du tager ejerskab på et hashtag:

– research er en af de faser, du må forvente at skulle bruge lang tid på, for at finde det rette hashtag.
– konceptudvikling kan hjælpe til at sætte retningslinjer og dogmer for brug af dit hashtag
– design kan være med til at skabe personlighed så dit hashtag er sikret selvom andre bruger det
– gentagelse og konsekvent brug at dit hashtag er nødvendig – giv det liv
– strategi for spredning af din hashtag kampagne
– videreudvikling

Om du går struktureret til sagerne med en medieplan eller vælger den mere planløse tilgang er nok efter temperament. Du vil lave fejl undervejs, men se det som en læringsproces og giv dig selv lov til at fejle indtil du har fundet rytme, stil, udtryk og frekvens.

14
okt

nudging og propaganda manipulerer

Nudging og propaganda manipulerer

Nudging og propaganda er forskellige greb til at påvirke os. Hvor nudging er en blødere form for manipulation, der ofte er servicebaseret, er propaganda et meget direkte forsøg på manipulation via både retorik og visuelle virkemidler.

Propaganda får det til at løbe koldt ned ad ryggen på os, fordi vi ved, propaganda udsætter os for et overgreb. I propaganda bruges greb vi sidestiller med grov manipulation og spredning af ofte ensidige budskaber. Og alligevel bliver vi nok udsat for langt mere propaganda, end vi aner. Men det er ofte ikke til at se skoven for bare træer, som man siger. For hvor bidrage vi mon også selv med propaganda?

Hvad er propaganda?

Igennem en række blog artikler ser jeg på propaganda som middel til at kommunikere både retorisk og visuelt. Som grafiker har jeg ikke mere viden om det end så mange andre almindelige mennesker, men jeg forsøger igennem disse artikler at forstå det begreb, som vi alle frygter og sidestiller med østblokken og fortiden. Vi tænker det er greb, der hører til 2. Verdenskrig, Nordkorea og engang Kina og Rusland.

Men måske er vi langt mere udsatte for propaganda end vi er bevidste om. Hvad med reklamer, der manipulerer og lokker? Hvad med politisk spin? Hvad med nudging? Hvad med andre løgne og fortællinger? Hvor går grænsen imellem salgstrick, service og manipulation til en grad, hvor vi vil betegne det som propaganda?

Keep calm

Selvom vi måske historisk set kender propaganda som uhyggelige virkemidler fra krigstiden, hvor krigsherrerne har forsøgt at sælge en sandhed ind, som havde til formål at skabe frygt eller had, så er der også eksempler på positiv propaganda. Det ses blandt andet med den engelske krigspropaganda Keep Calm and Carry On, der oprindeligt blev brugt under 2. Verdenskrig til at skabe ro blandt befolkningen i de oprørte krigstider. Udsagnet var et blandt flere, der blev trykt i plakatform og sat op forskellige steder i byen. Der var skabt en enkel font til de enkle udsagn, der blev trykt på en ensfarvet baggrund. Ganske roligt og simpelt i sit grafiske udtryk.

Propaganda kan have en positiv effekt på os, men også en negativ effekt, afhængigt af hvilke følelser der tales til – frygt, fred, fornuft etc. Her kan du læse historien bag Keep Calm fænomenet der igennem de sidste 1o år har haft et stærkt comeback og nu har sit eget website, hvor du kan skrive, designe og bestille din egen version af Keep Calm plakaten + andet merchandise.

Når vi tænker på propaganda, mener vi ellers ofte det hører østblokken til, hvor befolkningen skal passiviseres og indoktrineres i en bestemt retning. Det er noget vi vil henvise til undertrykkende samfund, hvor det ikke er muligt for befolkningen at give udtryk for deres egen overbevisning. Men som vi ser i det politiske liv netop nu, lever propaganda ganske fint på hjemmesider og sociale medier også i dag. Det bruges stadig til at skabe had, frygt og opildne til kriminelle handlinger. Men det bruges også til mere fredelige og positive budskaber.

Nudging

I næste blog artikel om propaganda, ser jeg på et par eksempler på nudging, der ses som en mere service orienteret form for manipulation eller agitation. Den bruger mange af de samme greb for kommunikation, ofte er nudging uden ord og i stedet med ikoner eller meget simple illustrationer som i piktogrammer.

Nudging kan lægge sig meget tæt op ad propaganda eller kampagner og kan også i nogle tilfælde udløse følelser hos brugerne. Det er f.eks. hvis brugerne går direkte imod, det de nudges til. Hvordan opfattes den opførsel så af andre brugere?

23
nov

propaganda og Julemanden

Julemanden er offer for et visuelt kup

Julemanden er årsag til mange sagn og skrøner, men også offer for et kup. Med god storytelling og brug af flere grundprincipper for propaganda, er det over tid lykkedes for Coca Cola, at kuppe det visuelle koncept til Julemanden.

Forbrugerens juletid kommer nok ikke sådan lige udenom den tykke, glade og vamsede fader over dem alle – Julemanden fra Coca Cola. Mange vil i samme gensyn måske også høre eller genhøre sagnet om hvordan Coca Cola definerede Julemanden som vi kender ham i dag, rød og hvid, varm og storskægget, rund og børnevenlig. Historien om hvordan Coca Cola har defineret både farver og udseende på vores alle sammens julemand som han ser ud i dag, lever stadig i bedste velgående. Især i den grafiske branche bliver historien gerne genfortalt med et glimt i øjet, fordi historien tjener som bevis for, hvor stor magt det visuelle koncept kan have. Det kan ændre hele verden.

Og det kan det helt sikkert. Men når det kommer til Coca Cola, er det snarere beviset på, hvad god propaganda kan gøre. De grundprincipper, jeg tidligere har opstillet som forslag til hvilke greb propaganda benytter, hedder:

– et visuelt udtryk
– følelsesargumentation
– påstand / slogan
– ansporing til adfærd
– gentagelse
– autoritetsudsagn

Myten om Julemanden

Thomas Oldrup fortæller i sin bog “45 myter og halve sandheder fra Verdenshistorien”, at historien om julemandens visuelle re-design som skulle være skabt af Coca Cola, er en myte. Oldrup henviser til forfatter Gerald Bowlers bog “Santa Claus: A Biography” fra 2007. For Julemanden var både rød, hvid, buttet og med stort skæg allerede inden Coca Cola tog ham ind i deres koncept. Med de rød-hvide farver og hele forhistorien om at være børnenes favorit, er han oplagt at inddrage som reklamesøjle for et produkt til børn og unge.

Selvom Coca Cola måske ikke står bag det visuelle koncept der bruges til Julemanden i dag, er det gennemført storytelling, der har solgt ideen så godt, at vi stadig hører den i omløb. Og som Oldrup også skriver i sin bog, har Coca Cola nok været med til at udbrede julemandens nye, visuelle koncept, men de har ikke skabt det. Det fandtes længe før, de hyrede illustratoren Haddon Sundblom til at inddrage Santa Claus i deres visuelle koncept.

Propaganda grundprincipper

Coca Cola julemanden følger propaganda grundprincipperne om:
– et visuelt koncept – skabt af Illustrator Haddon Sundblom – se næste afsnit.
– følelsesargumentation – altid glad, rar og munter med et smittende smil – det gode
– påstand / budskab – ofte med budskabet Drik / Drink Coca Cola
– ansporing til adfærd – igen med budskaber Drik / Drink Coca Cola
– gentagelse – hvert år til jul

Det visuelle koncept til Coca Cola julemanden er skabt af illustratoren Haddon Sundblom. Her kan du se en tidslinie for den julemand, vi kender så godt fra Coca Cola. Det er spændende at læse med, når de fortæller hvor meget Haddon Sundblom tjente på sine illustrationer. Ligesom de faktisk skriver på siden, at julemanden også var set i rødt og hvidt før de begyndte at bruge ham i deres koncept.

Fortæller du andre, at det er en myte, hvis de giver Coca Cola æren for farver og udseende på Julemanden? Det er jo Julemanden vi taler om, og hvem vil risikere at ødelægge julefreden, troen og myten?