08
feb

Lady og Vagabonden gør det. Gør du?

Dessert tapas fra El Túnel

Lady og Vagabonden gjorde det – de delte maden med hinanden i romantiske omgivelser til italiensk musik og hjertevarme. Ikke et øje var tørt. Men hvad med dig – deler du gerne din mad med andre? Måske er vi bare ikke en del af en dele-kultur, men mere en dit-og-mit kultur, hvor vores ejendomme og mad er tydeligt opdelt ved skel. Og tapas deles jo heller ikke med vildt fremmede, men med bekendte, venner eller familie.

Tapas og delemad

Spanien byder med deres tapas menuer op til et sanseligt bord fyldt af delemad. De fleste spanske gastrobarer har samlede tapasmenuer på spisekortet, der består af 3-7 (eller flere) tapas i en bestemt rækkefølge. Gastrobarerne har også som de fleste andre restauranter og køkkener, en menu af tapasretter, du selv kan sammensætte dit måltid udfra.

Hele ideen med at dele, er fjern for vores kultur. Vi har vores hus, vores lejlighed, vores bil etc. Selvom de online trends som Couchsurfing og AirBnB måske nok har rykket lidt ved vores intimsfære, så er vi langt fra de sydlige egne med meze, tapas og antipasto, der inviterer til at dele og spise med fingrene. Her i Danmark får vi hver vores afgrænsede tallerken med mad som traditionen byder. Det får vi også, når vi bestiller tapas som det f.eks. er tilfældet på vinbaren Pica Pica i Aarhus – der i øvrigt serverer rigtig gode tapas-lækkerier til lækre spanske vine o.a. Og hver tilgang har da sin charme. Måske er der nogle personer, vi slet ikke har lyst til at dele mad med?

Og måske er vores julefrokoster med tag-selv-bord og smørrebrød med 20 forskellige pålæg i virkeligheden ret tæt på tapas-tanken. Omend vores mad ligger en del tungere i kroppen end den spanske.

Tapas anbefalinger

Her får du nogle af de bedste spiseoplevelser fra en kort rundrejse langs Costa Brava kysten i Spanien:

I smukke og frodige Santander, der lidt er en afstikker fra Costa Brava kysten, byder ‘Casimira Cosas de Picar‘ (her via Tripadvisor) på udsøgte, lokale tapas lækkerier lige fra lokal chorizo, lokale oste og den lokale likør ‘Crema de Orujo‘. Den har en virkelig lækker kaffe, cremet smag men smager som hvis du selv havde bikset en god kaffelikør sammen i køkkenet = frisk, lækker, cremet, nylavet og mmmmm.

La Cova Fumada – Barcelona

Barcelona har mange udsøgte tapasbarer, men prøv især disse:
La Cova Fumada‘ er en autentisk tapasbar i det gamle kvarter i Barcelona. Her får du god og autentisk tapas i et lille, intimt og meget besøgt køkken. Du er velkommen til at træde hen til køkkenet, hvor du kan se med, når der bliver vendt både sprøde artiskokker, blæksprutter og sardiner på grillen. Hver menu starter med ‘La Bomba’, som er en slags kartoffelbolle af bl.a. kartoffelmos. Den smager fantastisk.

Gata Mala – Barcelona

– er en anden lækker, lille sag i bydelen Grácia (Barcelona), hvor du får autentisk, billig og rigtig lækre tapas. Det kan være svært at få pladser på alle de omtalte steder, så sørg for enten at være forberedt på ventetid, eller bestil plads på forhånd. De fleste steder har flere spisetider, så man kan vælge den tidlige eller den sene tid. Gata Mala (tripadvisor) er hektisk, ung og perfekt til en aften med drinks, hygge og snik-snak. Der er ikke stille på Gata Mala, så forbered dig på en aften fuld af udadvendte og imødekommende mennesker. Det kan kun blive skønt. Ofte får du tapas hver gang du bestiller drinks.

Prøv i øvrigt også Resolis i Barcelona, som er både hyggelig, livlig og har lækre tapas-retter.

El Túnel – Xátiva

Det var i Xátiva nær Valencia, jeg næsten besvimede, da jeg indtog den bedste Baklava, jeg nogensinde har smagt. Restaurante El Túnel ser lukket ud udefra, men bare ring på døren, og vent. Du bliver lukket ind. I øvrigt er restauranten også værd at besøge for en god gang ‘rice’ som paella kaldes i Spanien. Der er både den traditionelle paella med kylling og hare, men også en med svampe og grisetæer til de modige. Og så er der helt udsøgte tapas – ikke mindst en dessert-tapas-tallerken hvor før omtalte baclava indgår. Den BØR du prøve. Se øverste introbillede til dette blogindlæg, der byder på baklava, brownie og cheesecake. Cheesecakes er i øvrigt også ganske udsøgt i Spanien.

Xef Pirata – Altea

I lille, smukke og atmosfæriske Altea anbefalede ejerne af Hotel Abajo, den lokale gastrobar Xef Pirata. Det var en førsteklasse anbefaling, og gastrobaren ligger da også nr. 3 på Tripadvisor listen over populære restaurantoplevelser i Altea. Kun slået af et konditori og en fransk restaurant. Xef Pirata bød på en rigtig god, hyggelig og virkelig lækker mad-oplevelse.

Piripi – Alicante

En sidste anbefaling går til Piripi i Alicante, der ikke kun er autentisk, men også hektisk, hyggelig og bare sådan et sted, hvor man kunne gå hen for at sidde i baren med et udsøgt glas vin og se på de friske fiskeretter og lækre ingredienser, der bliver serveret enten ved disken eller ved bordene i restauranten. Både vine og tapasretter fra Piripi er udsøgte og personalet er fantastiske med overskud og godt humør.

Lady og Vagabonden

Alle de nævnte steder er i øvrigt helt fantastiske til en Lady og Vagabonden romantisk oplevelse for 2, men også rigtig gode valg til større selskaber på 2-8 personer. Selvom I måske kommer alene for en oplevelse for 2, så er der de fleste af de nævnte steder god lejlighed til at falde i snak med andre gæster. Stederne er meget folkelige og I sidder tæt, så der er rig lejlighed til at dele oplevelser med andre – eller bare lukke sig inde og nyde tosomheden.
¡buen provecho!

25
mar

Cardiff Miller og et underligt univers

Something Strange This Way

“Press” står der på et skilt i det første rum, af Janet Cardiff og George Burres Millers udstillings-univers ‘Something Strange This Way’ på ARoS Kunstmuseum. Selvom et par af gæsterne forsøger at trykke på selve skiltet, og ikke på den lille, oplyste knap ved siden af skiltet, sætter ‘The Carnie’ alligevel endelig i gang.

Du kan stadig nå at se udstillingen, der leger med dine sanser. I et af værkerne får du selv lov til at lege med lyduniverset. Der er flere installationer end de nævnte her – Cardiff Miller er en oplevelse du bør give dig selv.

The Carnie

– en installation, et stykke besat legetøj eller måske et mareridt? Der er noget både hyggeligt, men bestemt også uhyggeligt over den lille karrusel ‘The Carnie’. Med sine søde og farverige, eksotiske dyr: en giraf, en skildpadde, en malkeko… og en måne… virker karrusellen ganske fortryllende. Men så begynder stemningen at ændre sig og de søde dyr virker som besatte af mørke kræfter. Det kunne være børns sjæle der red på dyrene om natten, når de levende børn og den glade karrusel var forladt.

the-carnie

Musikken fra karrusellen spiller i et drævende tempo og dyrene får mørke stemmer, der hoster og ler ondt. I musikken gives en reference til glad musik, der spilles baglæns samtidig med, at tempoet trækkes helt ud. På den måde får musikken en næsten dæmonisk, men alligevel betagende lyd. På væggene og i loftet kaster skyggerne sig store og uhyggelige rundt i rummet. Det er mørkets univers, der minder os om hvordan også vi, igen og igen møder de samme mørke udfordringer i vores liv som i en livets karrusel.

Storm Room

– et rum der for alvor er bygget med optræk til storm og uvejr. Afhængigt af hvornår man ankommer til udstillingen, der udefra ligner et halvfærdigt byggeprojekt, er stemningen enten rolig og balanceret eller vild og larmende. Det hvide rum med vinduer, håndvask, spejl og et antal plastikspande på gulvet, forandres igennem udstillingen til et rum, der går igennem orkanens øje af regn og torden. Stemningen er på sit højeste så troværdig, at det føles som en ægte sommerstorm med brag, torden og lynild.

the-storm-room

Det er uhyggeligt virkeligt og samtidig også lidt hyggeligt, som når vi sammen med fremmede fra gaden, søger ly for regn og torden i det virkelige liv. Her med fremmede som også gæster udstillingen. Den eneste forskel på en virkelig situation og denne er, at ude i det virkelige liv havde vi talt med hinanden, om hvor vildt det regnede, om de høje brag og om de skarpe lyn. På udstillingen var alle stille og respekterede hinandens mulige behov for fordybelse.

Rummet sætter igen streg under, hvad det er Cardiff Miller kan med deres installationer. De bevæger sig på kanten imellem det hyggelige og det uhyggelige, det mørke og det lyse, det rare og det ubehagelige.

Opera for a Small Room

– et rum der emmer af historie og sjæl med indretning, møbler, rekvisitter og ikke mindst den musik, der spilles. Rummet er inspireret af besøg hos et antikvariat. Cardiff Miller fandt på en af deres indkøbsture, en enorm mængde opera LP’er, der havde tilhøre den samme mand. Han havde skrevet sit navn på samtlige LP’er. Cardiff Miller besluttede sig for at købe dem alle og begyndte, at gøre sig tanker om hvem manden var. Hvem ville købe så mange LP’er og skrive sit navn på dem alle? Hvad var det mon for en type menneske? Og hvad var hans livshistorie?

opera-small-room

Tanker og spørgsmål der satte en kreativ proces i gang hos kunstnerparret. Det blev til Opera for a Small Room der med både i kraft af sine rekvisitter og sit løjerlige lyd- og lysunivers, igen samler hyggen og uhyggen koncentreret omkring det centrale i et ellers stort og mørkt udstillingslokale.

Lyse og mørke sider

Jeg er vild med netop Cardiff Millers lydunivers, der formår at lege med mine følelser og involvere både hygge, uhygge, nostalgi, varme, frygt og latter. De taler til min mørke side, men også til min lyse side og netop skellet imellem de to sider, gør mig nysgerrig. Jeg får lyst til at være i udstillingen for at udforske tilstandende nærmere. Men helst sammen med nogle andre – ikke helt alene.

Something Strange This Way af Cardiff Miller vises på ARoS Kunstmuseum frem til d. 19. april.

08
mar

Kvinder og kontrol

Kvinder og kontrol

Kontrol er godt

Lad os bare slå det fast een gang for alle: kontrol ER en god egenskab. Bum. Der er ikke så meget mere at sige – og så alligevel.

I forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag får jeg lyst til at hylde egenskaben og begrebet Kontrol. En egenskab der igennem det sidste årti, har været brugt imod kvinder med udsagn som; “kvinder er altid i kontrol”, “kvinder lever i kontrol”, “kvinder vil kontrollere alt og alle”?!, “kvinder skal slippe kontrol”, “kvinder tænker for meget”?!, “kvinder kastrerer mænd med kontrol”?!, “slip kontrollen og få fat i livet”, “kvinder skal slippe kontrollen” eller hvad med “mindre kontrol – mere kvinde”?! – udsagn hentet fra side 1 i en Google søgning på kvinder og kontrol.

Et modefænomen

Udsagnene understreger, at kontrol er dårligt. Men altså kun når kontrol sættes i forbindelse med kvinder. I de tilfælde er kontrol i stand til at ødelægge og benægte selve livet…..?! Seriøst? De ovennævnte påstande kan altså ikke dokumenteres på nogen måde. Det er fri fantasi. Det er påstande, der manipulerer med kvinders power og viljestyrke. Og så er det – eller har været – et modefænomen og buzz-begreb brugt i flæng til at gøre kvinder usikre på sig selv. Vi har spurgt os selv, om vi var for meget i kontrol, eller for lidt og mistænkt os selv for at besidde netop kontrol.

Må jeg foreslå, at mænd besidder præcist lige så meget kontrol som kvinder og i øvrigt også har præcist det samme behov for kontrol som kvinder?

Hvad tror du din mand vil svare, hvis du spørger ham, om han er kontrolleret eller er i kontrol?

En del mænd vil nok svare, at de er ansvarlige og i balance med sig selv og nogle vil måske oven i købet give dig lov, til at kalde dét for kontrol – hvis du vil. Andre igen svarer måske mere til den lystige side med: “jeg er altid in control, baby. Jeg er jo piloten i mit eget liv”.

For hos mænd kaldes kontrol ofte viljestyrke, styring, overblik, mental styrke, fokus eller mindpower. Men det er i bund og grund præcist samme egenskab. Og det er på tide at vi igen som kvinder får fokus på, at vi ikke skal lade os underlægge universelle sandheder, der underminerer vores styrker. Vi skal tage kontrol over, hvad der foregår, og frasige os at kontrol er en kvindeting og en dårlig af slagsen.

Kontrol er mindblowing lederskab!

Kontrol er lederskab

Kontrol er en egenskab, der giver lederskab. Kontrol er en egenskab, der gør det muligt at navigere igennem følelser og bevare fokus. Kvinder kan rumme, gå igennem og navigere i følelser og samtidig bevare det mentale overblik. Det er også kontrol. Men vi kan også slippe kontrol og give efter for vores følelser – vise vores følelser og have modet til at tale om vores følelser. At slippe kontrol, er dybest set også kontrol.

Måske bliver kontrol i forbindelse med kvinder forvekslet, fordi der er for lidt nuancer. Noget kan kaldes kontrol, men måske er det i virkeligheden frygt eller nervøsitet, der ligger bag. Det er oftest en følelse, der gør, at kvinder tager styring / tager kontrol over tingene.

Det er også påstået, at kvinder altid har kontrol og tager styring i hjemmet. I de helt stereotype tilfælde, også at manden ikke kan få et ord indført i forhold til indretning eller til at bestemme, hvor skabet skal stå, så at sige. Men manden er jo også i kontrol. Hans domæne er måske stadig ofte bilen, og mon ikke lige han ville være i kontrol, hvis du foreslog at bilen skulle males pink? Det tror jeg vi skal forvente, med mindre han har en rigtig god og sund sans for humor.

Kontrol er maskulint

Forestil dig, at mænd fik pålagt skyld i forbindelse med et udsagn. Ville mænd købe ind i sådan en sandhed? Eller ville de tage kontrol og afvise den? Min første tanke er, at mænd i en periode nok købte ind i modefænomenet der lød: “mænd er for bløde”. Mænd kan bruge netop kontrol, til at tage ansvar og modbevise udsagnet, hvis de vil. Eller de kan forblive som de er: bløde, hårde, kontrollerede, vilde…alle de egenskaber som vi kvinder også er og besidder.

Som begreb er kontrol maskulint, hvorimod intuition er et feminint begreb. Det er klart at vi alle besidder begge egenskaber, men måske ligger nogle egenskaber lettere til os end andre. Ikke nødvendigvis fordi, det er kønsbetinget, men fordi forskellige typer har lettere ved det mentale, eller det følsomme. Kvinder er i kontrol – mænd er i kontrol. Jeg foreslår, at vi er lige meget i kontrol.

Hvis vi lader os overbevise om, at vi som køn skal undlade at tage kontrol, køber vi ind i et modeudsagn, der underminerer vores styrker. Det synes jeg, vi skal holde op med.

Tag i stedet kontrol og afvis udsagnet hver gang din kæreste, mand eller chef forsøger, at give dig skyld med kontrol. Kvinder og kontrol er en vild og saftig cocktail. Shake it well.

God kampdag…

 

 

05
feb

Rumtosset – Pastel parcelhus blues

Rumtosset på ARoS

En sanserejse

ARoS inviterer på sanserejse med deres nye, aktive udstilling, der viser kunstværker af bl.a. Christian Lemmerz, Svend Wiig Hansen og Dorthe Dahlin som en del af kulisserne til Teaterhuset Filurens forestillinger. Eller er det Teatertruppen Filuren, der er kulisser til værkernes fortælling?

Rumtosset hedder det nye koncept på ARoS, der skal vække dine sanser igennem kunst, teater og kultur. Det er en slags udstillingsteater, hvor du som tilskuer inviteres med rundt i forskellige rum, til forskellige fortællinger.

Kunsten på væggen

De udstillede værker på væggene i teaterudstillingen er bl.a.: Svend Wiig Hansen, Menneskeridt – Arne Haugen Sørensen, Idyl med indbygget katastrofe – Dorthe Dahlin, Mnemosyne – Bjørn Nørgaard, Thorvaldsens portrætbuster – Christian Lemmerz, Afasi II – Nils Erik Gjerdevik, Maleri-collage med isbjørn.

Rumtosset teaterudstilling

Skuespilkunsten

Rum, kunstværker, fortællinger og musik fungerer sammen i en helhed og skuespillerne Anna Ur Konoy og Niels Kiele gør rejsen behagelig, interessant, humoristisk og eftertænksom.

Niels Kiele mestrer et utal af instrumenter, der skaber den rette stemning igennem hele udstillingens nuancer. Han spiller med en behagelig lethed, og løsner lidt af den stive andægtighed, der opstår i et rum, hvor man skal være stille og betragte tavst.

Det samme gør Anne Ur Konoy med sin ironiske og humoristiske rolle igennem udstillingen. Ikke mindst i hendes måde at lukke betragteren ind i en aktiv rolle igennem mimik og gestus. Der kommer et insisterende omend flygtigt nærvær i hendes mimik, som var hun en stemme i dit indre. Det er tilfældet, når hun inviterer til klapsalver i takt til musikken eller, har brug for en hånd, til at rejse sig.

Det første værk, den første scene og det første tema har Arne Haugen Sørensen værket ‘Idyl med indbygget katastrofe’ som baggrund. Her udspiller sig i teaterudstillingen en vandring tilbage til barndommens idyl, der brydes af katastrofen i ‘Pastel Parcelhus Blues’. Det er historien om det pæne ydre med ligusterhæk og parcelhus, som dække over virkelighedens mørke.

Teaterudstillingen er en spændende og ny måde at opleve kunsten på. Kunsten der indgår i en perfekt, kreativ fortælling med lyd, skuespil og publikum tilsammen.

Grafisk krise

Undervejs indbyder ARoS til at dele din lyst eller trang til at ‘skrige’ via en interaktiv væg.

Hvad giver dig lyst til at skrige?, spørger de.

Desværre giver den helt kreativt forladte væg mit grafiker-øje, lyst til at skrige. Udstillingens hvide væg, bruges til at projektere en række ‘bullits’ på som var det en kedelig powerpoint-liste. Det er sætninger og ord fra udstillingens gæster, der opfordres til at sende deres umiddelbare tanker op på skærmen via mobiltelefonen til 1231 Rumtosset og dernæst svare på, hvad der får dem til at skrige.

Det er en rigtig god ide, at opfordre til at dele og interagere med det vi oplever. Men den triste indpakning på den hvide væg, formår ikke at lokke mig til at interagere med Arial 12 pkt. #000000. Der mangler helt enkelt en kreativ og lækker, grafisk løsning, der matcher kunsten i teaterudstillingen. Noget, der vækker mine sanser og giver mig lyst til at skrive og skrige:
at vi mener, vi er den overlegne og intelligente race – giver mig lyst til at skrige

Udstillingen varer ca. 40 minutter og kører fra d. 7/2-15/2.

24
sep

Sanser og farveindtryk

Sanser og farveindtryk

Vores sanser og derigennem også vores følelser, er meget påvirkelige og modtagelige overfor farveindtryk. Selvom vi måske ikke er bevidste om det altid, eller helt forstår at tolke de farvesignaler, der møder os, så påvirkes vi ofte af farverne i positiv eller negativ retning.

Med dette blogindlæg, starter en artikelserie med fokus på at arbejde med og forstå farver. Artiklerne vil blive introduceret i kommende blogposts som appetizers med link, men vil af praktiske hensyn have deres egen indgang via linket: find de rette farver

Målret din farvesans

Vi kan bruge den sensitive tilgang til farver, til mange ting: f.eks. at indstille vores farvesyn efter at afsøge et område for en bestemt farve. Du har helt sikkert prøvet det, hvis en lille ting bliver væk f.eks. på den grønne græsplæne eller i det ensartede sand på stranden. I de tilfælde kan vi næsten indstille vores synssans til at scanne et område for den farve, den bortkomne ting har. På den måde kan vi i et øjeblik vælge at være selektive med hvilke farver, der skal indfanges af vores synssans. Det er ikke så meget formen eller størrelsen på den ting, der er blevet væk, men ofte farven eller nuancen, vi indstiller synet til at fange.

Yndlingsfarver

På samme måde kan vi i perioder være meget sensitive overfor helt specifikke farvenuancer, der tiltaler os eller farver, vi ikke bryder os om. I begge tilfælde kan det få os til i særlig grad at opfange farverne i vores hverdag – også på steder vi måske passerer hver dag og trods det ikke tidligere har været opmærksomme på den pågældende farve. Det viser farvesansens dynamiske liv.

Farvebranding

Lilla er en farve, der er god at farvescanne med sin synssans. Mange produkter har røde toner i sig og det gør det lidt mere svært at scanne efter rød i f.eks. et supermarked. Selvom rød er en signalfarve, der automatisk tiltrækker sig opmærksomhed. Lilla er en mere rolig farve, men ikke så bredt anvendt til produkter, og kan derfor være god at opfange i synssansen. Et par gode produkter at teste sine scanningsevner på, er f.eks. Cadbury chokolade, der har en meget karakteristisk lilla tone – PANTONE 2865C.

Når jeg går i Netto, smutter jeg af og til forbi hylderne med slik for at scanne efter Cadbury – og helst dem med karamel i gul og lilla emballage. Det går hurtigt med at scanne de mange hylder, fordi jeg går målrettet efter farven. Tom’s har også en chokolade i lilla emballage, og den kan drille af og til, når jeg quick-scanner for Cadbury Purple, som farven også er døbt.

Et andet eksempel kommer fra en rejse i USA, hvor jeg og en ven var ‘housesitters’ – et ofte brugt fænomen i USA og Mexico, fordi amerikanere rejser meget og gerne benytter sig af at have folk logerende til at passe på deres hus og husdyr. I dette tilfælde passede vi da også både en hund, en kat og et hus i en uges tid, mens husets beboere tog på en mindre rejse. Tæt på lå et kæmpestort supermarked, som vi tog på opdagelse i, for bl.a. at finde kattemad. De lange rækker af mad og den helt anderledes opbygning og rækkefølge i supermarkedet gjorde det lidt svært, at finde rundt. Min ven og jeg aftalte at lave et forsøg: han ville finde en ekspedient, at spørge efter anvisninger til kattemaden, og jeg ville gå efter min synssans. Jeg indstillede ret hurtigt min farvesans, til at scanne de lange hylder for den lilla farve, jeg kender fra Whiskas. Ikke at jeg nødvendigvis havde tænkt mig at købe Whiskas kattemad, men farven ville hjælpe mig til at finde det rette område. En rigtig god taktik og samtidig et tydeligt bevis på, hvor meget farvebranding kan betyde i orientering og køb af et produkt.

Og så fandt jeg hylden med kattemad længe før min ven – hurra for FARVESANSEN

I de næste artikler om farver, får du viden om farve patenter og om de enkelte farvers symbolik og betydning.