2. juni 2024

Retreat søndag i hjertets energi

En hel dag i hjertets energi

- velkommen til en oase for voksne kvinder.

Følger du dit hjerte?

Mærker du, hvad det banker for, og vover du, at gå efter det dit hjerte søger?


Træd ind i hjertets energi og find roen på vores retreat dag lige i hjertet af Hjarbæk. Vi kommer til at undersøge hjerte-energien, når vi går på opdagelse, oplever, mærker og sanser, for at bevæge os ind i hjertets energi.


Med en holistisk tilgang, får vi viden om kroppens energicentre, også kaldet chakraer, der rummer uvurderlig viden til selvudvikling. Ved at koble arketyper på energierne, får vi konkrete temaer, vi kan arbejde med for at opnå selvindsigt og selvaccept. Måske når vi helt ind til selvkærlighedens kilde.


Du behøver ikke at have kendskab til energicentrene eller til arketyper for at deltage i vores workshop. Du får en intro til begge dele. Arketyper er vi drevet af, om vi er bevidste om det eller ej. Tænk bare på det gode og det onde, det lyse og det mørke. Arketyper er en måde at se os selv på. Vi er det hele, både det lyse og det mørke. Det skyldige og det uskyldige. Englen og djævelen.


I vores hjerte-energi ligger samme form for modsætninger i arketyper, der kan hjælpe os til at forstå energien, sætte den fri og gøre os i stand til at bruge den aktivt. Vi tror på, at vi har brug for den, at verden har brug for den nu, mere end nogensinde før.


Dagens indhold

Vi starter i køkkenet med et frisk grøntsagsshot til den smukke udsigt over Hjarbæk Fjord, der går lige i hjertet. Derefter går vi i yogasalen, for at fordybe os i hjertets energi.


Her vil vi lære hinanden lidt bedre at kende, inden vi går til en blid start med yin yoga og yin pulseringer, der får kroppens muskler og bindevæv til at afspænde. Vi lander på måtten og kommer ned i gear, når vi indtager rummet i blide øvelser.


Efter en pause med te/kaffe eller vand og lidt snacks, går vi tilbage i yogasalen for at arbejde med hjerte-energien.


Workshoppen

Målet for dagen er at starte en proces, der skaber kontakt til din hjerte energi. Hvis den allerede er til stede, kan den blive dybere i løbet af dagen. Der vil være øvelser, samtaler og reflektioner igennem dagen, der er delt ind i en afdeling før frokost og en afdeling efter frokost.


Frokosten byder på en lækker, frisk menu, og derefter er der mulighed for at gå en tur i de smukke omgivelser. Det er også muligt at tage lidt egentid i yogasalen, hvor vi sørger hygge omkring dem, der eventuelt får lyst til at blive i salen eller sætte sig udenfor på terrassen.


Dernæst går vi i gang med anden afdeling af workshoppen med reflektion, samtale og øvelser inden vi får en pause snack og går til dagens afspænding, meditation og chanting inden vi runder dagen af sammen og siger på gensyn.


Hele dagen vil vi være omgivet af Hjarbæks gudesmukke natur, med en velsignet udsigt til fjorden i lækre faciliteter og hjerteligt selskab.



Billetter

Pris: 695,-

Tilmelding:

Senest d. 28/5


Betaling:
Via MobilePay til
Hanne Holm Bach: 21293480

Send en mail hvis du ønsker at betale
via kontooverførsel.

Dato og tid:

Søndag d. 2. juni fra 9-17

Hvor:

I hjertet af Hjarbæk, 8831 Løgstrup

Dagens indhold:

Grønne shots

Te, kaffe, vand

Hjertelige samtaler

Mantraer for hjertet

Refleksioner

Lækre pause snacks

Plantebaseret frokost

Hjerte-åbnende yin øvelser

Toner der går lige i hjertet

Sanseindtryk

Meditation

Naturen hjælper os på vej

Naturen kan om noget nulstille os og få os tilbage i hjertekulen. Tænk bare på hvordan en smuk solnedgang kan få dig til at smelte. Det er ikke sikkert, du lader andre se, hvor rørt du er, for måske er du nået dertil, hvor du værner så meget om din hjerte-energi, at du kun lader den blomstre indvendigt i stilhed. Det er okay, for det kræver mod, at gå med sin hjerte-energi. At lade den herske og være drivkraft for sin færden. Det kræver hjerte-mod, at vise sin hjerte-energi frem i en verden, hvor det følsomme og følelsesnære ofte må træde bagud for at overlade scenen til fakta, frygt og beviser.


Forestil dig, at hjertet ikke behøver beviser. Hjertet ved.

Hjertets energi og hjertets kraft er måske det dyrebareste, vi har.

Vi er sanseliv

Vi har begge dyrket yoga i mange år både på yogarejser til udlandet, men også i det daglige. Vi er begge meget glade for naturen, for sund mad og for at bevæge os. Det var på en yoga rejse til Bali, vi besluttede os for at udvikle workshops til de smukke omgivelser ved Hjarbæk Fjord, i Ebeltoft og på sigt også på Bali.


Hanne Holm har undervist både yoga- og træningshold i mange år i området omkring Hjarbæk. Hun har hjertet på rette sted til at føre alle trygt igennem
yin yoga og savasana for hjertet.

Charlotte Holst har holdt sansekurser og arbejdet med sanserne igennem grafisk design og multimediedesign. Hun vil føre os igennem workshoppen og holde fokus på hjerte-energien.

02.06.2024

En dag i hjertets energi i hjertet af Hjarbæk

Det du skal vide, før du tilmelder dig.

Vi er indenfor hele dagen, men der er mulighed for en gåtur i området efter frokost.

Husk at medbringe fodtøj og overtøj til det.


Vi dyrker yin yoga og yin pulseringer, så vi får ikke sved på panden som i yang yoga.


Vi har tæpper til savasana, men medbring gerne sokker og måske en trøje til savasana.

Du får blok og kuglepen til at notere på, te, vand, kaffe, pause-snacks og frokost.


Vi har yogamåtter, bolsters/pøller, tæpper og andet vi får brug for i øvelserne. Har du selv en yogapølle, må du meget gerne medbringe den.

Dagens program

09:00 - ankomst m. grønt shot

09:30 - yin yoga

10:45 - pause m. te, kaffe og snack

11:00 - workshop om hjerte energi

12:30 - grøn frokost

13:00 - frisk luft/egen tid

13:30 - workshop om hjerte energi

15:30 - pause m. te, kaffe og snack

16:00 - meditation

16:40 - afrunding

17:00 - tak for i dag

Vi skaber et rum, til at dyrke og værne om hjertets energi i fællesskab.


Vi glæder os til at se jer.


Tilmeld dig her / send besked

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller er nysgerrig på at høre mere om vores retreat. Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt. Hvis du gerne vil ringes op, så husk at sende dit telefonnummer med til os. Vi ser frem til at høre fra dig.

Vi sender bekræftigelse på, at du er tilmeldt når din betaling er registreret.